EU-formand: Vi kan ikke overleve, hvis vi ikke samarbejder

STRASBOURG: Tiden er kommet til, at europæerne begraver gamle stridigheder og står sammen om et stærkere Europa.

Det var meldingen fra EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker, da han onsdag morgen gav sin årlige State of the Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

I dag er omfanget af områder, hvor EU-landene samarbejder for småt, og tit står nationale interesser i vejen, mener Juncker.

”EU’s institutioner og hver enkel medlemsstat må tage mere ansvar. Vi må gøre op med gamle stridigheder, der kan lede os mod fiasko. Vi kan ikke overleve, hvis ikke vi samarbejder," sagde han.

Kommissionsformanden understreger dog, at et stærkere EU kun kan bygges med medlemsstaternes gode vilje.

”Europa kan kun blive bygget med medlemsstaterne – ikke imod dem,” sagde han.

Fælles EU-militær
Et område, hvor EU-Kommissionen ønsker mere samarbejde er på forsvarsområdet.

Helt konkret foreslår Jean-Claude Juncker, at EU opretter et fælles militært hovedkvarter, og at landene arbejder mod at etablere en fælles militær styrke.

”I løbet af de seneste 10 år har vi været involveret i mere end 30 militære og civile EU-missioner, men vi har ikke en permanent struktur. Og uden det er vi ikke i stand til at arbejde effektivt,” sagde Juncker.

Fælles militærindsats kan også lune på pengepungen, mener han.

Ifølge EU-Kommissionen koster manglende forsvarssamarbejde EU-landene mellem 187 og 750 milliarder kroner om året.

Behov for meget mere solidaritet
En af de helt store kriser for EU-samarbejdet det seneste år har været flygtningekrisen.

Her mener Jean-Claude Juncker, at der er brug for mere solidaritet i EU.

Men det ikke tvinges ned over medlemsstaterne, erkender han.

”Jeg er overbevist om, at der behov for meget mere solidaritet, men jeg ved også, at solidaritet skal være frivilligt. Det skal komme fra hjertet. Det kan ikke blive tvunget igennem,” sagde han.

Erkendelsen kommer, efter nye tal har vist, at kun en lille del af de flygtninge, som EU har planlagt at fordele mellem EU-landene, reelt er blevet fordelt. Særligt en række østeuropæiske lande har været hårde modstandere af EU’s flygtningekvoter.

Juncker opfordrer det slovakiske EU-formandskab til at bygge bro mellem dem, ”der er tilbageholdende med at integrere flygtninge i deres samfund”, og dem, der mener, at løsningen er en fair fordeling mellem EU-landene.

Opret et solidaritetskorps
EU-Kommissionen foreslår også, at der dannes et "Europæisk Solidaritetskorps".

Formålet er at give unge europæere mulighed for at yde frivillig hjælp i forbindelse med humanitære kriser som eksempelvis flygtningekrisen eller det nylige jordskælv i Italien.

”Ved frivilligt at deltage i det Europæiske Solidaritetskorps, vil de unge få mulighed for udvikle deres evner og ikke blot få arbejdserfaring, men også uvurderlig livserfaring,” sagde Juncker.

Det nye korps skal sættes i værk hurtigst muligt, og i 2020 er det planen, at 100.000 unge europæere skal deltage aktivt i arbejdet, lyder Junckers ambition.

Briterne kan ikke få det hele
Kommissionsformandens tale kommer 12 uger efter, et flertal i Storbritannien stemte for at forlade EU. I sin tale understregede Jean-Claude Juncker, at briterne nu må tage konsekvensen af afstemningen og begynde exit-forhandlingerne med EU hurtigst muligt.

Han satte desuden en tyk streg under EU-Kommissionens holdning til briternes ønske om at forblive en del af det indre marked, samtidig med at landet vil begrænse EU-borgeres adgang til Storbritannien.

”Kun dem, der accepterer den frie adgang for personer og varer kan have ubegrænset adgang til det indre marked. Der kan ikke være nogen à la carte adgang til det indre marked,” slog Juncker fast.

Mere EU er ikke løsningen
I Europa-Parlamentet fik Junckers tale både opbakning og kritik.

Lederen af den socialdemokratiske gruppe Gianni Pittella roste blandt andet Junckers forslag om flere investeringer. Konkret foreslår EU-Kommissionen at udvide den europæiske investeringsfond til 630 millarder euro i 2022. Oprindeligt var målet med fonden at nå investeringer på 315 milliarder euro i 2018.

ECR-gruppen, der huser de EU-skeptiske parlamentarikere fra Storbritannien, kritiserede derimod Jean-Claude Junckers grundlæggende synspunkt om, at EU's krise kalder på mere Union.

“Jo mere Europa du bygger, desto mere afkoblet føler befolkningen sig. Jo mere du udbreder EU’s overstatslige samarbejde, jo mere stiger nationalismen i vores medlemslande,” sagde ECR-leder Syed Kamall

Blandet dansk modtagelse
De danske EU-politikere i Strasbourg giver Jean-Claude Junckers tale en blandet modtagelse.

Morten Løkkegaard (V) roste talen: 

Juncker - stærk appel til at overkomme uenighed – og bygge et fælles Europa 🙏 #SOTEU #eupol

— Morten Løkkegaard (@Loekkegaard_MEP) September 14, 2016

Det samme gjorde Socialdemokraternes Ole Christensen, der dog efterlyste mere handling.

Positive takter om bl.a. kamp mod social dumping i @JunckerEU's tale om EUs tilstand. Men der skal mere handling bag ord! #eudk #soteu

— Ole Christensen (@OleEU) September 14, 2016

Hos Dansk Folkeparti var Anders Vistisen skeptisk

Junckers tale er som forventet, Brexit får ingen betydning, løsningen er mere magt til EU og nationalstater er dårlige! #eudk #dkmedier

— Anders Vistisen (@AndersVistisen) September 14, 2016

red@altinget.dk, red@altinget.dk