EU-revisorer: Megaanlægsprojekter er mere forsinkede i EU end i resten af verden

Når der opføres store infrastrukturprojekter i EU, sker det ofte med store overskridelser af både budgetter og tidsplaner.

Det konkluderer Den Europæiske Revisionsret i en ny analyse, der også udpeger Femern Bælt-forbindelsen som et af de mest problematiske projekter.

Her er den forventede åbningsdato, siden man vedtog projektet i 2008, blevet udskudt med over et årti, så der nu efter planen kan køre biler mellem Rødbyhavn og Puttgarten i 2029. 

Samtidig står tunnelforbindelsen ifølge analysen på nuværende tidspunkt til at blive næsten 20 milliarder kroner dyrere, end man først budgetterede med. Det svarer til en budgetoverskridelse på 54 procent. 

Det betyder, at Femern Bælt-forbindelsen er placeret blandt de ti procent mest forsinkede store infrastrukturprojekter i verden og i den dårligste femtedel, når man rangerer projekterne ud fra budgetoverskridelser. 

Men mens budgetoverskridelser globalt set er mere reglen end undtagelsen for store infrastrukturprojekter i Femern-klassen, er der langt flere forsinkelser af europæiske projekter, end det er tilfældet i resten af verden, lyder det i analysen. 

"Budgetoverskridelser er et globalt fænomen, der sker overalt. Men hvad angår forsinkelser klarer Europa sig dårligt sammenlignet med det internationale benchmark. Vi har virkelig meget at lære,” siger Annemie Turtelboom, der er tidligere indenrigs- og justitsminister i Belgien og nuværende medlem af revisionsretten.

”Det er ikke normalt”

Den nye analyse bygger oven på en revisionsberetning fra sidste år, hvor EU-revisorerne undersøgte otte EU-støttede såkaldte megaprojekter og herefter nedslående kunne konkludere, at projekterne gennemsnitligt var gået over budget med to milliarder euro svarende til 47 procent af de oprindelige overslag.

Men selvom det aldrig er positivt, når budgetterne skrider, er det ikke det, der bekymrer mest i Den Europæiske Revisionsret.

Det er værre, at der også sker enorme forsinkelser af projekterne, der ligger langt ud over, hvad man sammenlignet med internationale erfaringer bør kunne forvente.

Ifølge den nye analyse fra EU-revisorerne er de europæiske megaprojekter i gennemsnit 11 år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan.

”Det er ikke normalt, at tidsplaner overskrides på den måde,” siger Annemie Turtelboom.

Rammer økonomien

De lange forsinkelser er et stort problem for Europa og medvirkende årsag til, at det europæiske hovednet, TENT-T, ikke vil kunne færdiggøres inden deadline i 2030, vurderer Turtelboom.

”I øjeblikket er det højst sandsynligt, at vi ikke kan nå det mål. Man ved aldrig, hvad der sker, men man har næsten brug for et mirakel for at få det til at ske,” siger hun.

Det har store konsekvenser for kontinentet, når infrastrukturprojekterne ikke bliver gennemført til tiden, lyder det fra Annemie Turtelboom.

”Der er flaskehalse, som skader det indre marked, økonomien og forbindelsen mellem medlemslandene,” siger hun.

Særligt de østlige lande i det europæiske samarbejde står som tabere af de store forsinkelser, lyder det.

”Hvis vi gerne vil understøtte de mindre forbundne lande i Europas BNP-vækst, så vi kan bringe dem op på niveau med det gennemsnitlige europæiske land, er forbindelsen meget vigtig. På den måde er også forsinkelserne også en forsinkelse på de landes mulighed for at indhente resten,” siger hun.

Kortet viser det europæiske TENT-T-netværk, som det blev vedtaget i 2013.

Løsninger i udlandet

Revisorerne har imidlertid ikke blot sammenlignet, hvordan de europæiske megaprojekter klarer sig i forhold til den internationale standard.

De har også set på, om den europæiske måde at udføre projekterne kan forbedres via erfaringer fra Australien, Canada, Schweiz, USA, Norge og Frankrig.

De fire førstenævnte lande er udvalgt, fordi de ligesom EU både har et regionalt og føderalt niveau, der har indflydelse på infrastrukturen, mens de sidste to har stærke erfaringer med efterevaluering af infrastrukturprojekter.

Og selvom metoderne fra de udvalgte lande ikke kan overføres direkte til en europæisk sammenhæng, er der meget at lære for EU, lyder det i analysen.

I rapporten fremhæver EU-revisorerne eksempelvis, at EU bør sørge for en bedre sammenhæng mellem den fælles infrastrukturstrategi og medlemslandenes egne planer.

Det er nemlig stærkt medvirkende til, at EU-projekterne bliver forsinket, hvis de ikke understøttes og prioriteres i de nationale strategier, lyder det i analysen.

Derudover bør EU forbedre sin projektudvælgelse, så der ikke ydes støtte til samfundsøkonomisk dårlige projekter, og desuden styrke den løbende monitorering og efterfølgende evaluering af de enkelte projekter, lyder anbefalingerne.

Den sidstnævnte anbefaling er blandt de vigtigste, mener Annemie Turtelboom.

”Vi har omkostningsoverskridelser, og vi har enorme forsinkelser. I det mindste vil vi med en efterfølgende analyse af, hvorfor det skete, kunne prøve at løse problemerne forud for det næste projekt. Det er vigtigt at lære af sine fejl,” siger hun.

Du kan læse hele analysen fra EU-revisorerne her. 

Grafikken viser de seks europæiske infrastrukturprojekter i analysen sammenlignet med det internationale benchmark for forsinkelser af megaprojekter.

daniel@altinget.dk