EU-ministre skærper kontrol med social dumping
UDSTATIONERING: EU's ministre blev mandag enige om at skærpe mulighederne for at imødegå social dumping. Men de gør det op til EU-landene selv at afgøre, hvordan virksomheder skal gøres ansvarlige for, at deres udenlandske underleverandører lever op til reglerne.
BRUXELLES: Der var drama til det sidste, da EU's ministre mandag endelig fandt fælles fodslag om, hvordan man skal komme social dumping til livs, når arbejdskraften bevæger sig over grænserne.
Det såkaldte håndhævelsesdirektiv, der skal gøre det lettere at bekæmpe udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft med udhuling af løn- og arbejdsforhold til følge, har været undervejs i halvandet år og har delt Unionen i øst og vest.
Blandt de hedest debatterede emner var spørgsmålet om, hvilke kontrolmekanismer der kan møde et firma, der vil sende medarbejdere på tværs af grænser. Mange af østlandene kæmpede for en udtømmende liste, over hvilke krav der kan stilles. Det har Danmark og en række andre lande haft held med at modsætte sig, fordi de vil kunne øge kontrollen med de udenlandske firmaer, hvis der opstår uventede udfordringer.
Hvis er ansvaret?
Det andet store spørgsmål var, hvilket ansvar der ligger på virksomheder, der hyrer udenlandske underleverandører, hvis disse for eksempel underbetaler deres medarbejdere – det såkaldte kædeansvar. Her er fundet et kompromis, hvor det bliver op til landene, hvordan de vil stille virksomhederne til ansvar.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er tilfreds med, at danske virksomheder vil kunne benytte sig af Registret for Udenlandske Tjenesteydelser, RUT-registret i daglig tale, til at tjekke mulige underleverandører.
"Jeg hæfter mig ved to ting. Dels at vi kan indføre nye kontrolforanstaltninger, hvis vi får behov for det. Dels at det står klart, at RUT-registret kan blive ved med at være en central del af vores indsats mod social dumping. Begge elementer er med, så jeg er grundlæggende tilfreds," siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen efter mødet.
Hun understreger, at det har været meget svære forhandlinger, som til slut fik syv lande til at stemme nej til aftalen. Heraf langt de fleste østlande, der mener, reglerne er blevet for hårde.
"Vi har stået over for en række medlemslande, der har haft et helt andet udgangspunkt end os, hvor alene det at anerkende, at der er problemer med social dumping, har været en del af diskussion. Taget i betragtning de store uenigheder landene imellem, synes jeg, det afgørende er, at der er kommet en aftale," siger hun.
Glæder sig over aftale
EU's socialkommissær havde oprindeligt foreslået, at nationale bygherrer blev underlagt et særligt og mere bindende ansvar for, hvem de hyrer.
"Kompromisset er svagere, end det Kommissionen oprindeligt foreslog," anerkender socialkommissær Laszlo Andor.
Alligevel glæder han sig over, at der er kommet en aftale på plads.
"Der er et akut behov for, at vi får forstærket EU-reglerne, så vi sikrer, at udstationerede arbejderes rettigheder bliver respekteret i praksis, og vi samtidig lader de europæiske virksomheder operere med større retlig sikkerhed og gennemsigtighed," siger han.
Nu skal ministrene forsøge at finde fælles fodslag med EU-Parlamentet. Her har Beskæftigelsesudvalget, der står centralt i forhandlingerne, givet klare indikationer på, at de ønsker sig langt mere omfattende regler. Det gælder særligt i forhold til kædeansvaret, der i deres øjne burde være bindende og udbredes til at dække alle sektorer.
"Forhandlingerne vil nu starte med Europa-Parlamentet, der håber på at kunne forbedre teksten endnu mere," lød det i går aftes fra Parlamentets formand Martin Schulz.
Kulturen skal redde EU fra den økonomiske sump
21. december: Jeppe Kofod
