Et årti Europa ikke har råd til at tabe

Af Lene Espersen (K) og Brian Mikkelsen (K)
Hhv. udenrigsminister og erhvervs- og økonomiminister

Europa står ved en skillevej.
De seneste ti års økonomiske højkonjunkturer med vækst, høj beskæftigelse og voldsomt stigende global handel er blevet afløst af den værste økonomiske og finansielle krise i mange, mange år - og Europa er svækket.

I stedet præger lav vækst, stigende ledighed, store offentlige underskud, og klimaudfordringer nu den europæiske dagsorden. Der er nok at tage fat på for EU's medlemslande, den nye formand Herman van Rompuy og Europa-Kommissionens formand José Manuel Barroso.

Hvis vi skal skabe fornyet vækst i de kommende år, kræver det, at EU og medlemslandene er rede til at iværksætte de nødvendige initiativer og reformer og viser politisk vilje til at gennemføre en ambitiøs og langsigtet vækststrategi. De europæiske økonomier er tæt forbundne. Det må man erkende uanset, om man er EU-modstander, -skeptiker eller -tilhænger.

EU's konkurrenceevne er vigende. Vi skal undgå en situation som i Japan i 1990'erne, hvor den ene recession afløste den anden. EU må ikke gentage den fejl.

I kølvandet på den økonomiske krise og de mange økonomiske hjælpepakker er der store underskud på de offentlige finanser i de europæiske lande. Det er en central udfordring for landene at konsolidere de offentlige budgetter i de kommende år. Dette er nødvendigt for at sikre en holdbar udvikling i den offentlige økonomi og understøtte vækst og beskæftigelse på længere sigt.

Vi skal i EU tage ved lære af andre lande. Hvad er det f.eks. der gør USA hurtigere til at tilpasse sig nye teknologier, end vi er i stand til i EU? Vi skal finde svaret og bruge det til at udvikle vores konkurrenceevne.

Her ved skillevejen til det nye årti skal EU flytte fokus fra kortsigtet kriseløsning og over mod en langtidsholdbar økonomisk strategi.

Et stærkt EU
Den økonomiske nedtur har vist, at Danmark har brug for et stærkt EU.

For det første fordi vi er gensidigt afhængige. De beslutninger, som blev taget i eurozonen under krisen, har haft stor betydning for Danmark, Sverige og Storbritannien, selvom vi ikke er med i den fælles valuta. EU har også været rammen for håndteringen af de store budgetunderskud i medlemslandene og de krisetiltag, som har været med til at føre EU gennem krisen. Det samme gælder for den styrkede regulering af de finansielle markeder og sikringen af den finansielle stabilitet.

For det andet fordi vi skal undgå unfair konkurrence, både i EU og globalt.

For det tredje fordi vi er stærkt afhængige af EU's dynamiske indre marked til at komme på ret kurs. Det indre marked er rygraden i dansk eksport, hvoraf knap 70 procent går til andre EU lande. Flere hundrede tusinde danske jobs baserer sig på denne eksport.

Danske virksomheder skal være på de markeder, hvor væksten er. Vi skal styrke kontakten til de nye vækstlande uden for Europa. Men på kort og mellemlang sigt er det endnu vigtigere at skabe vækst på de markeder, hvor vi allerede befinder os.

Et stærkt Danmark i vækst bliver kun en realitet, hvis Europa står økonomisk stærkt.

En ambitiøs og langsigtet vækststrategi for EU frem til 2020
I dag fremlægger Europa-Kommissionen sit forslag til en ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse "Europa 2020". Europa-Kommissionen lægger op til at skabe fornyet vækst og høj beskæftigelse gennem omstilling til en grøn og vidensbaseret økonomi. Det kræver styringsinstrumenter og ejerskab til strategien i alle medlemslande.

EU-Kommissionens tilgang stemmer godt overens med de visioner, regeringen netop har præsenteret i det nye regeringsgrundlag. Det handler om at skabe gode vækstinitiativer for nye videnbaserede erhverv. Det handler om at sikre en kompetent og innovativ arbejdsstyrke. Og det handler om at sikre ordentlige rammer for handel på tværs af grænserne i Europa og med resten af verden. Kort sagt, om ti år skal EU's konkurrenceevne være markant styrket.

Nøglen må bl.a. være at få skabt verdens største grønne indre marked og sammentænke tiltag på uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet med henblik på at blive førende inden for produktion af nye grønne og digitale varer, serviceydelser og teknologier.

I sidste uge drøftede vi i regeringens Vækstforum, hvordan vi skaber de bedste rammer for grøn vækst i Danmark. Der er et stort sammenfald mellem "Europa 2020" og arbejdet i Vækstforum. Det skal vi udnytte, så vi får konkrete og solide danske fingeraftryk på EU's nye vækststrategi. Vi har fra dansk side meget at byde på, og vi skal selvfølgelig være åbne over for at hente inspiration fra andre lande.

En grøn vinderøkonomi
Et centralt spørgsmål i EU's nye 2020-plan bør handle om, hvordan vi fremmer grønne løsninger i erhvervslivet. Vi vil i de kommende år se en markant større efterspørgsel på grønne løsninger. Globalt set er markedet for miljøeffektive varer og serviceydelser enormt. Vi skal i Europa være på forkant med den udvikling, så vi kan eksportere vores grønne teknologi og knowhow til resten af verden.

Hvad er det, vi er gode til? De fleste vil først tænke på vindmøller eller anden alternativ energi. Men listen over grønne erhverv er meget længere; fra bæredygtig arkitektur og biogasanlæg i landbrug til rensningsteknik, biobrændsel, enzymer og affaldshåndtering.

Vi skal sætte fart på udviklingen af fælles europæiske grønne standarder, så produkter og teknologier kan blive handlet og udnyttet over hele Europa. Vi skal gøre virksomheder og forbrugere i stand til at træffe grønne forbrugsvalg. Et godt eksempel er elbiler. Det skal være muligt at køre i elbil fra København til Rom. Det vil kræve fælles EU-standarder.

Innovation og kompetencer
Innovation og kompetencer bliver stadigt mere afgørende i den globale konkurrence. Vi må sikre, at Europa hele tiden udvikler sig, så vi fortsat er konkurrencedygtige på knowhow. Det kræver, at vi fuldt ud udnytter mulighederne i et indre marked, så kompetencer, viden og investeringer flytter derhen, hvor virksomhederne har brug for det.

Det er afgørende, at vi i Europa har en uddannelsessektor i verdensklasse, og at vi konstant har fokus på at opkvalificere arbejdsstyrken. Særligt i krisetider skal der sættes ind, så unge i arbejdsløshed fastholder og udvikler deres kompetencer. Det gælder også i forhold til tiltrækning og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft fra lande uden for EU. Trods den aktuelle krise må vi ikke glemme, at EU på længere sigt står over for en demografisk udfordring med faldende arbejdsstyrke.

Europa har dygtige forskningsmiljøer. Men vi skal blive bedre til at gøre forskningsresultater til salgbare løsninger. Det kræver, at der er større fokus på innovation, som sætter slutbrugerne i centrum. Vi skal matche virksomheder og forskningscentre på tværs af grænserne, så viden flytter derhen, hvor det kan skabe værdifulde løsninger.

Det skal være ideernes kvalitet og ikke vores landegrænser, der bestemmer, om projekter bliver realiseret.

Ordentlige rammer for handel
Velfungerende handel på tværs af landegrænser i EU er en hjørnesten i bestræbelserne på at få de europæiske økonomier tilbage på sporet. Åbenhed og fri bevægelse skal gå hånd i hånd med klare regler og et højt beskyttelsesniveau. Men EU's regler skal være enkle, så de ikke belaster virksomhederne med unødigt bureaukrati og papirnusseri.

Heldigvis er vi i EU kommet langt med at sikre et højt niveau for beskyttelse af miljø, forbrugere og arbejdstagere. Vi har brug for at fortsætte den linje. Ved at lægge den europæiske overligger så højt som muligt, undgår vi supplerende nationale krav, der besværliggør livet for vores virksomheder.

Vi skal sætte ind på de områder, hvor det økonomiske potentiale ved øget åbenhed i EU er størst, f.eks. på grønne serviceydelser. Samtidig skal vi investere i it-infrastruktur, så vi bliver bedre til at udnytte digitale løsninger i forhold til handel over grænserne.

Et vigtigt valg
Det handler om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Det handler om at sikre vores velstand og velfærd. Det er ikke nogen naturlov, at Europa er en af verdens rigeste regioner. Derfor er EU's nye vækststrategi så vigtig. Vi håber, at vi i EU kan blive enige om en vækststrategi med konkrete og ambitiøse mål, som kan bidrage til, at 2010'erne bliver et årti, som styrker vækst og beskæftigelse til gavn for alle EU's borgere. Det vil kræve hårdt arbejde at indfri målene.


Kronikken er bragt i Jyllands-Posten den 3. marts 2010.