Dansk Erhverv: Obligatorisk lobbyregister kan svække åbenheden
DEBAT: I EU forhandles lige nu om et obligatorisk lobbyregister. Problemet er, at forslaget vil skabe en række administrative og bureaukratiske byrder for især mindre virksomheder, hvor konsekvensen kan blive mindre åbenhed.
Af Daniel Møller Jensen
Politisk konsulent, Dansk Erhverv
Repræsentanter fra EU-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har netop indledt forhandlingerne om indførelse af et obligatorisk lobbyregister i EU. Man ønsker med forslaget at skabe større åbenhed i det europæiske system. Men det kan ende med at have den modsatte effekt.
De europæiske beslutningstagere og embedsværk har brug for oplysninger om konsekvenserne af forslag og forholdene i de enkelte medlemslande.
Det er nødvendigt for at sikre kvaliteten i beslutningsgrundlaget. God lovkvalitet er altså et resultat af en tæt dialog mellem europæiske beslutningstagere og organisationer, virksomheder, public-affairs-bureauer, NGO'ere og andre interesserepræsentanter. Og lobbyister har den indflydelse, deres argumenter retfærdiggør.
Obligatorisk lobbyregistrering er ikke lig åbenhed
I det europæiske system er der allerede i dag regulering af lobbyister. Det er nemlig ikke nyt med et lobbyregister, for det findes allerede. Og her er langt de fleste registreret med en række oplysninger. Dertil skal vi huske på, at kommissærernes kalendere også er tilgængelige for dig, mig og alle andre.
Men alligevel skal der ifølge Kommissionen mere regulering til, og registreringen skal gøres obligatorisk. Det kan såmænd også være positivt, men det er ikke helt uden problemer.
Dansk Erhverv støtter selvfølgelig – uden tøven – åbenhed omkring lobbyisme. Det er sådan set også derfor, at vi som organisation er registreret i det nuværende lobbyregister.
Men det nuværende forslag ender med at sende en række administrative og bureaukratiske byrder retur til særligt mindre virksomheder og public affairs-virksomheder.
På den måde ender man faktisk med at skabe en skævhed til fordel for de større, etablerede interesserepræsentanter. Det kan næppe være et ønske.
Og så kan det undre, at man sætter lighedstegn mellem antallet af møder og indflydelse. For når man gør det, så risikerer vi, at beslutningstagerne kun mødes med populære aktører, fordi det vil se godt ud i lobbyregisteret.
På den måde er reguleringen med til at skabe mindre åbenhed – og måske vigtigst af alt med til at forhindre, at kommende EU-lovgivning belyses tilstrækkeligt.
Det globale indspark: Et EU-budget, der tager globalt ansvar
Dansk Samling: Lars Løkke er Merkels dikkende skødehund
