EU viser sine ambitioner for et socialt Europa, men holder den store hammer i skuffen

BRUXELLES: Torsdag er en af den slags dage, hvor det er til at tage at føle på, hvor ubekvemt Danmark har det med EU’s ambitioner på beskæftigelses- og socialområdet.

Forud har en del af dem, der følger den slags nøje, været rastløse som løver i bure, i frygt for, hvad EU nu kunne finde på.

Årsagen er den handlingsplan for EU’s såkaldte sociale søjle, som EU-Kommissionen nu fremlægger, og som skal udmønte de 20 principper om ting som ligeløn, adgang til lægehjælp og uddannelse, som søjlen består af.

Tilbage ved et topmøde i Gøteborg i 2017, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tøvende og fodslæbende tilsluttede sig det, der var tidligere kommissionsformand Jean-Claude Junckers prestigeprojekt, var det under den klare forudsætning, at søjlens ambitioner var noget, som EU-landene selv skulle indfri.

Fire år senere ser vi tilbage på sager som for eksempel et nyt direktiv om mindsteløn, der direkte udspringer af søjlens principper, og som både regeringen og arbejdsmarkedets parter i Danmark har bekæmpet med alt, hvad de kunne finde i arsenalerne.

Deraf nervøsiteten.

Kun lidt lov på vej
Når man så ser ned over Kommissionens nye handlingsplan, som Altinget er i besiddelse af, er det dog ikke sådan, at den er plastret til med tikkende bomber for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Planen sætter nogle overordnede mål for beskæftigelse, efteruddannelse og reduktion i antallet af fattige, som Unionen skal indfri frem mod 2030.

Men den er forholdsvist light på hård lov til at nå de mål, og mange af de ting, der er i pipelinen, har allerede været en kendt del af kommissionsformand Ursula von der Leyens arbejdsprogram.

Jo, der er lovforslag på bedding om for eksempel de såkaldte platformsarbejdere – denne verdens Uber-chauffører, Wolt-bude med mere. Torsdag kommer også et nyt bindende forslag om løngennemsigtighed, for at skabe klarhed om lønforskelle mellem mænd og kvinder. De vil blive gennemgået med tættekam for at se, hvordan de passer ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, som er allergisk over for indblanding fra lovgiverne. Men det er begge ting, som har været varslet længe, og som parterne er mentalt forberedt på.

Advarselsflagene blafrer
Der er dog også ting i handlingsplanen, som instinktivt får nervøsiteten til at brede sig på dansk jord. Der er en såkaldt rådsanbefaling om minimumsindkomst på tapetet til næste år, som EU-landene har bedt om. Godt nok ikke lovgivning som sådan, men stadig noget, der får advarselsflagene til at blafre. Der er også muligheden for, at Kommissionen reagerer på den opfordring, de lige har fået af Europa-Parlamentet, til at komme med et lovforslag om retten til at være offline uden for arbejdstid, som også er nævnt i handlingsplanen.

Men langt det meste er strategier, platforme, meddelelser, initiativer og retningslinjer om alt fra social dialog til efteruddannelseskonti og børns rettigheder. Deres mindre bindende natur er noget nemmere at håndtere fra dansk side.

Derfor er det også umiddelbart mere på længere sigt, at paraderne er oppe. Planen skal revideres i 2025 under den næste Kommission, som så kan se, om de eventuelt vil tage hårdere værktøjer i brug for at nå målene. Dog med den tanke i baghovedet, at EU’s kompetencer til at lovgive på både social- og arbejdsmarkedsområdet kan ligge på et meget lille sted.

Lidt for kreative
Belært af den kreativitet, der tidligere er blevet udvist for alligevel at kunne lave lovgivning på området, er der dog stadig en tydelig frygt for, hvor det kan føre hen, når man spørger for eksempel blandt de danske medlemmer af EU-parlamentet og i fagbevægelsen.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, minder næstformand Bente Sorgenfrey om, at kravet for den danske tiltræden til søjlen tilbage i 2017 var, at den ”skulle forblive retningsgivende og fungere som et politisk kompas og ikke have juridisk bindende karakter”. Det skal fortsat respekteres, mener hun.

Leder af Venstres delegation i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, sætter det lidt mere på spidsen.

”De skal jo basalt set holde snitterne væk og på sigt stole på, at medlemsstaterne selv ordner det her,” er hans udlægning.

En undtagelse er SF’s EU-parlamentariker, Kira Marie Peter Hansen, der tværtimod kalder handlingsplanen for ”uambitiøs” og godt syntes, at den kunne have haft nogle flere tænder. Hun kalder det ”ærgerligt”, at der ikke kommer mere lovgivning, ”fordi det alt andet lige er det, der rykker”.

”Når man har forpligtet sig på en social søjle, så bliver man også nødt til at levere. Og jeg synes godt, man både kan sikre et socialt løft af Europa og passe på den danske model. Det ser jeg ikke som to modstridende kampe,” siger Kira Marie Peter Hansen, som dog også godt ved, at det er en holdning, hun står lidt alene med.

Skræmmende perspektiver
Hos Socialdemokraterne er man særligt klemt mellem på den ene side gerne at ville støtte fokus på et mere socialt Europa, beskæftigelse og kampen for at løfte folk ud af fattigdom, og på den anden side at være ekstremt påpasselig med at lade EU blande sig.

”Jeg er erfaringsbelastet. Jeg har jo set det, der var pæne hensigter, blive til hård lov,” siger EU-parlamentariker Marianne Vind (S).

”Det er det, der skræmmer mig. Det er ikke den tekst, der ligger nu. Det er perspektiverne. For hvis vi når til 2025, og de kigger frem og spørger sig selv, hvordan de skal nå de mål, hvad er det så for nogle værktøjer, de griber til for at nå dem. For hvis det bliver en hel masse direktiver, så passer det bare sjældent med vores velfærdsmodel,” siger Marianne Vind.

Derfor bliver det også lidt specielt for statsminister Mette Frederiksen (S), når hun – hvis coronaen tillader det – til maj måned tager til et storstilet socialt topmøde i Porto arrangeret af hendes socialdemokratiske kollega, premierminister Antonio Costa, der har sat netop det sociale Europa som en af hovedoverskrifterne for det igangværende portugisiske formandskab.

Der vil hun, på samme måde som Lars Løkke Rasmussen gjorde tilbage i Gøteborg i 2017, skulle finde en grimasse der kan passe, når hun skal give sin politiske velsignelse til den nye handlingsplan.

rikke@altinget.dk