Fupsag om udstationering når hele vejen til EU-Domstolen

BRUXELLES: Frank Shouldice havde aldrig oplevet noget lignende. Den garvede undersøgende reporter på RTE, den irske pendant til DR, havde som led i sin granskning af et omstridt irsk vikarbureau efter lang tids søgen fundet frem til en polsk mand, der havde lagt sag an mod sin arbejdsgiver.

Sagen skulle afklare, i hvilket land polakken som udstationeret vikar skulle socialt sikres. Et spørgsmål, der var så vigtigt, at det var nået helt til EU-Domstolen.

Til den irske journalists store forbavselse viste det sig dog, at polske Bogdan Chain  – hvis navn for evigt vil stå på sagsakterne – aldrig selv havde hørt om sagen, han skulle have anlagt mod selskabet.

”Jeg troede, at det var en almindelig medarbejder og tænkte, at han måtte være meget modig og motiveret for at turde kaste sig ud i sådan en sag. Så jeg var fuldstændig måbende, da den her absolut bizarre historie åbenbarede sig og bare rejste flere og flere spørgsmål. Hvorfor var hans identitet blevet brugt, og hvem havde sat det i stand? Og det blev stadig tydeligere, at det her var en fuldstændig manipuleret sag,” siger Frank Shouldice.

En gammel kending
Firmaet, som Bogdan Chain stod anført til at have stævnet, var selskabet Atlanco, der har trukket et spor af konflikter i sit kølvand gennem en række europæiske lande. Også i Danmark er Atlanco og søsterselskabet Rimec berygtet, efter firmaet blev smidt ud af Metroselskabet i København på grund af beskyldninger om underbetaling.

Ifølge Frank Shouldices undersøgelser er der en række utrolige sammenfald, der peger på, at sagen kan være rejst af firmaet selv. Herunder det faktum, at det advokatfirma, som har ført sagen uden Bogdan Chains vidende, også har repræsenteret Atlanco.

Formodningen er, at det sker i et forsøg på at få stadfæstet en praksis, der gør, at virksomheden kunne nøjes med at socialt sikre sine medarbejdere på Cypern, hvor det irske firma havde hjemme, og hvor bidragene til sociale ydelser er notorisk lave.

Det på trods af, at det var vikarer, der aldrig havde boet på øen, men blev sendt ud fra deres hjemlande til for eksempel lande som Danmark, Sverige og Frankrig med meget stærkere – og dermed dyrere - sociale sikkerhedsnet. 

For døve øren
Spørgsmålet blev sendt videre af den nationale ret i Cypern til EU-dommerne for at få deres tolkning af, hvordan EU-traktaterne skal udlægges.

Bogdan Chain henvendte sig til EU-Domstolen for at gøre den opmærksom på, at han aldrig havde rejst nogen sag mod sin arbejdsgiver. Alligevel rullede hjulene videre i systemet med retning mod domfældelse, der kunne få betydning for millioner af vandrende arbejdstagere i EU.

”Det er meget alvorligt. Det er den højeste domstol, så man vil også gerne tro, at det er en institution, der beskytter folk,” siger Frank Shouldice, der selv sad i salen, da der i marts var høring i Domstolens store kammer med indlæg fra otte EU-lande i en sag, som bundede i bedrag. I maj kom der en udtalelse fra EU’s generaladvokat. Det er sidste skridt, inden der falder dom.

Kan ikke gøre noget
Hos EU-Domstolen i Luxembourg er reglerne klare. Har et lands domstol – i dette tilfælde Cypern – først sendt et spørgsmål til afgørelse ved EU-Domstolen, så er det kun den nationale domstol selv, der kan stoppe processen igen.

”Faktum er, at de spørger, og vi svarer. Vi har intet med parterne at gøre. Vi har kun samarbejde med de nationale domstole, og vi kan intet gøre, før den nationale domstol trækker spørgsmålet tilbage,” siger en talsperson ved EU-Domstolen, der understreger, at det ingen forskel gør, at hovedpersonen selv benægter at have noget med sagen at gøre.

”Vi kan henvende os uformelt til den nationale domstol og sige, at vi har hørt dit og dat, men hvis den nationale domstol siger, de vil have et svar, så får den det,” lyder det fra Luxembourg.

Efter at være blevet gjort opmærksom på problemerne trak den cypriotiske domstol på falderebet sagen tilbage. Der er nu åbnet en straffesag, der skal forsøge at udrede, hvad der er op og ned i den spegede affære, og hvordan en falsk sag kunne nå så langt.

Dansk bekymring
I Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter i årevis har været stærkt optaget af den indflydelse, som EU-Domstolen har på udstationerede arbejderes vilkår, vækker sagen bekymring.

”Hvis det virkelig er muligt at føre sådan nogle pseudosager, så bør man se på det. For så er det kun fantasien, der sætter grænser. Det er en risiko, som bør begrænses mest muligt,” siger Lars Storr-Hansen, der er administrerende direktør i Dansk Byggeri.

”Det har jo vidtgående virkninger. Domstolen er jo nok den mest aggressive integrationsmotor, der findes i hele EU-systemet, så det vil være utroligt uheldigt, hvis der lige pludselig begynder at komme sager, som er konstrueret for at få et givent resultat.”

Det vil være særligt problematisk for Danmark, mener Lars Storr-Hansen, fordi det danske system ikke er særligt kompatibelt med de udlægninger, der kommer fra EU-Domstolen på grund af den store rolle, som arbejdsmarkedets parter har i at definere spillereglerne.

”Det danske arbejdsmarkedssystem er jo lidt en fremmed fugl i EU, fordi vi har det her partssamarbejde. Det betyder, at der ligger en masse potentielle bomber hen ad vejen. Næsten enhver retssag vil kaste skygger, fordi de ofte rammer lidt skævt på det danske system. Så vi er nok særligt sårbare,” siger han.

Atlancos rygte
Hos Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening under 3F er formand for Byggegruppen, Jens Kirkegaard, oprørt.

”Det er jo misbrug af systemet. Og det er helt åndssvagt, at de ikke kan afvise sådan en sag i døren. Systemet bør tjekke det igennem og sikre sig, at der er en reel part i sagen, og at det er legitime spørgsmål, der bliver rejst,” siger han.

Kirkegaard er til gengæld ikke overrasket over, at det irske firma Atlanco spiller en rolle i sagen.

”Atlanco er jo berygtede i det meste af Europa, fordi de udfordrer de nationale arbejdsmarkedsmodeller i samme stil som Ryanair, og de bruger advokater og sagsanlæg i stort omfang,” siger han og peger på, at selskabet også indledte et retligt efterspil efter firmaets exit fra Metroselskabet, hvor de stævnede Dansk Byggeri.

”Vi oplevede dem som meget utraditionelle for en virksomhed i den måde, de agerer på. De er ekstremt politiske,” siger han.

På egne vilkår
Arbejdsmarkedsforsker hos Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, adjunkt Jens Arnholtz, er forundret over sagen. Men han kan godt se, hvad der kan være for interesse for et firma i at få afgjort sådanne spørgsmål på den måde, som gavner dem selv bedst.

"Fordi EU-Domstolen har så stor betydning, så har du en chance for selv at påvirke, hvordan sagerne bliver indrammet. Og lykkes det dig at få rejst spørgsmålet på en måde, så det virker, som om virksomheden bliver forhindret i at levere sine services, så får du ét resultat. Men får du rejst det som en sag, der handler om, hvorvidt nogle arbejdstageres rettigheder bliver krænket, så kan du med præcis samme fakta nå til en helt anden konklusion. Derfor kan der være en interesse i at få en sag kørt på sine egne præmisser,” siger Jens Arnholtz.

Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, der forsker i EU-Domstolen ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, forklarer, at det er en helt gængs praksis at forsøge at få rejst principielle spørgsmål ved EU-Domstolen for at løfte egne interesser.

Men det sker dog som regel rimeligt åbent ved, at for eksempel store fagforeninger eller andre hjælper en person, de mener har en sag, der kan lede til et gunstigt udfald for dem.

”Man har jo en antagelse om, at EU-Domstolen er det sted, den lille mand kan gå hen og få afklaret sine rettigheder i forhold til EU-systemet. Men vi har set på både social- og sundhedsområdet, at bag ved de enkelte personer er der ofte organisationer og endda virksomheder eller andre konstellationer, der har en interesse i at føre de her testcases for at få afklaret en generel praksis,” siger Dorte Sindbjerg, der peger på, at det for eksempel har været tilfældet i en række skelsættende ligestillingssager.

Pinlig sag
Hun medgiver også, at systemet kan være sårbart.

”Man kan synes, at det er sympatisk og vigtigt, når det er den lille mands sag, der bliver adresseret, men der er også den anden mulighed, at der kan være nogle falske konstruktioner bag, som giver dem, som har modet og ressourcerne, nogle muligheder,” siger hun.

 Professoren er dog også rystet over, at en decideret fupsag kunne komme så langt uden at blive stoppet.

”Det er jo bare pinligt. Det skulle jo ikke kunne ske for den øverste juridiske myndighed i EU-systemet. Det er spild af ressourcer. Men det viser også, at forhold omkring sociale rettigheder er enormt følsomme,” siger hun.

Bør strammes op
Frank Shouldice fra irsk radio og tv, RTE, står tilbage med en dyb mistro til EU’s retssystem.

”Det efterlader os med det store spørgsmål: Hvor mange andre sager er gået igennem systemet på den her måde. Det her var så tæt på at ske. Der var skrevet et udkast til dommen,” siger han.

Han advarer mod at tro, at den hellige grav er velforvaret, fordi sagen blev stoppet i sidste øjeblik.

”Atlanco var et meget succesfuldt firma, som er endt med at blive rodet ind i en masse problemer på tværs af Europa for den måde, det opererede på. Men det betyder ikke, at der ikke er masser af andre virksomheder, som kunne finde på præcis det samme i morgen, hvis de kunne slippe godt fra det. Så sagen starter og slutter ikke med Atlanco Rimec. Men det viser, at det er bydende nødvendigt, at der kommer fokus på det her for at få udbedret svaghederne i EU’s retssystem,” siger han.

rikke@altinget.dk