EU bør følge egne regler

DEBAT: EU har i Lissabontraktaten lagt op til at støtte ulande med en omfattende udviklingspolitik, men løfterne bliver ikke efterlevet. Pernille Slot Hansen fra Concord Danmark opfordrer det danske formandskab til at tage ordlyden af artikel 208 alvorligt.

Af Pernille Slot Hansen,
Talsperson for Concord Danmark

Artikel 208 i Lissabon-traktaten fastslår at EU skal sikre Policy Coherence for Development (PCD) - eller på dansk, politikkohærens - i EU's forskellige politikker. Målet er at EU's udviklingspolitik ikke modarbejdes af andre EU-politikker. Men kohærens er fortsat mere et princip end en praksis. Populært sagt bygger EU op med højre hånd og river ned med venstre. Med det kommende EU-formandskab har Danmark en historisk mulighed for at få artikel 208 omsat til handling i de politiske forhandlinger, og hermed være med til at sikre ulandenes interesser.

God nyhed for verdens fattigste
Lissabon-traktaten er en temmelig omfattende tekst, men i teksten gemmer sig en god nyhed for verdens fattigste - Artikel 208. EU er verdens største bistandsdonor, større end IMF og Verdensbanken, og Lissabon-traktaten er den eneste traktat-tekst, der har indskrevet hensynet til ulandene som en traktatmæssigforpligtigelse:

"Hovedmålet for Unionens politik på dette område er at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen. Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene," lyder det i Artikel 208.

Baggrunden for Lissabontraktatens artikel 208 og etableringen af EU's fælles Udenrigstjeneste er EU's ambition om at skulle spille en stærkere og mere sammenhængende rolle på den globale scene. Og princippet om kohærens er egentlig meget basalt - det skal helt enkelt sikre effektive EU-politikker. Det er et princip, der skal sætte fokus på, at politik i praksis går på tværs af forskellige sektorer, og at der derfor må sikres et samspil mellem politikkerne, så de ikke modarbejder hinanden. Kohærens er altså en traktatmæssig forpligtigelse, der skal sikre ulandenes interesser og bekræfte EU's rolle som en stærk spiller på den globale scene.

Efterleves ikke
Traktatmæssig forpligtigelse eller ej, så lader det ikke til at EU efterlever Lissabon-traktatens artikel 208 - endnu. Concord Europe dokumenterer i en ny international rapport: "Spotlight on Policy Coherence for Development", at der forsat er adskillige eksempler på inkohærens i EU's politikker, stik imod hensigten med artikel 208.

For at efterleve Lissabontraktaten bliver EU derfor nødt til at ændre flere af sine nuværende politikker. Dette gælder særligt områderne: handel, landbrug, finansiel regulering, klima, og investering. Men også på sikkerhedsområdet er der inkohærens. Sikkerhedspolitikken i flere EU-medlemslande viser tydeligt sammenstød mellem økonomiske og/eller sikkerhedsinteresser, og kohærens. Eksempelvis fremhæver rapporten, at EU fremmer sine økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser på bekostning af udviklingslandene og deres befolkninger.

Dansk ansvar
Danmark står om få måneder med ansvaret for et dansk EU-formandskab, hvilket giver Danmark en historisk mulighed for at sætte fokus på kohærens og Artikel 208. Regeringen har derfor også gjort princippet om kohærens i EU's politikker til et vigtigt element i det nye regeringsgrundlag "Et Danmark der står sammen". Her påpeges, at:

"Regeringen vil arbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU's politik inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene".

Og politikkohærens er også en vigtig målsætning for den nye udviklingsminister, Christian Friis Bach, som anser kohærens som et helt afgørende princip for at udviklingspolitikken og bistand bliver effektiv og giver resultater. Christian Friis Bach slog fornylig i et interview til Concord Danmark fast at:

"Regeringen anser det for helt afgørende, at der sikres sammenhæng mellem EU's forskellige politikområder inden for eksempelvis landbrug, finanssektoren og udvikling, så de understøtter udviklingslandenes muligheder for at bekæmpe fattigdom og skabe fundamentet for bæredygtig udvikling. Det er stadfæstet i Lissabontraktatens artikel 208, og det vil Danmark arbejde for bliver omsat til handling før, under og efter det danske EU-formandskab."

Regnskabslovgivning er en vej
En væsentlig målsætning for det danske EU-formandskab må derfor være, at artikel 208 bliver omsat fra princip til praksis. Danmark sidder for bordenden i forhandlingerne om reformen af landbrugspolitik og vedtagelsen af en række nye direktiver om transparens i virksomheders regnskabslovgivning og har derfor en historisk mulighed for at skabe mere kohærente politikker. I dag forsvinder der ca. ti gange så mange penge ud af udviklingslandene i illegal kapitalflugt, som de samme lande modtager i udviklingsbistand.

Ved at ændre på sin egen regnskabslovgivning og arbejde for at ændre de internationale standarder på området, vil EU kunne skabe et retfærdigt grundlag for at fattige lande kan finansiere deres udvikling selv.

Danmark har derfor en afgørende mulighed for at få sat fokus på artikel 208 under det danske EU-formandskab og igennem konkrete politikområder demonstrere, at EU kan leve op til sin traktatmæssige forpligtigelse om at sikre ulandenes interesser. Som verdens største bistandsdonor er det afgørende, at EU træder i karakter og minimerer konsekvenserne af den EU's egen inkohærens. Dette er en afgørende forudsætning for at EU kan styrke sin globale rolle og spille en markant større rolle på den internationale scene.

Forrige artikel Velkommen til Danmark, Herr Oettinger Velkommen til Danmark, Herr Oettinger Næste artikel Et slankere og mere effektivt EU Et slankere og mere effektivt EU