EU skal på skoleskemaet

Indrømmet. Det bliver nok aldrig lige så populært at gå til EU som at gå til fodbold, håndbold eller ridning. Men mindre kan også gøre det. Hvis vi skal have danskerne til at interessere sig mere for EU, er det nødvendigt med et øget vidensniveau.

Test dig selv
Størstedelen af danskerne er nemlig glade for vores medlemskab af EU, men vi ved generelt alt for lidt om helt basale ting. En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen offentliggjort i august i år stillede 3 simple spørgsmål om EU til danskerne. Sandt eller falsk?

1. EU består af 27 medlemslande.
2. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges direkte af borgerne i de enkelte medlemslande.
3. Schweiz er medlem af EU.

Ikke svære spørgsmål om stemmeregler eller beslutningsprocedurer, men alligevel vidste kun 2 ud af 3 danskere, at der er 27 medlemslande i EU. 28 % vidste ikke, at danskerne selv vælger de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, og 17 % troede, at Schweiz er medlem af EU. Og kun 41 % kunne svare rigtigt på alle 3 spørgsmål.

EU på skoleskemaet
Løsningen ligger heldigvis lige for, nemlig at sætte EU på skoleskemaerne over hele landet, så de kommende generationer ikke behøver være i tvivl om, at de selv bestemmer, hvem der sidder i Europa-Parlamentet, eller hvor mange medlemslande der er i EU.

Vi skal undgå, at debatten kommer til at handle om myter som den om de krumme agurker, eller myten om at administration og personaleomkostninger er den største post på EU-budgettet, hvilket halvdelen af danskerne tror, når der reelt er tale om cirka 5 %. Den slags negative myter fører naturligt nok til en negativ holdning til EU.

Myter er svære at aflive, men vi kan i det mindste forsøge ved at hæve vidensniveauet. Det har de gjort i Fredericia Kommune, hvor eleverne kan vælge EU som valgfag. Det er et godt sted at starte, men vi har brug for at komme derhen, hvor man ikke kan gå gennem skoletiden uden at have i det mindste et alment kendskab til EU. Det vil kræve, at bekendtgørelserne for samfundsfag både i folkeskolen, gymnasierne og erhvervsuddannelserne skrives igennem, så der kommer endnu mere fokus på EU, end der er i dag.

Politikere bør også lære mere om EU
Også når det kommer til folketingspolitikerne, er hullerne i vidensniveauet alarmerende. I denne uge har vi set forslag fra S-SF om at straffe nyuddannede økonomisk, hvis de formaster sig til at rejse ud af landet efter endt uddannelse. De burde ikke være i tvivl om, at det kunne være et brud på den fri bevægelighed, hvilket EU-eksperter da også er helt enige om.

Hvis det havde været gældende i 90'erne, ville det såmænd også have ramt Helle Thorning-Schmidt, som boede hernede i Bruxelles i 8 af de første 10 år, efter hun afsluttede sin uddannelse. Den slags fejlskud fra ledende danske politikere kunne måske have været undgået, hvis de havde haft mulighed for at gå til EU, da de selv gik i skole.

debat@altinget.dk