Grønt energidirektiv i fare

Af Gitte Seeberg
Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Europas krise bliver for tiden ivrigt debatteret i avisspalterne. EU kaldes alt lige fra en myte til en haj. Det er på tide, vi begynder at fylde pladsen med løsninger på, hvordan vi kommer ud af krisen i stedet for at blive ved med at insistere på debatten om, hvor stor den er, og hvor bredt den favner.

Ikke ambitiøst nok
Det danske EU-formandskab kan levere et vigtigt værktøj for at komme videre. Og det er med et ambitiøst energieffektiviseringsdirektiv. EU har sat et mål om, at vi i 2020 skal reducere CO₂-udslippet med 20 procent. Det mål er endda ikke særligt ambitiøst. Men for at kunne indfri det, skal der satses kraftigt på vedvarende energi, initiativer der kan spare på energien samt at udnytte den mere effektivt.

Med den nuværende lovgivning er EU imidlertid kun på vej til at nå knap halvdelen af sit energisparemål for 2020. Det nye direktiv om energieffektiviseringer skal sikre, at hullet op til 2020-målet lukkes. Men direktivforslaget er pt. i fare for at blive udvandet i Rådet af lande, der ikke ser grønt nok, og som ikke vil bindes af de konkrete tiltag, der lægges op til.

Der ligger derfor en væsentlig opgave for det danske EU-formandskab i at sørge for, at denne udvanding ikke lykkes. Her spiller Europa-Parlamentarikerne en nøglerolle, da næste slag skal kæmpes i Parlamentet.

Rådet udvander energidirektiv
Det er især to forhold, der ikke må udvandes. Det gælder for det første målet om, at tre procent af den offentlige bygningsmasse i EU skal energirenoveres hvert år. Men EU's ministerråd trækker pt. forhandlingerne i retning af, at det kun er statens egne bygninger, der skal omfattes, mens Europa-Parlamentet lægger op til, at kravet skal nedsættes til 2,5 procent af den offentlige bygningsmasse.

Det er oplagt, at det offentlige skal gå foran. Men det er samtidig afgørende, at der skabes øget fokus på energirenovering af den samlede bygningsmasse, herunder også private virksomheder og boliger, da ca. 40 procent af CO₂-udledningen i Europa stammer fra bygninger.

For det andet lægger direktivforslaget op til, at energiselskaberne årligt skal forpligtes til at reducere energiforbruget ude hos forbrugerne med 1,5 procent. Denne model kender vi fra Danmark, hvor den har været en succes. Og energibesparelser betragtes i dag af de danske selskaber som et nyt forretningsområde, men det ser anderledes ud i resten af Europa.

I Tyskland møder forslaget for eksempel modstand, fordi energiselskaberne ikke ønsker spareforpligtelser. De vil hellere fortsætte med at sælge energien i stedet for at spare på den. Men det er en gammeldags tankegang, og netop denne indstilling var en af grundene til, at WWF Verdensnaturfonden, Det Økologiske Råd og Dansk Energi for et par uger siden drog til Berlin for at fortælle om de positive danske erfaringer på området.

Hajen synker
At udnytte energien mere effektivt er afgørende for klodens klimaudfordring. Samtidig vil det også bidrage positivt til at skabe vækst og mange nye arbejdspladser. Europa-Kommissionen vurderer, at der kan skabes omkring to millioner job med direktivet.

Det er arbejdspladser, som vi har hårdt brug for til at trække Europa fri af krisen. Derfor må denne mulighed, som det nye direktiv giver, heller ikke tabes på gulvet af det danske formandskab. Som bekendt synker en haj, hvis den ikke hele tiden er i bevægelse. Det langsomme omstillingstempo i Europa er bekymrende, især når vi ser på den fart, Asien handler med for tiden.

debat@altinget.dk