EP-kandidat for LA: Sverige viser vejen for kernekraft i Danmark

Sverige tager handling på løftet om enorme mængder ren, stabil energi uden CO2-udledninger og forventer i 2045 at have ny kernekraft svarende til ti konventionelle værker.

I Danmark holder vi dumstædigt fast i forstokkede fordomme, og vores grønne omstilling ser ud til at være gået i stå.

I Liberal Alliance mener vi i stedet, at vi bør kigge på kernekraft med nysgerrighed i stedet for fordomme.

Misvisende byggetider for anlæg

Modstanderne herhjemme støtter sig ofte til rapporten 'Fakta om atomkraft i Danmark', og mener at vi med videnskaben i ryggen kan lægge diskussionen i graven. Den videnskabelige lødighed anfægtes af energiordfører Steffen Frølund (LA), som blandt andet anfører at rapporten ikke er fagfællebedømt, og at inputdata er mildest talt kritisable.

Som et eksempel på rapportskrivernes gennemkritiserede arbejde, så vælger de at fokusere alene på de seneste tre kernekraftværker, der er bygget i Europa i indeværende årtusinde med hensyn til byggetider. Projekter, som blev ramt af voldsomme forsinkelser og budgetoverskridelser af forskellige årsager, og slet ikke er repræsentative.

Den gennemsnitlige byggetid på verdensplan ligger nærmere omkring de syv til otte år – og slet ikke de 15 år man konkluderer i rapporten.

Dette simple misforhold giver udslag i rapportens konklusioner om, at kernekraft er for dyrt og for langsomt. Resultatet er baseret på urimeligt udvalgte data, som hverken er repræsentative eller siger noget som helst om fremtidige projekter.

Små Modulære Reaktorer (SMR), som udvikles i disse år, udfordrer også denne såkaldte "fakta". Dette erkendes af forskerne i seneste udgave af rapporten med nogle små notitser. 

I Sverige tager man i stedet konsekvensen og handler!

Pas på med at sammenligne

Når de danske forskere sammenligner vind og kernekraft i deres rapport glemmes konsekvent én altafgørende parameter: Hvor stor effekt man får ud af værket over dets levetid.

Rapporten sammenligner blandt andet havmølleparken Kriegers Flak med kernekraftværket Barakah 1-4 i De Forenede Arabiske Emirater, men det er som at sammenligne et løbehjul med en lastbil.

{{toplink}}

Kriegers Flak med 600 MW effekt kan henover en levetid på cirka 30 år levere cirka 70-80 TWh strøm til det danske net. Barakah 1-4 med en samlet effekt på 5.380 MW kan over 60 år levere cirka 2.400 TWh.

Når kernekraftværket leverer mindst 30 gange så meget strøm som havmølleparken over levetiden, så virker 1-til-1 sammenligningen i byggetid pludselig helt obskur.

Kig mod vores svenske naboer

Både IPCC’s ekspertpanel såvel som officielle udmeldinger fra EU og FN slår fast, at vi skal bruge kernekraft som komponent i den grønne omstilling for at lykkes. Danske investeringsfonde viser interesse for kernekraft, og Ørsteds direktør er også overbevist om, at kernekraften kommer til Danmark.

Dette er ikke et indlæg imod sol og vind, men med kernekraft i mixet har vi en mulighed for at undgå afbrænding af fossil gas og biomasse til back-up for de fluktuerende energikilder.

En solid baseload af kernekraft kan sikre stabilitet, forsyningssikkerhed og selvforsyning uden behov for nedlukning af sektorer, når vejret er ugunstigt.

Det kan med andre ord sikre, at vi kommer fornuftigt i mål med 2050-målsætningen.

Kigger vi mod Sverige, så har landets energiminister for nyligt offentliggjort planer om at opføre en hel stribe nye kernekraftværker. Det minder om en gentagelse af, dengang Sverige åbnede 12 kernekraftværker på 13 år tilbage i 1980’erne.

Når Energistyrelsen forventer at vi i Danmark vil femdoble vores elforbrug inden 2050, må vi også tage alle midler i brug – især dem der virkelig batter!

Derfor bør vi - ligesom Sverige - kigge på kernekraft med nysgerrighed i stedet for fordomme. Ligeledes bør Danmark begynde at arbejde for udbredelse af kernekraft i EU, i stedet for at modarbejde det som hidtil.

 

debat@altinget.dk