Europarådet holder øje med russisk grænsehegn

Af Michael Aastrup Jensen 
Kulturordfører og næstformand i Den danske delegation til Europarådet

En af Europarådets vigtigste opgaver er monitorering af medlemslande, hvor demokratiet fortsat er udfordret. Det er ikke helt sådan man officielt formulerer det, men det er sådan, det er meningen i praksis. Det er bl.a. Georgien, Ukraine og Rusland, der bliver holdt ekstra øje med.

Jeg har nu i to og et halvt år haft ansvaret for at holde øje med Georgien, sammen med en med-rapporteur. Georgien er udfordret på mange områder, men demokratiet har det dog bedre end i resten af regionen.

Som rapporteur har jeg blandt andet beskæftiget mig med Georgiens reformer af domstolsvæsnet, forholdene i landets fængsler og valgloven. Størst fokus har der imidlertid været på situationen i forhold til de to udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien.

Russisk grænsehegn på georgisk territorium 
Sidstnævnte var omdrejningspunktet for den russiske invasion af Georgien tilbage i august 2008. Samarbejdet med Rusland er bestemt ikke let, og Moskva har ikke særligt meget tilovers for de aftaler, der er indgået. Seneste sammenstød med Kreml omhandler opsættelse af et grænsehegn mellem Sydossetien og Georgien.

Det specielle er, at det er russiske grænsetropper, som opsætter hegnet og samtidig vælger at rykke grænsen 300 meter ind på georgisk territorium. En beslutning som Georgien selvsagt har protesteret imod, bl.a. fordi det betyder, at tre familier havner på den forkerte side af hegnet og dermed bliver afskåret fra resten af Georgien.

Det er noget, vi ikke kan sidde overhørig i Europarådet, og derfor har jeg sammen med min lettiske med-rapporteur protesteret imod russernes flytning af grænsen.

Der er ingen tvivl om, at manøvren er en magtdemonstration fra russisk side og et klart signal til Tbilisi om, hvem der bestemmer i regionen.

EU har også protesteret over de russiske planer om at opsætte hegn og flytte på grænserne. Det internationale fokus på problemet, selvom det er begrænset, har faktisk betydet, at Rusland af flere omgange har udskudt arbejdet med at opføre grænsehegnet.

Det er vigtigt, at Europarådet og resten af det internationale samfund arbejder for en fredelig løsning på konflikten omkring Georgiens udbryderrepublikker. Her må vi desværre sande, at Rusland først og fremmest spiller et kynisk magtspil, der udelukkende går ud på at fremme Kremls indflydelse i Kaukasus, for dybest set er Putin flintrende ligeglad med de mange forskellige folkeslag og etniske spændinger i regionen.

I slutningen af næste måned går Georgien til præsidentvalg, det bliver lakmusprøven på det georgiske demokrati. Ét er dog sikkert; det bliver bestemt ikke kedeligt at følge valget, da Kaukasus altid er leveringsdygtig i store dramaer.

debat@altinget.dk