Venstrefolk scorer mest i landbrugsstøtte

PÅ STØTTEN: Landbrugsstøtten står foran en reform. Derfor har Altinget | Fødevarer set på, hvilke MF'er der modtager mest i støtte. Venstre dominerer top ti, og fødevareministeren får lige så meget alene som resten af listen tilsammen.

Venstrefolk får langt størstedelen af den landbrugsstøtte fra EU, som siden 2000 er givet til danske folketingsmedlemmer.

På en top ti over de MF'er, der har modtaget mest i støtte, er syv af dem fra Venstre.

En klar førsteplads indtages af fødevareminister Henrik Høegh (V). Han har i alt fået omtrent lige så meget, som alle de andre på listen tilsammen, nemlig 5,3 millioner kroner. 

Eneste oppositionspolitiker, der optræder på listen, er landmanden Kristen Touborg fra SF. Han kommer til gengæld ind på en tredjeplads med 1,2 millioner kroner.

Tallene stammer fra hjemmesiden farmsubsidy.org, som er drevet af blandt andre de to danske journalister Nils Mulvad og Brigitte Alfter.

Sådan ser top ti ud:

1. Henrik Høegh (V)5.275.598 kroner 
2. Jens Kirk (V)2.057.012 kroner
3. Kristen Touborg (SF)1.168.040 kroner
4. Thor Pedersen (V)   913.333 kroner
5. Britta Schall Holberg (V)   723.820 kroner
6. Jens Vibjerg (V)   525.069 kroner
7. Villum Christensen (LA)   328.828 kroner
8. Tage Leegaard (K)   220.311 kroner
9. Troels Lund Poulsen (V)     93.311 kroner
10. Jacob Jensen (V)

     84.438 kroner

   

,

Forrige artikel GDA's skæbne rykker et skridt nærmere GDA's skæbne rykker et skridt nærmere Næste artikel Kommissær tager imod borgerinitiativ