Det er på dagsordenen på energi- og klimaområdet under Cyperns EU-formandskab

DOKUMENTATION: I efteråret er det Cypern, som sidder for bordenden, når der forhandles i EU. Få her et overblik over det cypriotiske EU-formandskabs prioriteter på energi- og klimaområdet.

Med aftalen om energieffektivisering indgået under det danske EU-formandskab, kan Cypern til fulde rette opmærksomheden mod andre sager, når det kommer til energi. Herunder følger de fire hovedpunkter, som Cypern vil fokusere på.

Infrastruktur
Øverst på dagsordenen står forordningen om fælles retningslinjer for energiinfrastrukturen, som cyprioterne har til hensigt at få vedtaget i en førstelæsningsløsning. Således at der skabes enighed imellem Rådet og Europa-Parlamentet under første behandling af lovforslaget.
Selvom forslaget ikke er helt så komplekst som energieffektiviseringsdirektivet, forventes alligevel svære forhandlinger både internt i Rådet og i dialogen med Parlamentet.

Vedvarende energi
Den anden prioritet for cyprioterne er vedtagelsen af en samlet strategi for vedvarende energi. Som opfølgning på EU-Kommissionens Energikøreplan 2050 har det cypriotiske formandskab meldt ud, at man agter at forhandle rådskonklusioner om vedvarende energi, så de er klar til vedtagelse på rådsmøde den 3. december 2012.

Offshore sikkerhed
Det tredje punkt i fokus vil være forslaget om sikkerhed forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter. Her er Rådet og Parlamentet på det seneste kommet nærmere en løsning, som følge af det fælles ønske om at ændre det juridiske instrument fra forordning til direktiv.

Energy Star
Det sidste punkt på energiområdet, som står på cyprioternes dagsorden, er forhandlingerne med Europa-Parlamentet om den såkaldte Energy-Star-forordning, som omhandler energimærkning af kontorudstyr.

Prioriteter på klimaområdet
Cyprioterne har også udplukket syv særlige sager på klimaområdet, de vil forsøge at skabe enighed omkring.

Forordning om monitoreringsmekanismen (MMR)
Sådan lyder det første punkt, som går ud på at blive enige om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner samt rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer både på nationalt plan og EU-niveau.

Regler for sektoren om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren)
Cypern går efter en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører LULUCF-sektoren.

LIFE-forordningen
Det tredje lovforslag, som Cypern har valgt at fokusere på, er det finansielle instrument for miljø og klima (LIFE). Cyprioterne forventer at indlede dialogen med EU-Parlamentet herom. Det handler dog ikke om selve beløbsstørrelsen under instrumentet, som forhandles under EU's flerårlige finansielle budgetramme (MFF), men et program for hvordan vi kan modvirke og tilpasse os klimaforandringer samt klimaforvaltning og -information.

Forberedelse til UNFCCC COP18
Under dette punkt er forberedelserne af en fælles europæisk position på COP18 i Doha i november. Fokus vil i høj grad være opfølgning på Durban-aftalen, herunder endelig vedtagelse af Kyoto-Protokollens anden forpligtelsesperiode og lukning af ad-hoc-gruppen vedrørende en langsigtet samarbejdsindsats (LCA).

Opfølgning på Rio+20
Rådskonklusioner som opfølgning på Rio+20 forventes drøftet på et af efterårets rådsmøder. Der ventes også en meddelelse fra Kommissionen som opfølgning på konferencen, som vil skulle håndteres af det cypriotiske formandskab.

Grønbog om ny international klimaaftale
Kommissionen planlægger at fremlægge en grønbog om formen for en ny international klimaaftale, som skal træde i kraft i 2020. Offentliggørelsen af grønbogen ses som Kommissionens invitation til en fornyet intern EU-diskussion af nøgleelementerne i en global aftale, hvilket forventes taget op af det cypriotiske formandskab.

Ændring af kvotehandelssystemet (ETS)
Det sjette og sidste punkt på den cypriotiske klimadagsorden er at håndtere forslaget til beslutning om at ændre kvotehandelsdirektivet, således at Kommissionen i særlige tilfælde har bemyndigelse til at ændre auktioneringsprofilen.
Desuden forventes i september Kommissionens årlige rapport om kvotemarkedets funktion. Rapporten vil indeholde en analyse af ETS's anden fase (2008-2012) samt forslag til, hvordan man gennem langsigtede og strukturelle ændringer af kvotesystemet, kan styrke incitamentet til at investere i CO2-venlige teknologier.

Cyperns EU-fomandskab løber officielt fra 1. juli til 31. december.

Læs Europaudvalgets bilag om energi- og klimaprioriteterne her.

Forrige artikel Denne uge EU (37) Denne uge EU (37) Næste artikel DI afviser Hedegaards kvoter DI afviser Hedegaards kvoter