Europa-Parlamentet går i sort

Af Ulrich Bang
EU-chef, Dansk Energi

Efter måneders intenst arbejde kom klimakommissær Connie Hedegaard og EU-Kommissionens redningskrans til det skrantende CO2-kvotesystem endelig til afstemning. Det blev en sort og trist dag. 

Lobbyister af alle afskygninger var op til afstemningen mødt talstærkt op i Strasbourg i håb om at påvirke udfaldet det sidste døgn.

Ikke gået som forventet
Mange parlamentsmedlemmer, som ikke til dagligt arbejdet med CO2, energi og nye kraftværker, havde ikke kort før afstemningen taget stilling til, om de ville bakke op om Kommissionens forslag om tilbageholdelse af salget af en mængde kvoter (såkaldt backloading) i en treårig periode.

"Selv den katolske kirke støtter backloading!" lød det fra den store tyske socialdemokrat Mathias Groote, som leder Parlamentets arbejde på forslaget, da det blev diskuteret mandag aften i Strasbourg.

Bølgerne gik højt under debatten i den store plenarsal, hvor parlamentarikere krydsede verbale klinger. Særlig den konservative lejr var mødt talstærkt frem for at skyde Connie Hedegaards argumenter ned. Hedegaard, der er forslagets ophavskvinde, indledte debatten med at huske EU-Parlamentet på, at den selvsamme forsamling for mindre end ét år siden selv efterspurgte en løsning, der kunne redde kvotemarkedet fra kollaps. Hun var derfor fortørnet over, at mange af de ærede medlemmer er vendt 180 grader.  

Mandag aften var der langt mellem de positive røster i salen. Det blev ikke bedre af, at oversætterne fik det græske alfabet galt i halsen og fik oversat en ja-stemme til en nej-stemme - noget som den stakkels græske parlamentariker til slut forsøgte at rede ud.

Holdningerne spændte bredt
Holdningerne i debatten spændte vidt. Én yderlighed var Godfrey Bloom fra den EU-skeptiske højrefløj (UK Independent Party), der både afviste, at klimaforandring finder sted og samtidig også nægtede at tage imod spørgsmål fra sine kolleger. I det andet ekstreme var der franske kommunister, der argumenterede, at kvotesystemet som markedsbaseret system ikke er moralsk rigtigt, og at man hellere skal regulere de enkelte virksomheder.

Blandt de positive røster, som bakkede forslaget op, var bl.a. danske Bendt Bendtsen (K), som trods en sand tsunami af beskyldninger om erhvervsskadelig virksomhed m.m. fra kulinteresser, den energiintensive industri og hovedparten af hans konservative politiske gruppe i EU-Parlamentet, ikke bøjede af, men stod fast og forsvarede sine politiske ideer og holdninger. 

Forslaget faldt
Kulminationen på de seneste måneder intensive aktiviteter med annoncer i Financial Times, en endeløs række af debatarrangementer og møder i stribevis med parlamentarikere, politiske assistenter og så videre kom tirsdag, da EU-Parlamentet forkastede Kommissionens forslag.

Det blev en gyser, der endte med 334 stemmer imod og 315 stemmer for. 63 stemte hverken for eller imod.

Trist dag for Europa
Tirsdag den 16. april blev dermed en trist dag for Europa. Investorerne, som de seneste måneder har holdt vejret, må konstatere, at opbakningen til en fælles europæisk energi- og klimapolitik vakler. Afgørelsen betyder flere investeringer i kulkraft på bekostning af kraftvarme, energieffektivitet og vedvarende energi. Samlet er det dårligt nyt for danske styrkepositioner, og vi må forvente meget lave priser på CO2-kvoter fremover.

Hvis kulstøvet ikke skal lægge sig over Europa, må EU-Kommissionen straks tage fat i en langsigtet reform af CO2-kvotesystemet, så tilliden kan blive genoprettet. Det skal naturligvis ses i en sammenhæng mellem de energi- og klimamål, politikerne bliver enige om skal gælde for 2030.

debat@altinget.dk