Belgisk valg svækker EU-formandskab
FORMAND: 1. juli blev Belgien formandsland for EU. Men landet er reelt uden regering efter det seneste valg, hvilket svækker EU-ledelsen på et tidspunkt, hvor EU behøver handlekraft, siger ekspert.
Små to måneder efter det belgiske valg i juni er landet stadig uden regering. Valget gav et stærkt mandat til flamske nationalister, og meldingerne fra Belgien er, at en ny regering kan have lange udsigter:
"Det er ikke usædvanlig for belgisk politik, at man har denne lange forhandlingsperiode om en ny regering, hvor der er politisk usikkerhed. Det, som gør det specielt denne her gang, er, at Belgien har dette her formandskab i EU, hvor man absolut ikke har brug for sådan en usikkerhedsperiode," siger Lars Hovbakke Sørensen, som er ekstern lektor og ph.d. i historie fra Aarhus Universitet.
Protestvalg
Valgresultatet i Belgien vurderes af Lars Hovbakke Sørensen som et "protestvalg", hvor vælgerne har brudt med den særlige belgiske tradition for meget brede koalitionsregeringer med både borgerlige og socialistiske partier.
Den økonomiske krise har også ramt Belgien, hvilket har frembragt større modsætninger mellem det rige nord og det mere fattige syd i Belgien. Det har blandt andet vist sig med, at partiet Ny Flamsk Alliance gik markant frem ved valget og femdoblede sit mandattal i parlamentet.
"Når man får en vanskelig økonomisk situation, så er der mere tendens til, at den rige del af et land, vil opleve mange, der stemmer på et parti, der ønsker mere seperatisme i forhold til den mere fattige del - at man ikke er lige så villige til at være lige så solidariske med den sydlige del," siger Lars Hovbakke Sørensen.
Svækket EU-formandskab
Derfor sidder den tidligere premierminister Yves Leterne i øjeblikket stadig som fungerende premierminister og dermed i formandsstolen for EU. Men han sidder i en vanskelig situation:
"Man må helt klart sige, at det er et svækket belgisk formandskab, der sidder. Ikke mindst fordi Yves Laternes parti klarede sig så dårligt ved valget, er der ingen tvivl om, at han og hans flamske kristendemokratiske parti får en ret lille rolle at spille i den nye regering - hvis de overhovedet kommer med i den," siger Lars Hovbakke Sørensen.
Den fungerende premierminister sidder derfor nu mest som en administrator, som ikke selv kan komme med nye markante politiske udspil, fordi han ikke har det poliske eller folkelige mandat, som det normalt kræves for at slå igennem som stærk leder.
Konsekvenser for EU
Og det kan have konsekvenser for EU.
"Et formandskab, der ikke har den fornødne gennemslagskraft til at søsætte nye modige initiativer, hvilket der netop er brug for i en økonomisk krisetid, hvor der er brug for politikere med politisk mod, det vanskeliggør selvfølgelig mulighederne for at få lavet nogle nye handlekraftige initiativer," siger Lars Hovbakke Sørensen og fortsætter:
"Der er ingen tvivl om, at det med hensyn til den økonomiske krise og etableringen af udenrigstjenesten, samt en række andre EU-områder, havde været mere optimalt med en mere handlekraftig ledelse."
Fremskridt at spore
Efter valget i 2007 tog det 284 dage at få etableret en ny regering. Noget tyder dog på, det ikke vil tage lige så lang tid denne gang:
"Det franske socialistparti og Den Ny Flamske Alliance, der vandt valget, er begyndt at tale rigtig godt sammen, og er nået et stykke af vejen med at bøje sig mod hinanden. Det er ikke nemt, da det er to vidt forskellige partier og det vil være et nybrud i belgisk politik med en premierminister fra et af de to partier. Men der er meget, der tyder på, at den kommende premierminister kommer fra et af de to partier," afslutter Lars Hovbakke Sørensen.
"Det er ikke usædvanlig for belgisk politik, at man har denne lange forhandlingsperiode om en ny regering, hvor der er politisk usikkerhed. Det, som gør det specielt denne her gang, er, at Belgien har dette her formandskab i EU, hvor man absolut ikke har brug for sådan en usikkerhedsperiode," siger Lars Hovbakke Sørensen, som er ekstern lektor og ph.d. i historie fra Aarhus Universitet.
Protestvalg
Valgresultatet i Belgien vurderes af Lars Hovbakke Sørensen som et "protestvalg", hvor vælgerne har brudt med den særlige belgiske tradition for meget brede koalitionsregeringer med både borgerlige og socialistiske partier.
Den økonomiske krise har også ramt Belgien, hvilket har frembragt større modsætninger mellem det rige nord og det mere fattige syd i Belgien. Det har blandt andet vist sig med, at partiet Ny Flamsk Alliance gik markant frem ved valget og femdoblede sit mandattal i parlamentet.
"Når man får en vanskelig økonomisk situation, så er der mere tendens til, at den rige del af et land, vil opleve mange, der stemmer på et parti, der ønsker mere seperatisme i forhold til den mere fattige del - at man ikke er lige så villige til at være lige så solidariske med den sydlige del," siger Lars Hovbakke Sørensen.
Svækket EU-formandskab
Derfor sidder den tidligere premierminister Yves Leterne i øjeblikket stadig som fungerende premierminister og dermed i formandsstolen for EU. Men han sidder i en vanskelig situation:
"Man må helt klart sige, at det er et svækket belgisk formandskab, der sidder. Ikke mindst fordi Yves Laternes parti klarede sig så dårligt ved valget, er der ingen tvivl om, at han og hans flamske kristendemokratiske parti får en ret lille rolle at spille i den nye regering - hvis de overhovedet kommer med i den," siger Lars Hovbakke Sørensen.
Den fungerende premierminister sidder derfor nu mest som en administrator, som ikke selv kan komme med nye markante politiske udspil, fordi han ikke har det poliske eller folkelige mandat, som det normalt kræves for at slå igennem som stærk leder.
Konsekvenser for EU
Og det kan have konsekvenser for EU.
"Et formandskab, der ikke har den fornødne gennemslagskraft til at søsætte nye modige initiativer, hvilket der netop er brug for i en økonomisk krisetid, hvor der er brug for politikere med politisk mod, det vanskeliggør selvfølgelig mulighederne for at få lavet nogle nye handlekraftige initiativer," siger Lars Hovbakke Sørensen og fortsætter:
"Der er ingen tvivl om, at det med hensyn til den økonomiske krise og etableringen af udenrigstjenesten, samt en række andre EU-områder, havde været mere optimalt med en mere handlekraftig ledelse."
Fremskridt at spore
Efter valget i 2007 tog det 284 dage at få etableret en ny regering. Noget tyder dog på, det ikke vil tage lige så lang tid denne gang:
"Det franske socialistparti og Den Ny Flamske Alliance, der vandt valget, er begyndt at tale rigtig godt sammen, og er nået et stykke af vejen med at bøje sig mod hinanden. Det er ikke nemt, da det er to vidt forskellige partier og det vil være et nybrud i belgisk politik med en premierminister fra et af de to partier. Men der er meget, der tyder på, at den kommende premierminister kommer fra et af de to partier," afslutter Lars Hovbakke Sørensen.
