Da oplysning blev et fyord …
BLOG: EU-modstanderne har beskyldt Europa-Parlamentet for at bruge deltagelsen på sociale medier i forbindelse med det kommende valg som påskud for at overvåge og stække EU-kritiske røster. Formålet er at skabe dialog og oplyse, ikke at stække.
Af Ellen Trane Nørby (V)
Afgående næstformand for Europabevægelsen
EU's tilstedeværelse på nettet er et beskedent forsøg på at følge med tiden og i stedet for annoncer og brochurer bruge de sociale medier til at oplyse EU's borgere om grundlæggende rettigheder i et europæisk demokrati.
EU er en del af vores samfund. Og det vil det forventeligt blive ved med at være i mange år frem over. På linje med, at vi vil have et Folketing og kommuner. Det folkevalgte Europa-Parlament har siden Lissabon-traktaten fået et stort ansvar (indflydelse på?) EU's beslutningsprocesser - og dermed på EU-borgernes hverdag. Desværre er befolkningernes interesse for Europa-Parlamentet ikke fulgt med magtudvidelsen. Det har på mange måder efterladt Europa-Parlamentet med et demokratisk problem.
Målet er at skabe dialog og oplyse
Derfor har Europa-Parlamentet valgt at starte en proces, der sigter på at gøre sig mere relevant hos borgerne. Et af værktøjerne er at engagere sig på sociale medier, så Europa-Parlamentet kan deltage i meningsfuld dialog om, hvad Europa-Parlamentet foretager sig. Ikke for at stække EU-kritiske borgere.
Samtidig vil der være et vist fokus på at identificere og rette misforståelser og usandheder om Europa-Parlamentet - på godt og ondt. Det er der, fordi Europa-Parlamentet som demokratisk institution har en forpligtigelse til at sikre, at borgerne har adgang til korrekt information om Europa-Parlamentet. På samme måde som Folketinget har en forpligtigelse til at sikre, at borgerne har adgang til korrekt information om det danske folkestyre.
Det er derfor nonsens, når Søren Søndergaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt påstår, at Europa-Parlamentet har søsat denne kampagne for at stække EU-kritiske røster. Europa-Parlamentet har samme interesse i at informere som Folketinget og de danske kommuner. Alt andet er konspirationsteorier, der ikke kan føres bevis for.
Borgerne skal kende sine rettigheder
Der hvor forskellene ses i modsætning til Folketinget er, at det er en meget lille andel af befolkningen, der kender sine demokratiske rettigheder i forhold til valg af europa-parlamentarikere. Og det er et problem. Europabevægelsen har i et tidligere blogindlæg slået til lyds for, at Europa-Parlamentet skal gøre sig selv mere relevant. Det vil vi fortsætte med. For Europa-Parlamentet er - i højere grad end nogen anden EU-institution - folkets institution. Derfor er det helt afgørende, at borgerne kender deres rettigheder og gør deres demokratiske ret gældende ved folkeafstemninger.
Derfor hilser vi i Europabevægelsen alle initiativer, der bidrager til at øge vidensniveauet om EU, dets institutioner og muligheder, velkommen. Uanset om det er Europa-Parlamentet eller Morten Messerschmidt. Så længe det foregår på en saglig og oplyst måde.
Bonusloft skal også gælde investeringsforeninger
Thulesen Dahl bør træde i EU-karakter om patentdomstolen
