EU ruster sig til runde to i Brexit-opgør

BRUXELLES: Tidspres får nu EU’s chefer – minus briterne – til at sætte gang i de interne forhandlinger blandt de 27 om, hvordan de ønsker, at forholdet til Storbritannien skal se ud, efter briterne forlader unionen i marts 2019.

Det sker på trods af, at de 27 EU-ledere ved et topmøde i Bruxelles fredag klart afviste, at der var opnået tilstrækkelig fremskridt i skilsmisseforhandlingerne med briterne til, at de kan overgå til den såkaldte fase to om blandt andet en fremtidig handelsaftale.

Håbet hos de tilbageblivende EU-lande er, at de ved et topmøde til december både vil kunne give grønt lys til at gå videre i forhandlingerne med briterne og selv være klar med et fælles mandat for, hvordan forhandlingerne om et fremtidigt forhold skal forløbe.

“Nu går vi igang med at forberede os på fase to, fordi vi håber og tror på, at vi kommer til fase to,” sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter mødet.

Statsministeren gjorde dog klart, at der stadig er store spørgsmål om vandrende EU-borgeres fremtid på den ene og den anden side af kanalen, om grænsen mellem Irland og Nordirland, og om hvordan regningen for Brexit skal fordeles, der skal længere frem mod en afklaring, før det kan komme på tale.

Samtidig efterlyser EU-siden flere klare svar fra briterne om, præcis hvad det er for et forhold, de ønsker til unionen, når de forlader skuden i 2019.

“Tiden er inde til, at Storbritannien gør sig klart, hvad det er, de vil,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Den franske præsident, Emmanuel Macron, pegede efter mødet på, at det særligt er på spørgsmålet om, hvem der skal dække det hul i EU-finanserne, som Brexit efterlader sig, hvor der mangler bevægelse på britisk side.

“Jeg kan kun understrege, hvor meget arbejde der stadig skal gøres,” sagde den franske præsident.

Mere skub i samarbejdet
Ved topmødet fredag gav lederne også deres støtte til en ny og mere dynamisk samarbejdsform blandt EU-cheferne, som Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, har lagt på bordet.

Den såkaldte ‘Ledernes dagsorden’, som den er blevet døbt, indeholder en drejebog for de næste to år, hvor de over 13 topmøder vil skulle tage stilling til nogle af de mest konfliktfyldte områder i EU-samarbejdet.

Det gælder følsomme emner som flygtningepolitik, handel og EU’s næste langtidsbudget, hvor lederne kommer på svært arbejde.

“Det indebærer, at vi konfronterer de områder, hvor det europæiske samarbejde ikke fungerer særligt godt og er ærlige omkring, hvorfor det er sådan,” sagde Donald Tusk og fortsatte:

“Konfrontation er sundt, så længe det sker respektfuldt og hjælper os med at bevæge os fremad."

Korridorsnak om agenturer
Ud over diskussioner om Brexit og Ledernes dagsorden berørte det to dage lange topmøde blandt andre ting også digitalisering, migration og Tyrkiet.

Derudover tog EU-cheferne også en sidste runde i sagaen om, hvem der skal huse et eller begge af de to EU-agenturer, når de som følge af briternes udtrædelse af EU skal flyttes fra London til et EU-land, inden der skal stemmes om sagen i næste måned.

EU-lederne holdt sig fra at debattere det på selve mødet. Til gengæld foregik den politiske snak i korridorerne, hvor landene, der kandiderer til at blive indehaver af et eller begge agenturer, forsøgte at overbevise de andre medlemslande om, hvorfor de skal stemme på netop deres bud.

Konkret drejer det sig om Det Europæiske Lægemiddelagentur og Banktilsynsmyndigheden, hvor Danmark har budt ind på førstnævnte.

Den danske statsminister var efter topmødet forsigtig med at spå om, hvordan det kommer til at ende.

“Vi har et godt bud, men jeg ved godt, at der også kan være mange andre forstyrrende hensyn end bare lige, hvem der har det bedste bud,” sagde Lars Løkke Rasmussen efter topmødet.

“Der kan gå geopolitik i det, og det kan sagtens nå at gå galt,” tilføjede han.

amalie@altinget.dk, rikke@altinget.dk