Dansk aftale om Europol møder velvilje i Europa-Parlamentet

BRUXELLES: Danmarks ønske om en særaftale, som skal fastholde dansk politis tilknytning til det europæiske politisamarbejde Europol, blev positivt modtaget, da Europa-Parlamentet tirsdag diskuterede sagen for første gang.

Det foregik i Europa-Parlamentets udvalg for retlige og indre anliggender, og her udtrykte flere centrale EU-parlamentarikere, at man er klar til at hjælpe Danmark med at sikre en særaftale.

Danmark har indtil 1. maj 2017 til at få aftalen på plads i EU, for derefter falder det juridiske grundlag for aftalen bort. Det sker, når Europol overgår til et nyt retsgrundlag, og her mister Danmark sit medlemsskab af politisamarbejdet.

Ifølge Agustín Díaz de Mera García Consuegra, der er medlem af den store konservative EPP-gruppe kan Europa-Parlamentet godt nå at behandle sagen i tide.

“Jeg mener, at de forslag, der er præsenteret er de rigtige. Vi må skynde os. Vi skal ændre lovgivningen inden den 1. maj, sådan at Danmark fortsat kan spille sin afgørende rolle for europæisk sikkerhed,” sagde Diaz de Mera under udvalgsmødet og fortsatte:

“Jeg byder dette initiativ velkommen, og jeg er sikker på, at vi vil opnå vores mål inden for den givne tidsramme.”

Ud over at repræsentere Europa-Parlamentets største politiske gruppe har Diaz de Mera personligt været hovedansvarlig for EU-parlamentarikernes behandling af den nye Europol-forordning, som snart træder i kraft.

Læs også: Enigt Folketing vil søge særaftale om Europol

Europa-Parlamentet skal ikke direkte stemme om den danske særaftale, men gennem en høringsproces, kan de – hvis de ønsker det – trække tiden så langt, at det kan spænde ben for Danmarks bestræbelser.

”Kun midlertidig løsning”
Det var der dog på mødet ingen indikationer på bliver tilfældet.

”Jeg er overbevist om, at alle vil arbejde hårdt for at vi får en aftale i rette tid og inden 1. maj. Og jeg er ret sikker på, at det vil lykkes,” siger Birgit Sippel, der repræsenterer den store socialdemokratiske S&D-gruppe.

Sippel udtrykte dog også under udvalgsmødet sin bekymring for, at der i EU er for mange særaftaler og undtagelser. Og hun understreger, at den danske særaftale om Europol kun bør være midlertidig.

”Jeg ser frem til nogle tilkendegivelser på, at dette kun bliver en overgangsløsning," siger hun til Altinget.

Også den britisk-konservative ECR-gruppe – repræsenteret af Dansk Folkepartis Anders Vistisen – erklærede sig på mødet klar til at finde en løsning for Danmark hurtigt.

Dansk optimisme
Efter mødet i udvalget ser flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet lyst på Danmarks muligheder for at lande en særaftale i tide.

”Grundlæggende ser jeg en velvilje og en forståelse. Så jeg er mere optimistisk nu, end før mødet,” siger Morten Helveg Petersen (R).

Samme melding lyder fra konservative Bendt Bendtsen.

"Men vi må også konstatere, at Danmark ikke får direkte adgang til Europols registre, og vi får ikke direkte adgang til Europols styrelsesråd. Jeg havde gerne set, at der var en dansk stemme i styrelsesrådet, der for eksempel kunne arbejde for flere penge til bekæmpelse af østeuropæiske tyvebander i Norden, men det skal vi så ikke være en del af længere," siger Bendt Bendtsen.

Få overblik over elementerne i den danske særaftale her.

To runder
Konkret skal to stykker EU-lovgivning gennem Europa-Parlamentet og resten af EU’s lovmølle, inden Danmarks Europol-aftale er en realitet.

Først skal Danmark tilføjes en særlig liste over lande, som Europol kan indgå samarbejdsaftaler med. Det er denne del af processen, som Europa-Parlamentet behandlede tirsdag.

Først derefter skal den konkrete danske særaftale vedtages.

Ud over at skulle gennem en høringsproces i Europa-Parlamentet skal begge dele også godkendes med kvalificeret flertal blandt EU-landene i EU's ministerråd.

red@altinget.dk