DF: EU bluffer om dansk mulighed for Europol-aftale

DEBAT: Det kan sagtens lade sig gøre at forhandle en dansk parallelaftale om Europol på plads. Og det behøver ikke at tage særlig lang tid, skriver Kenneth Kristensen Berth (DF).

Af Kenneth Kristensen Berth (DF)
EU-ordfører

Et flertal af danskerne stemte 3. december sidste år nej til en afskaffelse af retsforbeholdet.

Danskerne sagde dermed nej til at afgive mere magt til den monstrøse EU-konstruktion. Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet er derfor betinget af, at der bliver forhandlet en parallelaftale i hus med EU.

Det handler om politisk vilje
I midten af maj mødtes statsminister Lars Løkke Rasmussen med EU-præsident Donald Tusk. EU-præsidenten var i København for at gøre opmærksom på det åbenlyse endsige forudsigelige i, at EU-systemet vurderer en mulig parallelaftale omkring Europol for tvivlsom. Ja, man kunne nærmest få den mistanke, at EU og ja-partierne har en fælles interesse i at male et skræmmebillede op, så de i smuk forening kan fortsætte med at proppe mere EU ned i halsen på en sagesløs dansk befolkning.

I Dansk Folkeparti ønsker vi en aftale omkring det, vi kender i dag, som man så skriver ind i en parallelaftale. Det kan man sagtens gøre, og det kan gøres forholdsvist hurtigt. Hvorvidt det lykkes at få en parallelaftale omkring Europol er derfor ikke et spørgsmål om jura, men om politik. Om der eksisterer et reelt politisk ønske om en aftale.

Det er jo bemærkelsesværdigt, at der på blot to måneder kan forhandles en samarbejdsaftale med Tyrkiet på plads som følge af flygtninge- og migrantkrisen. Således lyder vurderingen fra Kommissionen i hvert fald, efter at Kansler Merkel og Tyskland pludselig fandt det nødvendigt.

EU-bluf kan blive et selvmål
Eksemplet med Tyrkiet illustrerer med al tydelighed, at langt mere komplicerede bilaterale aftaler kan forhandles på plads, hvis viljen er til stede. Jeg tror derfor, at EU's ageren, hvad angår Danmarks muligheder for at få en parallelaftale, kan ende med et selvmål af dimensioner. I stedet for at problematisere danskernes ret til fastholde vores retsforbehold, burde EU i stedet lægge sig i selen for at finde en løsning. Ellers vil det blot ende med, at danskerne og andre skeptiske befolkninger gennemskuer EU’s bluf og dermed ønsker endnu mindre EU-integration.

Overalt i Europa oplever vi, hvordan EU-skepsissen stiger i disse år. EU-systemet står derfor ved en skillevej, hvor det er på høje tid at bevise, at EU er til for befolkningerne og ikke udelukkende bygger på en elitær, føderalistisk tankegang. Det gavner ganske enkelt ikke, at EU forsøger at pådutte de enkelte medlemslande at rette ind, så snart EU ikke bryder sig om de nationale befolkningers ønsker. Når danskerne med baggrund i en folkeafstemning efterspørger at bevare retsforholdet, skal EU selvfølgelig respektere retten hertil. Alt andet er udemokratisk, og vil blot overbevise endnu flere om, at nationalstaten er unik til at løse frihedsrelaterede konflikter.

Forrige artikel S: Vi skal have klarhed om Junckers fremtid S: Vi skal have klarhed om Junckers fremtid Næste artikel Kraka: EU’s problemer fordufter ikke med en afstemning Kraka: EU’s problemer fordufter ikke med en afstemning