EU-chefer vil forstærke Fort Europa

BRUXELLES: ”En forudsætning for en ægte EU-migrationspolitik er, at europæerne selv bestemmer, hvem der kommer ind på europæisk territorium. Mislykkes man med det mål, vil det være en demonstration af vores svaghed, hvilket frem for alt kan skabe en opfattelse af, at EU ikke har en ydre grænse.”

Tonen er ikke ligefrem munter i det invitationsbrev, som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har sendt til de 28 EU-landes ledere forud for det topmøde, som ruller af stablen torsdag og fredag i Bruxelles.

Til gengæld kridter det banen op for en række kontroversielle beslutninger, som EU-cheferne forventes at træffe med det mål at fratage flygtninge og migranter lysten til at sætte sig i en båd med kurs mod de europæiske kyster.

Ingen skal sejle til Europa
I løbet af den seneste uge er der blevet smidt nye idéer på bordet, som for bare kort tid siden var utænkelige i EU-regi, men som nu vil være til alvorlig drøftelse blandt lederne.

Det gælder blandt andet muligheden for at få andre lande til at lægge jord til opsamlingscentre for dem, der søger over Middelhavet. Derfra vil kun flygtninge, der har ret til beskyttelse, komme til et EU-land, mens alle andre vil blive sendt hjem.

EU-cheferne vil også diskutere, hvordan de kan styrke kontrollen med den libyske kyst, hvorfra rigtig mange skiber ud. Og så har Tusk lagt op til, at der skal sættes et større pengebeløb af i EU’s næste langtidsbudget til at bekæmpe den såkaldte irregulære indvandring.

Løkke er med
I Politiken torsdag gør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klart, at han støtter Tusks målsætning om at få forstærket hegnet omkring Fort Europa. Både Tusk og Løkke fremhæver, at tilstrømningen til EU er faldet til en brøkdel, siden flygtningekrisen var på sit højeste. De er dog også begge enige om, at selv om niveauet nu er reduceret med 96 procent i forhold til oktober 2015, så er det stadig et problem.

”Vi har ikke en migrantkrise nu, men vi har et permanent pres på EU's grænser. Og det er Europa nødt til at finde et permanent svar på,” siger Løkke til Politiken.

”Den ultimativt rigtige løsning er, at vi får så meget styr på vores ydre grænser, at man ikke kan komme igennem dem, medmindre man er inviteret.”

Send flere penge
Løkke giver også udtryk for, at han er villig til at spytte 75 millioner kroner yderligere i den såkaldte Afrika-trustfund, som støtter lande særligt i Nordafrika og Sahel til at håndtere flygtninge- og migrantstrømme.

Netop flere penge ses som nøglen til at få lande til at gå med på tanken om at oprette de såkaldte ”aflastningsplatforme”, som de kaldes i EU-jargonen.

Flere lande i Nordafrika har allerede sagt pænt nej tak. Men tanken er, at hvis centrene involverer en stor nok pose penge, så kan det være, regeringerne bliver til at tale med. Det var i hvert fald sådan, det tilbage i 2016 lykkedes at få den meget omdiskuterede flygtningeaftale med Tyrkiet i stand. Med aftalen forpligtede tyrkerne sig for den beskedne sum af 45 milliarder kroner til at styrke grænsekontrollen på deres kyster og også tage mod dem, der alligevel begav sig over Ægæerhavet mod Grækenland. Det reducerede strømmen til nærmest ingenting fra den ene dag til den anden.

UNHCR vil hjælpe
FN's Flygtningehøjkommissariat har givet udtryk for, at de er villige til at hjælpe EU-landene med at finde en model, som også flugter med international flygtningeret og konventioner.

Blandt rettighedsorganisationer er der dog ikke megen fidus til idéen.

”Lejre, der oprettes uden for EU-landenes grænser, risikerer at blive en måde, hvorpå medlemslandene fralægger sig deres menneskerettighedsforpligtelser. I stedet burde EU-landene indføre en fælles og forpligtende fordelingsmekanisme, hvor ansvaret for asylansøgere deles retfærdigt mellem medlemslandene,” siger Stinne Bech, der er policychef i Amnesty Internationals danske afdeling.

rikke@altinget.dk