Ekspert: Retsforbeholdet handler ikke kun om Europol

Af Rebecca Adler-Nissen
Lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Danmark varmer igen op til en folkeafstemning. I den kommende tid kommer vi til at høre meget om Europol, EU’s fælles politihovedkvarter i Haag. Men retsforbeholdet handler om meget mere.

At reducere debatten til et spørgsmål om Danmarks fortsatte deltagelse i Europol svarer til at nedkoge velfærdsstatens fremtid til et spørgsmål om privatskoler og glemme ældrepleje, hospitaler, veje og parker. For Europol er blot en lille del af et stort politikområde.

Siden den kolde krigs afslutning har EU’s medlemslande samarbejdet stadigt tættere om en række grænseoverskridende udfordringer som grov kriminalitet, civil- og familieret, flygtninge og indvandring.

Størstedelen af dette samarbejde vil i løbet af en årrække blive omfattet af retsforbeholdet. Debatten op til en folkeafstemning bør derfor ikke kun dreje sig om Europol, men om de over hundrede andre retsakter, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, og om alle de fremtidige politikker, som Danmark ikke længere vil være en del af.

Parallelaftaler som lappeløsning
Men lad os først vende os mod Europol: Kan Danmark ikke bare ordne det med en parallelaftale à la Norge og beholde retsforbeholdet som det er?

Nordmændene står uden for EU, men har opnået en særaftale med Europol (ligesom en række andre lande). Det er da også sandsynligt, at Danmark vil kunne opnå en lignende model. Men en enkelt parallelaftale betyder ikke, at Danmark undgår at glide ud af det øvrige politi- og strafferetlige samarbejde i løbet af nogle år. En parallelaftale på Europol forhindrer ikke EU’s øvrige 27 medlemslande i at intensivere samarbejdet.

Politi- og strafferetssamarbejdet dækker i dag også harmonisering af straffebestemmelser, f.eks. hvor længe man skal i fængsel, hvis man dømmes for terrorisme. Det handler også om bekæmpelse af radikalisering, menneskehandel og menneskesmugling og beskyttelsen af ofre.

Det handler om IT-kriminalitet og overvågning. Det handler om Eurojust, som er et særligt samarbejde mellem nationale anklagere, dommere eller politifolk om efterforskning og retsforfølgelse. Det handler om tolkning af retssager, indefrysning af midler, hvidvaskning af penge, udveksling af bevismateriale og udlevering af mistænkte personer – og ikke mindst mistænktes rettigheder, og kontrollen med denne politik. Alt sammen spørgsmål, der er reguleret af andre retsakter end det, der dækker Europol.

Det store billede
Retssamarbejdet dækker ikke blot politisamarbejde og strafferet, men også indvandring, som for eksempel regler for tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft og regulering af tvister mellem borgere og virksomheder på tværs af grænser. Det dækker for eksempel ægteskabssager, gensidig anerkendelse af domme, konkurser og inddrivelse af gæld. Retssamarbejdet handler også om flygtningepolitik og det europæiske asylsystem, der er under opbygning med fælles standarder for modtagelse og fordeling af flygtninge.

Så når Danmark skal tage stilling til retsforbeholdet og en tilvalgsordning, bør vi ikke blot tænke på Europol, men også på resten af pakken – som dækker alt fra gensidig anerkendelse af skilsmisser til rettigheder for terrormistænkte.

debat@altinget.dk