Før Ungarns valg: Orban har indset, han kan besejres

Af Péter Krekó
Direktør for Political Capital Institute, senior fellow ved CEPA og alumnus ved Europe's Futures Fellow (IWM/ERSTE).

I 2015 havde både internationale politikere og journalister gevaldigt besvær med at lære at udtale efternavnet på Ungarns nye premierminister: Gyurcsany. I dag har de et tilsvarende problem med landets statsministerkandidat, Peter Marki-Zay, borgmester i Hodmezovasarhely.

De færreste havde forventet, at den tidligere marketingekspert og forretningsmand Peter Marki-Zay, der taler flydende engelsk, ville overgå langt bedre kendte politikere i oktobers fælles oppositionsvalg. MZP, som han kaldes i daglig tale, lå dårligt før første runde, og det virkede meget usandsynligt, at han ville klare sig videre til anden og sidste runde. Med 21 procent af stemmerne klarede han klarede sig dog lige igennem og takket være en høj valgdeltagelse og Budapests borgmester, Gergely Karacsony’s, taktiske tilbagetrækning, løb Marki-Zay med næsten 57 procent af stemmerne i den afgørende valgrunde.

Over 850.000 vælgere stemte i oppositionens primærvalg, hvilket betyder, at næsten 11 procent af landets vælgere deltog. Det er, selv efter standarderne i lande, hvor der traditionelt afholdes primærvalg, såsom USA og Frankrig, et højt antal. Med over 370.000 stemmer i alt, har Marki-Zay dermed opnået høj legitimitet blandt oppositionen.

En af hans vigtigste styrker
Ungarns regerende Fidesz-parti havde ellers i månedsvis afskrevet Marki-Zay og forberedte sig i stedet på enten Karacsony eller Klara Dobrev som Viktor Orbans udfordrer i 2022. Den overraskende sejr til borgmesteren i Hodmezovasarhely tog derfor Orban og hans team på sengen.

I betragtning af, at Ungarns opposition har forenet sig bag en enkelt kandidat for at besejre Orban næste år, kan Marki-Zay nu betragtes som de facto leder af en fælles seks-partis-blok, på trods af at han ikke er tilknyttet nogen af disse partier.

Dette paradoks viser en af hans vigtigste styrker: Han har formået at overbevise vælgere, der er kritiske over for systemet til at deltage i anden runde af primærvalgene, og vælgerne er ikke kun systemkritiske i den forstand, at de er vrede over Orban-styret; de er faktisk også utilfredse med oppositionen.

Ifølge meningsmålinger og afstemningsmønstre er Marki-Zays kandidatur blevet godt modtaget blandt yngre generationer og landets urbane intelligentsia og passer også ind i den internationale populistiske Zeitgeist.

Anti-etablissements strømninger og nye politiske partier og bevægelser er dukket op i flere lande, hvilket i de seneste år har ført til fremkomsten af Emmanuel Macron i Frankrig, Volodymyr Zelensky i Ukraine og Igor Matovic i Slovakiet.

Men disse sammenligninger bør ikke overvurderes, når det kommer til Marki-Zay.

Pro-europæisk, kristen og konservativ
Selvom han er tilbøjelig til bombastiske udtalelser, er Marki-Zay ikke vag omkring sine ideologiske standpunkter, idet han definerer sig som en ægte kristen konservativ, pro-europæisk og transatlanticist.

Resultaterne viser da også, at ideologiske forskelle næppe havde betydning under primærvalgene. En stor del af de mest liberale vælgere stemte endda på konservative kandidater i anden runde.

En af forklaringerne kan findes i, at de ledte efter den mest potente udfordrer til Orban og formodede, at en konservativ politiker ville have en bedre chance for at slå den nuværende premierminister end en liberal.

Marki-Zay er heller ikke særlig populistisk, når det kommer til offentlige udgifter. Under primærvalgene kunne man se et væld af løfter fra de forskellige kandidater om lønstigninger til lærere, sygeplejersker, læger og andre, mens han stod alene om at opfordre til forsigtighed og suverænitet.

Den vellykkede organisering og ledelse af primærvalgene, den høje valgdeltagelse og afgørende resultater er alt sammen gode grunde til, at oppositionspartierne fejrer. Men der er stadig meget mere at gøre, hvis de skal opnå et tilstrækkeligt antal stemmer til at vinde et flertal af pladserne i parlamentet – især i de små byer, hvor oppositionen har mindre opbakning.

Oppositionen i medgang
Dynamikken i oppositionens sekspartimaskine rummer også risici og potentiale for infight. Der er allerede tegn på kamp om dominans mellem Gyurcsany og Dobrevs demokratiske koalition (muligvis i samspil med Jobbik) på den ene side og Marki-Zay på den anden. Det er usandsynligt, at det sprænger oppositionen, men det kan meget vel reducere dens effektivitet.

En nylig meningsmåling viser, at oppositionen er i medgang: 47 procent af de adspurgte svarede, at de ønsker at se Orban besejret næste år. Men for at overvinde et skævt valgsystem med blandt andet manipulerede valgkredse skal oppositionen vinde med mindst fire-fem procentpoint for at være sikre på at besejre Fidesz.

Oppositionsalliancen er også oppe imod Fidesz' enorme forbrug før valget, hvor regeringspartiet har lovet en 13. månedlig pension til ældre, skattefritagelser for unge og penge tilbage i skat til familier.

Den ungarske regering kan besejres
Marki-Zay kommer også selv til at skulle modstå ondskabsfulde personlige angreb fra det, der er blevet den mest velsmurte centraliserede desinformationsmaskine i Europa, som ovenikøbet har ubegrænsede midler.

Pro-regerings propaganda vil fremstille Marki-Zay som en karriere-venstremand og kammerat af Gyurcsany - den upopulære eks-premierminister, hvis kone han netop besejrede i primærvalgene - såvel som EU's favorit. Det samme EU som Orban rutinemæssigt underminerer og giver skylden for sit partis svigt.

På trods af det kan den ungarske regering, med Marki-Zay som den fælles oppositionsleder, besejres – hvilket Orban nu også har indset.

debat@altinget.dk