Barrosos tale om unionens tilstand

DOKUMENTATION: Onsdag formiddag holdt EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, sin årlige tale om unionens tilstand. Læs hele talen her.

EU-Kommissionens formand, Jóse Manuel Barroso, fokuserer i sin årlige tale om unionens tilstand på mulighederne for vækst i Europa.

Samtidig benytter han lejligheden til at minde om behovet for fortsat solidaritet mellem EU's 28 medlemslande. 

"Når vi alle er i samme båd, nytter det ikke at sige til de andre, at deres ende af båden er ved at synke," siger Barroso som led i sit forsvar for en stadig dybere integreret politisk og økonomisk union.

Barroso understreger, at Europa er kommet langt siden finanskrisens begyndelse. Krisen er endnu ikke forbi, men er "i sin afgørende fase". Blandt andet fordi de europæiske medlemslande har stået sammen siden krisens begyndelse for 5 år siden:

"Europa har kæmpet imod. I løbet af disse fem år har vi udvist stor beslutsomhed. Vi har sammen følt krisen og lidt under den. Vi indså, at vi måtte stå sammen og kæmpe," siger Barroso. 

Han tilføjer, at vækst er eneste vej frem, hvis Europa skal have en forhåbning om lavere arbejdsløshed. Med henvisning til EU's 26 millioner arbejdsløse, erkender Barroso dog, at der stadig ikke flyder penge nok ind i økonomien, men at det går den rigtige vej. 

"Og her er det indre marked en vigtig løftestang for konkurrenceevnen og for beskæftigelsen," siger Barroso.  

Barroso peger på at forskning, innovation, energi og klimapolitik er noget af det, der skal sætte gang i økonomien og gøre livet nemmere for små og mellemstore virksomheder i Europa. 

Læs hele talen nedenfor.

 

Forrige artikel Vælgerne: Venstre mest EU-positiv Vælgerne: Venstre mest EU-positiv Næste artikel EU-formandskabets dagsorden for forskning og innovation EU-formandskabets dagsorden for forskning og innovation