Drama venter på ministermøde i EU: Forslag til at tøjle løbske gaspriser kaldes ”en joke”

De europæiske gaspriser har været skyhøje i år, og det er noget, som kan mærkes i hjemmene rundt i Europa.

Men EU-Kommissionens bud på at tæmme de værste gaspriser ventes alligevel at skabe ophedet debat, når fungerende klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) mødes med EU-kollegaerne torsdag.

”Kommissionen vil høre meget hårde ting i morgen fra det store flertal af ministre,” sagde Spaniens energiminister Teresa Ribera onsdag til en forsamling journalister ved det spanske parlament.

”Vi bad kommissionen om at fremlægge et forslag, og de kommer med det her, som ikke er et forslag, men en joke,” fortsatte hun.

Elastik i metermål

Det er især en gruppe på 15 Syd- og Østeuropæiske lande, der har presset på for forskellige modeller for prisloft på bordet.

Imens har skeptiske lande mod nord, som Tyskland, Holland og Danmark advaret imod for megen indgriben i markedet. De frygter, at et prisloft kan skræmme leverandører over på uofficielle markeder. Det vil reducere gennemsigtigheden på markedet og måske føre til højere priser, lyder advarslerne.

Og at finde frem til et forslag, der stiller alle lande tilfredse, er en noget nær umulig opgave for EU-Kommissionen, vurderer Anders Overvad, chefanalytiker i tænketanken Europa.

Han kalder Kommissionens forslag ”elastik i metermål.”

”Det er blevet lidt en farce. Forslaget er en ikke-løsning, hvis man skal sige det lidt hårdt,” siger han og tilføjer:

”Mange af de sydeuropæiske lande gennemskuer, at det ikke kommer til at virke.”

Skal EU betale mere, er der et problem

EU-Kommissionens forslag til en såkaldt priskorrektionsmekanisme, der skal forsøge at tæmme store, pludselige udsving i gaspriserne, blev præsenteret tirsdag.

Ifølge energikommissær Kadri Simson er målet med forslaget ikke at sænke priserne på gas til et kunstigt lavt niveau, men at adressere overdrevne høje priser.

Det er ifølge EU-Kommissionen, når prisen på den hollandske TTF-gasbørs overstiger 275 euro pr megawatt-time i to uger i træk. For at prisloftet træder i kraft skal prisen på den europæiske gasbørs dog også være 58 euro højere end prisen på verdensmarkedet.

Logikken er, at hvis den globale pris er høj, så er det ikke mærkeligt, at EU også skal betale en høj gaspris. Men hvis EU skal betale en ekstra høj pris, så er der et problem.

”Gasprisen i EU er faldet siden august takket været et fald i efterspørgslen, opfyldning af gaslagre og andre tiltag. Men vi mangler et værktøj til at imødegå situationer med alt for høje priser,” sagde energikommissær Kadri Simson tirsdag.

Ville ikke gælde i august

I øjeblikket er gasprisen omkring 116 euro, men tilbage i august bragede prisen op imod 330 euro pr megawatt-time – men kun i op til syv dage i træk og altså ikke så mange dage, som den nye mekanisme kræver.

Så selv i de dage, hvor priserne har været højest i år, ville den ny mekanisme ikke træde i kraft. 

Oveni får EU-Kommissionen med sit forslag også en nødafbryder, hvor den kan suspendere mekanismen, hvis det for eksempel vurderes at en kunstig lav pris bringer forsyningsikkerheden i fare. Altså at europæerne kommer i problemer med at få leveret gas.

”Når gas er dyrt, så er der en grund. Og hvorfor skulle man gide sælge til Europa, hvis prisen er lavere der på grund af en prismekanisme?” spørger Anders Overvad, der frygter torsdagens møde mellem energiministrene, ikke ender med et klart resultat, men skubber slagsmålet videre til det næste rådsmøde 19. december.

"Vi skal gøre noget"

Også den fungerende danske minister, Dan Jørgensen, har sine betænkeligheder.

”Skal svesken på disken, så er den slags indgreb i markedet noget, vi normalt er imod. Det er hverken godt for den grønne omstilling, forsyningssikkerheden eller noget som helst,” sagde han på et møde i Folketingets Europaudvalg tirsdag.

Vi står dog ikke i en normal situation, tilføjede ministeren hurtigt og pegede på, at markedet ikke er i en normal situation, fordi der er kommet et eksternt chok i forbindelse med Ruslands krig i Ukraine.

”Jeg er ikke ubekymret selv. Omvendt er det også klart, at vi skal jo gøre noget. Vi kan ikke bare sidde og se handlingslammet på det prisniveau, der er,” sagde Dan Jørgensen.

På rådsmødet torsdag ventes der til gengæld at være større enighed mellem landene, når det kommer til EU-Kommissionens forslag om fælles indløb af gas og hurtigere tilladelser til at opstille vedvarende energi.

Rammer ikke danske projekter

Det sidste har umiddelbart stor genklang hjemme i Danmark, da det vil betyde EU prioriterer opsætningen af vedvarende energi højere og tillader smidigere vej til godkendelse på bekostning af miljøhensyn.

EU’s forslag er møntet på såkaldte ”go-to-områder” som solceller på bygninger og tage og opsætning af nye vindmøller i stedet for gamle, da det er projekter, som hurtigt kan blive tilsluttet elnettet.

Alligevel er ministeriets vurdering, at forslaget i sin nuværende form ikke vil have den store betydning for Danmark.

Det skyldes, at Danmark kun har få områder, der kan udpeges til go-to-områder, som i EU-Kommissionens øjne er kunstige og bebyggede overflader, hvor der kan opstilles vedvarende energi.

”I Danmark har vi især fokuseret på storskalaprojekter som havvindmøller og solcelleparker. Der lægges derfor stor vægt på, at der som opfølgning på forslagene arbejdes på at sikre, at godkendelsesprocesser også for større VE-projekter accelereres og smidiggøres,” sagde Dan Jørgensen til Europaudvalget.

mj@altinget.dk