Danmark er en kinesisk delikatesse

EUROPAMAGASINET: Danmarks konkurrenceevne afhænger ikke kun af skattetryk og lønniveau, siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr. Der er andre kvaliteter, som særligt Kina har interesse i.

Der er jo ikke for hyggens skyld, at Danmark og i særdeleshed den danske regering står på den anden ende, når den kinesiske præsident Hu Jintao besøger Danmark over de næste tre dage. Det er business.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) mødes med den kinesiske præsident fredag morgen, og ifølge hende er Danmark attraktiv for kinesiske virksomheder på trods af høje skatter og lønninger.

Se EuropaMagasinet her

”Når vi kigger på Danmark, er vi kun interessante, fordi vi kan levere en god velfærdsstat. Et trygt samfund. Der er ingen kriminalitet, og korruption betyder rigtig meget for udenlandske virksomheder, når de skal ind i et land. Det har vi ikke i Danmark. Der er vi ganske attraktive,” siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.

Og hvor det viser sig over ordenligt svært at justere på løn og skatter, skal der fremover være mere fokus på produktivitet, varsler ministeren.

”Vi skal være mere produktive, så vi kan konkurrere med udenlandske virksomheder, som er vant til at arbejde i et højere tempo. Det arbejder vi jo også på ved at lave en innovationsstrategi, så det er på vores dagsorden, men det er jo altså ikke noget, man sådan laver med det vups,” siger Pia Olsen Dyhr til EuropaMagasinet.

Se hele programmet EuropaMagasinet om den globale udflytning her.

Her medvirker handels- og investeringsminster Pia Olsen Dyhr (SF), Martin Kyed fra CEPOS, Jan Cortzen, journalist og forfatter og Kristoffer Klebak fra Dansk Erhverv.

Forrige artikel Denne uge EU (24) Denne uge EU (24) Næste artikel Europa-Parlamentet trækker stort boykot i land Europa-Parlamentet trækker stort boykot i land