EU skal kende sine grænser – tobakken er én af dem
DEBAT: Der er mange steder, hvor EU spiller en fornuftig og konstruktiv rolle. Tobaksdirektivet er dog et eksempel på, at EU overskrider grænsen for, hvad EU bør blande sig i. Et stærkt EU kender sin grænse.
Af Anna Rosbach
Medlem af Europa-Parlamentet (løsgænger), De Europæiske Konservative og Reformister
EU er en både fornuftig og nødvendig konstruktion, hvis vi skal løse en række sundhedspolitiske udfordringer i Europa. Et rigtig godt eksempel er problemet med udviklingen af antibiotikaresistens, hvor flere og flere bakterier bliver resistente over for antibiotika og andre typer af antimikrobielle medikamenter.
Bakterier rejser ubesværet over landegrænser, og det er ikke muligt for et medlemsland alene at beskytte sine borgere mod resistente bakterier. Derfor er det nødvendigt med en koordineret indsats på EU-niveau.
Men hvad med rygning?
Hvor går grænsen?
EU-Kommissionen kom i december med sit forslag til en revision af EU's tobaksdirektiv. Kort fortalt ønsker Kommissionen at stramme reglerne yderligere på området ved blandt andet at kræve, at advarslerne mod rygning fremover skal dække 75 procent af en cigaretpakke mod 40 procent i dag.
Derudover bliver det forbudt at tilsætte smagsstoffer som eksempelvis mentol, lakrids eller vanilje til tobakken. Der bliver desuden indført strenge krav til nikotinholdige produkter som eksempelvis e-cigaretter, som i praksis vil resultere i forbud mod en lang række produkter.
Som borgerlig er jeg stærkt bekymret over den grad af kontrol, som Kommissionen lægger op til. Hvorfor skal EU bestemme, hvad vi som borgere skal have lov til at nyde? Hvor går grænsen? Skal EU også forbyde bestemte former for mad, slik og andre nydelsesprodukter, bare fordi det ikke er sundt?
Et stærkt EU kender sin grænse
Jeg er desuden bekymret over, at EU i mine øjne overtræder nærhedsprincippet, som er et grundlæggende princip i det europæiske samarbejde. Ifølge nærhedsprincippet skal beslutninger i EU altid træffes på lavest mulige politiske niveau og så tæt på borgerne som muligt. Det mener jeg ikke er tilfældet med tobaksdirektivet.
Der skal selvfølgelig kunne lovgives om tobaksprodukter på EU-niveau, ligesom vi lovgiver om andre produkter for at sikre, at det indre marked fungerer på lige vilkår. Men jeg kan simpelthen ikke finde et argument for, at rygning udgør en grænseoverskridende sundhedsproblematik, som kan retfærdiggøre forbud på EU-niveau. Og jeg kan slet ikke finde argumenter for, at forbud mod snus og mentolsmag kan forsvares.
Tværtimod mener jeg, at tobaksdirektivet er et eksempel på, at EU overskrider grænsen for, hvad EU bør lovgive om. For at gøre ondt værre kan Danmark end ikke indføre strengere og klogere regler, der eksempelvis kunne fjerne kræftfremkaldende stoffer i cigaretter, for så ville vi bryde det direktiv, som EU har pålagt os. Omvendt skal vi ifølge direktivet forbyde bestemte smagsstoffer som eksempelvis mentol, fordi man i EU mener, at det bør styres fra Bruxelles. Det burde være omvendt.
Rygning er farligt, og vi skal blive bedre til at oplyse borgerne om konsekvenserne ved rygning. Men forbud er ikke vejen frem. Jeg kan godt forstå, hvis borgerne ikke mener, at deres liv skal reguleres fra Bruxelles.
Mit budskab inden de kommende forhandlinger om direktivet er derfor: Tænk jer om. Vi risikerer, at afstanden til borgerne bliver endnu længere, end den er i forvejen. Et stærkt EU, som nyder opbakning blandt borgerne, er et EU, som kender sine grænser - tobakken er én af dem.
Krisen kradser - og EU-modstanden står stærkt
Store spændinger i energidebatten
