EU's landdistriktsprogram virker!

Ellen Trane Nørby (V)
Fungerende formand for Europabevægelsen

Danmark (og vores europæiske naboer) har brug for, at der fortsat er fokus på at udvikle lokale initiativer og motivere driftige borgere til at bidrage til lokal udvikling. Ikke mindst i de områder, hvor tilbuddene er få og befolkningstætheden lille.

Vi står over for en historisk udfordring med at skabe vækst i mere end Danmarks to befolkningsmagneter København og Aarhus, og vi har brug for at engagere alle de kreative og initiativrige kræfter, der findes ude i landet, fordi de er de eneste, der kan udvikle de tilbud og virksomheder, der er nødvendige for at gøre yderområderne mere attraktive for såvel bosætning, turisme og investeringer.

Netop at være med til at understøtte og forstærke lokale ildsjæle og deres gode ideer, det har LAG-støtteprogrammet under EU's landdistriktsprogram formået. Kombinationen af, at det er borgernes ansvar at udvælge og udvikle projekterne, og at støtten er betinget af, at projektansøgeren selv står for medfinansieringen eller finder private investorer, gør, at projekterne har den nødvendige 'buy-in' hos dem, der skal sikre, at de bliver succesfulde og relevante i lokalområdet.
 
Kritik baseret på uvidenhed og automatholdninger
På trods af at landdistriktsprogrammet faktuelt har været en succes, er det alligevel ikke nok til at overbevise kritikerne. De er mere engagerede i deres ideologiske korstog mod EU og alt dets væsen, uanset at EU og projekterne også tjener Danmark godt og er med til at understøtte et Danmark, der er mere i balance.
Hos Europabevægelsen indrømmer vi gerne, at der har været mindre heldige projekter.

Men når der på syv år er blevet godkendt 4000 projekter, er det ikke fair at dømme landdistriktsprogrammet på baggrund af en enkelt håndfuld projekter af dårligere kvalitet. Der findes uheldige eksempler, ja, men i Europabevægelsen vil vi ikke acceptere, at de bliver brugt til at legitimere en kritik af hele landdistriktsprogrammet. Hovedparten af kritikpunkterne er skudt ved siden af, og som i så mange andre EU-sammenhænge bygger de på uvidenhed og automatholdninger. 

Kritikerne vil gerne sige, at embedsmænd i EU hovedløst godkender projekter, der koster Danmark milliarder af kroner uden at kigge nærmere på projekternes brugbarhed eller værdi. Men det er en røverhistorie fra de varme lande. Faktum er, at der siden 2007 er uddelt én milliard kroner til projekter under landdistriktsprogrammet. Heraf kom cirka halvdelen fra EU. Selvom vi ser bort fra den langsigtede, men ikke umiddelbart dokumenterbare værdi af udvikling af yderområderne, er en stor del af pengene kommet tilbage gennem jobskabelse og erhvervsvækst, der er opstået på baggrund af støttede projekter.

Det er også helt forkert, når kritikerne anklager programmet for at blive godkendt i EU. Godkendelsen sker i Danmark hos danske myndigheder (man kan kun søge om supplerende EU-støtte, hvis projektet allerede er godkendt af danske myndigheder). Det er myndigheder med lokal viden og objektiv interesse i, at projekterne skaber de lovede gevinster for lokalsamfundet. Godkendelsen er afhængig af, at ansøgeren selv skaffer medfinansiering. På den måde undgår man, at hovedløse projekter uden potentiale bliver støttet.

Kritikere sætter ideologi over fakta
Desværre sætter landdistriktsprogrammets kritikere (og EU-kritikere generelt) dogmatiske holdninger over fakta. I stedet for at anerkende, at programmet overordnet er en succes, der tager hånd om nogle svære og afgørende udfordringer for vores landdistrikter, så vælger kritikerne at underkende projektet på baggrund af nogle uundgåelige fejltagelser. Fejl og fejltagelser findes der, som alle ved, hvor der er mennesker.

LAG-erfaringerne burde få EU-modstanderne til, for en gangs skyld, at anerkende, at her er et EU-program, der skaber vækst og beskæftigelse, frem for at de fortsætter deres kreativitet for at finde argumenter imod.

debat@altinget.dk