Altinget.dk bag hotel midt på Folkemødet

HOTEL: Altinget.dk står bag køb på tvangsauktion af traditionsrigt byhotel midt i Allinge, som ude og inde åbnes for fremtidens folkemøder.

Altinget.dks udgiver, Rasmus Nielsen, har på tvangsauktion i Rønne erhvervet Grønbechs Hotel med 29 værelser midt i Allinge, der er hjemsted for det støt voksende, årlige folkemøde.

Det skal nu renoveres nænsomt ude og inde, så det til næste forsommer står klar til at modtage nogle af de tusindvis af politisk interesserede danskere, der hjemsøger Nordbornholm tll folkemøderne.

Det afgørende auktionsbud for de ca. 1.000 kvadratmeter på en ca. 800 kvadratmeter grund var 720.000 kr. Den offentlige ejendomsvurdering er 1,9 mio. kr. 

Altinget.dk vil selv lave arrangementer samt tilbyde abonnenter at lave debatmøder på scenen i gårdhaven og inde i bl.a. restauranten, der kan rumme 50 personer. 

Resten af sæsonen skal Grønbechs Hotel, der er fra 1901, bruges som turist- og konferencehotel. 

Grønbechs som det så ud i gamle dage. Foto: Allinge-Sandvig Byforening

 

 

 

 

 

Forrige artikel Ingen ende på EU-navneleg for Thorning Ingen ende på EU-navneleg for Thorning Næste artikel Fra embedsmand til lobbyist: Sådan er reglerne