Bendtsen: Vi har ikke råd til at afskrive skifergas
INTERVIEW: Europa gambler med både arbejdspladser og forsyningssikkerhed, hvis vi siger nej tak til skifergas. Sådan lyder det fra europaparlamentariker og tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).
Sådan lyder budskabet fra det danske parlamentsmedlem i Europa-Parlamentets største gruppe, Bendt Bendtsen (K), der ser gode grunde til at holde døren åben for den nye gas. Kritikere mener ellers, at skifergas intet godt vil gøre for klimaet, men det må ikke være det eneste lod i vægtskålen. EU's forsyningssikkerhed skal også tænkes med.
"Jeg ser et større problem i, at vi bliver mere og mere afhængige af Putins russiske gas. Det er jo sikkerhedspolitik, og jeg kan ikke lide, at vi i stigende grad bliver afhængige af energi udefra," siger han.
Stigende afhængighed er et problem
Næst efter olie er gas den energikilde, hvor Europa er mest afhængig af import. Tal fra Eurostat viser, at de 27 EU-medlemslande importerede 64,2 procent af den naturgas, de brugte i 2009. Det er en stigning fra 48 procents import i 1999, og den udvikling huer ikke den tidligere erhvervsminister. Han ser hellere, at EU kunne skaffe gassen selv.
"Vi bruger hunderedevis af milliarder på at købe energi til EU. Har vi energien selv, skal vi ikke hælde alle de penge ud. Dem kan i stedet bruges på at skabe de arbejdspladser, som vi har rigtig hårdt brug for i Europa lige nu," siger han.
Af den importerede naturgas kommer store dele fra Rusland. I 2009 hentede EU en tredjedel af dets naturgas fra den store nabo mod øst. Det slår igennem på energipriserne i eksempelvis Letland. Her betalte man i 2012 hele 38 euro pr. megawatt-time for gas importeret fra Rusland. Til sammenligning importerede Tyskland gas fra Norge til blot 24,5 euro pr. megawatt-time.
Den ekstra pris, Letland betaler, gør det ifølge Bendt Bendtsen klart, at østeuropæerne har interesse i at skaffe mere gas selv. Eksempelvis gennem udvinding af skifergas.
"De er dybt afhængige af Putins naturgas. Det er Rusland, der sætter prisen, og det er et glimrende eksempel på, hvordan de lande er fanget af ikke at kunne få gas andre steder fra," siger han.
Besparelser kan gå til energirenovering
Selvom der er tale om et fossilt brændsel, kan investeringer i skifergas også gå hen at gavne klimaet på den lidt længere bane.
"Hver gang vi bruger en milliard euro til at købe fossile brændsler som gas og olie, så er det penge, der går ud af EU. Hvis den milliard kunne bruges til noget inde i EU, så kan det biddrage til at skabe arbejdspladser blandt andet gennem energieffektivisering," siger Bendt Bendtsen
Især energirenovering har et kæmpe potentiale. Besparelser på importen af gas kunne derfor passende bruges på blandt andet at skrue op for den indsats.
Ikke råd til at sige nej
I løbet af 2013 vil Kommissionen fremlægge et bud på en ny ramme for udvinding af ukonventionelle energikilder som eksempelvis skifergas.
Og det er nødvendigt med faste rammer, så udvindingen kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde. Det medgiver Bendt Bendtsen, der anerkender at det er nødvendigt med lovkrav, så miljøet ikke lider overlast, når gassen udvindes. Som han ser det, er arbejdet dog ikke meget anderledes end den udvinding af naturgas, som Danmark har praktiseret i Nordsøen de sidste tredive år. Derfor er han helt sikker på, at skifergas også kan hentes op på en forsvarlig måde.
Sikringen af miljøet kan EU lovgive om, men resten må være op til de enkelte medlemslande. For findes der skifer i de mængder, som prognoserne spår, er de europæiske lande nødt til at slå til.
"I en tid, hvor Europa er hårdt presset økonomisk, mener jeg ikke, at vi har råd til at sige nej, hvis vi pludselig kan skaffe energien på en billigere måde," siger Bendt Bendtsen.
Dom: Traktat var ikke i strid med grundloven
Strid om bistandsbeløb i EU-budget
