Bendtsen: Et nej efterlader Danmark i kulden

Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Det er i Danmarks klare interesse, at vi får et ja til at omdanne vores EU-retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning ved folkeafstemningen 3. december.

Diskussionen om retsforbeholdet, parallelaftaler eller tilvalgsordning kan gøres til genstand for meget indviklede juridiske diskussioner, men i virkeligheden er det centrale indhold i afstemningen ret enkel: Vil vi give Danmark de samme vilkår som resten af Europa, eller vil vi være på B-holdet?

Et "ja" sikrer indflydelse i Europol 
Med et ”ja” ved afstemningen vil Danmark eksempelvis kunne bevare sin status som fuldgyldigt medlem af Europol og dermed være med helt i front, når det handler om at beskytte Danmark og danske borgere mod grænseoverskridende kriminalitet.

Forestillingen om, at Danmark ved et ”nej” bare kan forhandle sig til en ny aftale med Europol, er og bliver ønsketænkning - det har adskillige eksperter og praktikere slået fast. Og som politiker må jeg tilføje, at et dansk ”nej” netop vil blive opfattet som et nej. De andre EU-lande vil notere sig, at Danmark ikke vil være med. Vi vil være ude i kulden.

Jeg ønsker, at Danmark også i fremtiden skal være inde i varmen, når Europol sætter fokus på og bevilger betydelige midler til efterforskning af specielle kriminalitetsområder.

Jeg ønsker, at danske politifolk er med i forreste række (den seneste chef for Cybercrime i Haag var den danske politimand Troels Ørting Jørgensen), når Europol prioriterer i opgaverne med kriminalitetsbekæmpelse. Sådan at eksempelvis efterforskningen af grænseoverskridende tyvebander får høj prioritet. Vi ved, at en meget stor del af indbrud i Danmark begås af tilrejsende bander udefra. Og det var for eksempel på dansk initiativ, at Europol satte ind på at bekæmpe rockerkriminalitet.

Samme vilkår til borgere og virksomheder
Når vi forhåbentlig får et ”ja” 3. december, så siger vi samtidig ja til en række EU-regler, som det er i Danmarks klare interesse at vælge til for at give borgere og virksomheder de samme vilkår som resten af Europa.

Det gælder eksempelvis direktivet om seksuelt misbrug af børn, menneskehandelsdirektivet, cybercrimedirektivet, konkursforordningen og direktivet om falskmøntneri. Vi siger ja til 22 direktiver og nej til 10 andre.

Det er som en buket fra haven, hvor vi vælger de kønneste blomster og lader tidslerne stå. Stemmer vi ”nej”, er vi ude i kulden, og danske virksomheder vil være stillet dårligere end deres europæiske konkurrenter – for eksempel når de skal inddrive gæld.

Handler ikke om asyl- eller udlændingepolitik
For at forvirre den danske befolkning har nej-siden bragt hele udlændingepolitikken og den aktuelt eskalerende flygtningesituation ind i debatten. Det på trods af at et bredt flertal i Folketinget - inklusiv ja-siden er enige om, at Danmark ikke skal være en del af den europæiske lovgivning, der findes på asyl- og indvandringsområdet.

Ligesom vi i dag står udenfor på dette område, vil det også være sådan i fremtiden. Senest har et flertal i Folketinget sagt, at der kommer en ny folkeafstemning, såfremt asyl- og udlændingepolitikken skal ændres. Statsministeren udstedte samme garanti i sin åbningstale til Folketinget.

3. december skal vi med et ”ja” slå fast, at vi vil have lige vilkår for vores danske virksomheder, og at Danmark ikke er et fristed for terror, menneskehandel, børnepornografi og østeuropæiske tyvebander. Danmark er bedst tjent med et ”ja”.

debat@altinget.dk