Danske socialdemokrater er EU-mestre i stemmeændring

BRUXELLES: Danske socialdemokrater topper en ny liste, der kortlægger, hvor mange gange Europa-Parlamentets medlemmer må rette deres afgivne stemmer.

Den nye opgørelse, der samler stemmekorrektioner blandt EU's folkevalgte siden 2007, har danske socialdemokrater på de tre første pladser.

Allerøverst står Britta Thomsen med 691 korrektioner gennem hele perioden og 390 fejltryk alene i den indeværende parlamentssamling.

Hun er skarpt forfulgt af partifællen Dan Jørgensen, der trak sig fra sin plads i Parlamentet i december for at blive fødevareminister. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ligger på en overraskende tredjeplads, selv om han kun er repræsenteret i tallene fra målingens starttidspunkt i 2007 til hans exit fra Parlamentet i 2009.

De to herrer har henholdsvis 493 og 363 korrektioner. Til sammenligning er der kun 25 personer blandt de 766 siddende parlamentarikere og alle de andre folkevalgte, der er kommet og gået i perioden siden 2007, som har set sig nødsaget til at ændre flere end 100 stemmer.

Kan ikke stole på dem 
Tallene kommer fra det såkaldte Europarl Hackathon, der har samlet de tusindvis af elektroniske afstemninger foretaget i Parlamentet i perioden 2007 til 2014 for at kortlægge, i hvor høj grad de folkevalgte efterfølgende fortryder deres tryk.

Den svenske IT-konsulent Joel Purra har stået for bearbejdningen af dataene. Han er ikke imponeret.

"Hvis jeg skulle stemme på parlamentarikere, der begår så mange fejl, så er det lige meget, hvad han eller hun fortæller mig, at de står for. Jeg kan ikke stole på, at det er det, de faktisk stemmer," siger han.

Menneskelige fejl
Britta Thomsen afviser, at hendes absolutte topplacering skyldes, at hun er dårligere til at ramme knapperne end andre i Parlamentet - eller end hendes egne gruppefæller for den sags skyld.

Hun mener, at andre parlamentarikere ville opdage et lignende antal fejltryk, hvis de overvågede dem mere systematisk.

"Jeg tror, vi er mere grundige og går mere op i det. Jeg har fire medarbejdere til at sidde og efterse mine afstemninger," siger Britta Thomsen.

Hun påpeger, at hun sidder ved siden af en brite og en spanier i plenarsalen, som, hun ved, også laver fejl.

"De har aldrig lavet stemmerettelser," siger hun.

Et klart valg 
Gruppeformand for de fem danske socialdemokrater Christel Schaldemose forklarer, at det har været et klart valg fra gruppens side, at de systematisk ville sætte personale til at tjekke afstemningsresultatet op imod de stemmelister, der udfærdiges for hver enkelt af dem.

For selv om det er afstemningsresultatet i salen, der er afgørende, og ikke de efterfølgende korrektioner, så mener de, at det er vigtigt at få ryddet op i eventuelle fejltryk. 

"I den bedste af alle verdener stemte vi ikke forkert. Men med mange tusinde afstemninger opstår der fejl. Det står vi ved. Vi retter, fordi vi gerne vil give et retvisende billede af, hvad vi mener. På den måde er vi ansvarlige over for vælgerne," siger Schaldemose, der med 301 forkerte klik er nummer fem på listen.

Også hun holder på, at andre parlamentarikere kan formodes at have lignende fejlrater.  

"Det er min påstand, at vores tal ikke skiller sig ud fra de andres. Men når folk ikke retter systematisk, så er det ikke så synligt," siger hun, og understreger, at det er alment accepteret, at afstemningerne går meget hurtigt og kan være svære at følge med i.

Ole Christensen er den af de danske socialdemokrater, der har måttet have mindst fat i rettelakken. 54 gange i denne samling og 67 gange mellem 2007 og 2009 har han ændret sine stemmer; næsten seks gange færre end listens topscorer. Han vil ikke komme med et bud på, hvorfor det går så meget dårligere for hans kolleger med at ramme knapperne

"Men det er helt sikkert, at vi skal gøre os mere umage med det fremover," siger Ole Christensen.  

Afviser forklaring
Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU er den af de danske parlamentarikere, der har lavet færrest rettelser i indeværende periode. 11 gange har han været inde at korrigere sin stemme siden 2009. 30 gange i alt siden 2007. Han afviser Socialdemokraternes påstand om, at hans tal ville se anderledes ud, hvis han også tjekkede mere systematisk efter.

"Jeg tror, jeg ville have et tal, der var meget identisk med det, jeg rent faktisk har. Jeg er faktisk overrasket over, at det er så højt. For vi gennemgår stemmelisterne minutiøst lige inden afstemningen," siger Søndergaard, som tirsdag overlod sin plads i Parlamentet til sin efterfølger, Rina Ronja Kari.

Han understreger dog, at der er masser af grunde til, at det kan gå galt. Parlamentets tolke kan være lidt bagefter. Man kan ende et forkert sted på sin stemmeliste, så man er et skridt bagefter de andre eller lignende.

Stof til eftertanke
Alligevel finder han tallene tankevækkende.

"Én ting er, at du retter din stemmeafgivning. Men du retter jo ikke resultatet. Så hvor mange gange har det fået afgørende betydning? Det er bekymrende, at man rent faktisk kan forestille sig, at en ikke ubetydelig del af europæisk lovgivning er noget helt andet end det, lovgiverne ønskede," siger han.

Joel Purra, som har bearbejdet tallene, synes heller ikke, at det er nogen betryggende forklaring, der kommer fra de danske socialdemokrater.

"Hvorfor så stole på nogen af dem, der sidder der, med den fejlrate," siger han.

"I den nuværende situation virker det ikke, som om det er så vigtigt. Der er i hvert fald ikke nogen, der er i oprør over det. Men hvis vi får et mere politisk uenigt Parlament i fremtiden, kan det jo få større betydning. I den svenske Rigsdag ser vi afstemninger, hvor én eller to stemmer kan afgøre en sag. Det kan være, at det fremover også kan være gældende i Parlamentet."

Ikke stor praktisk betydning
Lektor i statskundskab Sara Hagemann fra London School of Economics er medstifter af VoteWatch, der registrerer og analyserer de lovgivende EU-institutioners afstemninger. Hun er overrasket over omfanget af de danske socialdemokraters rettelser, men hun er ikke nær så bekymret.

"Selve udfaldet er det ikke muligt at have en indvirkning på ved at komme med rettelser efter selve afstemningen. Og det er vigtigt, så man ikke oplever, at der kan lægges pres på parlamentsmedlemmerne - for eksempel fra deres regeringer eller udenforstående interesser - for at ændre afstemningen, efter at stemmeresultatet er blevet offentliggjort," understreger hun.

Hun afviser, at der skulle være et stort, uafdækket problem med, at de folkevalgte ikke kan ramme knapperne.

"Der er så megen opmærksomhed omkring, hvad de stemmer. VoteWatch med flere holder øje med både de individuelle parlamentarikere og partigrupper. Vi ser af og til, at politikerne af forskellige grunde ændrer resultatet, men som regel er det, fordi de har begået en ren og skær teknisk fejl," siger Sara Hagemann.

rikke@altinget.dk