EP-valg giver stormvarsel for folketingsvalget

Sjældent har en mand taget så meget fejl.

Da Nyrup (S) udtalte sit berømte "Stuerene, det bliver I aldrig", havde han næppe i sin vildeste fantasi forestillet sig, at Dansk Folkeparti 15 år senere ville komme ud af et valg som det suverænt største parti. Markant større end hans eget decimerede socialdemokrati. Men det blev realiteten ved europaparlamentsvalget søndag aften, hvor endnu en socialdemokratisk leder fatalt undervurderede vælgernes bekymringer.

Helt i stil med 90'ernes negligering af udlændingepolitikkens betydning, opdagede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) alt for sent de minefelter, der lå under valgkampen til Europa-Parlamentet. Så sent som i februar betvivlede Thorning over for Altinget.dk, at der var tale en stigende EU-skepsis i Danmark, ligesom regeringen på det tidspunkt affejede velfærdsturisme som et problem.

Meningsmålingerne har imidlertid været krystalklare: Selvom langt de fleste danskere gerne vil blive i EU, er et stort flertal bekymrede for velfærdsturisme, og et lignende flertal mener, at EU i dag bestemmer for meget. En meningsmåling for Altinget.dk viste ligefrem, at flere danskere er enige med DF-formand Kristian Thulesen Dahl end med Thorning, når det gælder EU.

Kontakt til nye vælgere
Mens DF startede som en etbenet pirat, der kun havde udlændingepolitikken at støtte sig på, har partiet i dag to andre vigtige støtteben: Det er velfærdspolitikken, der kom til omkring årtusindskiftet, og det er nu også en opsamling af den folkelige EU-skepsis. Det giver DF en anderledes solid basis at stå på.

Resultatet på 26,6 procent kan dog ikke uden videre overføres til et folketingsvalg: DF-spidskandidat Morten Messerschmidt har fået læssevis af stemmer, fordi han er den mest kompetente på den EU-skeptiske fløj, hvor Folkebevægelsen mod EU stillede med en svag og uerfaren kandidat. Messerschmidt har også fået stemmer fra folk, der aldrig vil stemme på partiet til et folketingsvalg.

Men for DF er det strategisk vigtigt, at man ved EP-valget har fået etableret en kanal, så helt nye vælgergrupper er begyndt at høre på partiets argumenter. Når man dertil lægger, at DF-vælgere næppe har den højeste stemmeprocent ved EP-valg, understreger resultatet, at næste folketingsvalg let kan ende som den tsunami, mange meningsmålinger tyder på.

Løkke tog sit ansvar
Dansk Folkepartis største problem er ironisk nok, at de peger på en statsministerkandidat, der aldeles ikke er stueren i vælgernes øjne. For valgaftenens andet store drama er den katastrofale nedsmeltning for Venstre efter Lars Løkke Rasmussens (V) nærmest parodiske bilagssager.

En tydelig rystet Venstre-formand viste format, da han sent søndag aften mødte op på Christiansborg og tog størstedelen af nederlaget på sine skuldre. Løkkes pinagtige sager er da også den eneste mulige forklaring på, at Venstre endte under 17 procent efter i ugevis at have ligget 5-7 procentpoint højere.

Lars Løkke Rasmussen erkendte for første gang situationens alvor og vil nu bede Venstres hovedbestyrelse om et nyt mandat. Det kan muligvis tage brodden af den kritik, der ikke vil forstumme i Venstres bagland, men om det på længere sigt er nok til at redde ham, er et helt åbent spørgsmål.

Den store fare for Løkke er, at vælgerne simpelthen er holdt op med at lytte til ham, som de på et tidspunkt holdt op med at lytte til den tidligere konservative leder Lene Espersen. Hvis søndagens nederlag følges af en tilsvarende nedtur i meningsmålingerne og kritik fra baglandet sommeren igennem, kommer Venstre til at vælge imellem at få tæsk ved folketingsvalget eller at skifte leder.

Ingen S-analyse
På det politiske plan var Venstre i EU-politikken mere på bølgelængde med flertallet af vælgere, end regeringen var. Både Venstre og Konservative argumenterede fra starten for et værn mod velfærdsturisme, og begge partier efterlyste grænser for, hvor meget EU skal blande sig i.

Thorning forsøgte undervejs at rette sin EU-begejstrede kurs en smule ind. Men søndag aften var den socialdemokratiske top øjensynlig svinget tilbage igen, og man gav ligefrem Venstres forsigtige EU-kritik skylden for Dansk Folkepartis fremgang. Og endnu engang forsøgte Thorning at bagatellisere sit eget nederlag uden at give politiske forklaringer på vælgernes flugt. Det socialdemokratiske resultat på 19,1 procent var ellers klart under forventning.

Den socialdemokratiske ledelse luner nu sig ved Løkkes store taktiske nederlag, men hvis S-toppen ikke drager politiske konsekvenser af deres eget nederlag, kommer det til at hævne sig på sigt. For regeringens EU-politik er ganske enkelt blevet underkendt ved dette valg.

Slagkraftig veteran
Blandt de andre partiers resultater, står SF for den absolut største overraskelse. En tilslutning på over 10 procent er noget, man skal tilbage til før valget i 2011 for at finde. Spidskandidat Margrete Auken (SF) nød godt af, at alle og enhver kender hende, men der er flere forklaringer på succesen.

Auken fik på sin egen uforlignelige måde bombet sig igennem i valgkampen, hvor hun som en rasende terrier gik i haserne på Morten Messerschmidt. Men det var sandsynligvis også en betingelse for, at mandatet kunne genvindes, at SF igen har fået lydhørhed hos kernevælgerne, efter partiet trådte ud af regeringen.

Valget er et afgørende boost for den nye SF-formand Pia Olsen Dyhr hen mod folketingsvalget, og nøjagtig det samme er tilfældet for Konservative, der har fået ny ilt efter Bendt Bendtsens (K) overbevisende genvalg.

Præludium til folketingsvalget
Efter EP-valget skal ikke alene Venstre, men også Dansk Folkeparti lave en kold og realistisk vurdering af, om blå blok kan vinde næste folketingsvalg med Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Det kan blive en smertelig proces, men det er også en helt unik situation, at en statsministerkandidats problemer med bilag sætter en ellers stensikker valgsejr på spil.

For Socialdemokraterne bliver udfordringen derimod at finde en EU-politik, der kan accepteres af vælgernes flertal. Så man ikke gentager fejlen fra 90'erne, hvor man længe holdt fast i en udlændingepolitik, der ikke havde folkelig opbakning.

Er man i tvivl om konsekvenserne af den fejltagelse, skal man bare sammenligne valgresultaterne for Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti siden Nyrups fordømmelse i 1999.

erik@altinget.dk