Fransk EU-kommissær trækker sig

Thierry Breton trækker sig med øjeblikkelig virkning fra posten som kommissær for det indre marked i EU-kommissionen.

Thierry Breton var indstillet af Frankrig til at fortsætte som EU-kommissær.

Men nu har den garvede franske politiker og virksomhedsleder sendt kommissionsformand Ursula von der Leyen sit opsigelsesbrev, som han har delt på X.

I brevet begrunder Thierry Breton sin opsigelse med, at Ursula von der Leyen har bedt Frankrig om at fjerne hans navn fra indstillingen af kandidater til den nye kommission.

Han har derfor valgt at opsige sin kommissærpost med øjeblikkelig virkning.

Thierry Breton har været i EU-kommissionen siden 2019, hvor han har været kommissær for det indre marked. 

Han har tidligere været Frankrigs økonomi-, finans- og industriminister, samt bestredet en række topposter i det franske erhvervsliv, blandt andet som direktør for Atos, en international IT-virksomhed.

{{toplink}}

Forrige artikel Direktør i Søfartsstyrelsen stopper efter 16 år på posten Direktør i Søfartsstyrelsen stopper efter 16 år på posten Næste artikel Frankrig finder ny EU-kommissærkandidat efter Thierry Bretons chokmelding Frankrig finder ny EU-kommissærkandidat efter Thierry Bretons chokmelding