Auken: Hvor længe kan vi bruge terrorbekæmpelse som undskyldning?
DEBAT: I stedet for at forsøge at forebygge terrorhandlinger bruger vi forbrydelser som den mod Charlie Hebdo som anledning til at skabe mere masseovervågning af almindelige borgere. Og endda uden at vide, om det virker, skriver Margrete Auken (SF).
Af Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet
7. januar 2015 fandt skyderiet mod det satiriske magasin Charlie Hebdo sted og resulterede i 12 tragiske dødsfald.
11. februar vedtog Europa-Parlamentet som modreaktion en resolution om terrorbekæmpelse som praktisk taget giver EU’s regeringer carte blanche til at indskrænke EU-borgernes personlige frihed.
Jeg og den øvrige Grønne Gruppe i Parlamentet stemte imod resolutionen. I denne situation er det en lettelse at en parlaments-resolution ikke har nogen lovgivningsmæssige konsekvenser. Den sender alene et signal om flertallets holdning til hvilken vej politikken skal gå.
Masseovervågning af almindelige borgere
Resolutionen er et godt eksempel på en tendens der er blevet stadigt tydeligere gennem de sidste snart 14 år siden 9/11. I stedet for at forsøge at forebygge den desperation der kan drive til terrorhandlinger, bruger vi forbrydelser som den mod Charlie Hebdo som anledning til at skabe mere masseovervågning af os almindelige borgere.
Vi giver private virksomheder ret og pligt til at gemme massedata – herunder meget privat af slagsen – bare sådan for en sikkerheds skyld. Men når man skal lede efter en nål i en høstak, er det altså ikke mere hø man har brug for.
Ved Charlie Hebdo-angrebene var gerningsmændene allerede kendt af sikkerhedsmyndighederne, og beskeden fra det franske efterretningsvæsen var ej heller at der mangler mere data. Det franske efterretningsvæsen havde efter forlydende simpelthen ikke ressourcer nok til at overvåge alle de personer der potentielt kunne komme i søgelyset som følge af radikalisering. Ligeledes ser det ud til at brugen af den data som allerede eksisterer, ikke foregår systematisk nok.
Virker det overhovedet?
15. februar 2015 blev en mødedeltager skudt ved Krudttønden på Østerbro og en vagt ved synagogen i Krystalgade i indre by. Morderen var en ung mand som ligeledes allerede var kendt af politiet. Han var løsladt fra en afsoning kun få uger før. Han var også kendt i bandemiljøet. Ville mere generel overvågning have hindret dette angreb? Næppe.
Tendensen til at skabe mere og mere overvågning af civilbefolkningen hærger trods manglende bevis på at mere af den slags rent faktisk forhindrer terrorhandlinger.
Siden 9/11 er der i EU vedtaget 239 nye beslutninger om terrorbekæmpelse - herunder 26 handlingsplaner, 25 forordninger, 15 direktiver og 8 internationale aftaler - men der findes ingen systematisk evaluering af om de redskaber vi allerede har taget i brug, virker.
Den stigende masseovervågning underminerer sikkerheden for os borgere og bistår nærmest de fundamentalister som vil bekæmpe vores frie demokratiske samfund. Vi må ikke give afkald på vores frihedsrettigheder i kampen mod terrorisme ved at gribe til de hurtigste og symbolske, men dybt problematiske midler: masseovervågning og øget grænsekontrol fører kun til et EU hvor alle er under mistanke, og det er en meget ubehagelig udvikling.
Barfoed: Afrika har ansvar for bådflygtninge
DF: Passagerregistre er nødvendigt svar på terror
