Græsk drama stjæler billedet ved højspændt EU-topmøde

BRUXELLES: Et Grækenland millimeter fra statsbankerot står til at kapre en allerede tætpakket dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer samles i Bruxelles til topmøde torsdag og fredag.

Kuldsejlede kriseforhandlinger onsdag aften mellem eurolandenes finansministre betyder, at der endnu ikke er fundet en aftale mellem de gældsatte grækere og deres kreditorer om en række reformer.

De er udslagsgivende for, at der kan gives grønt lys til en forlængelse af det låneprogram, som udløber 30. juni, og for frigivelse af midler, der skal gøre grækerne i stand til at betale de lån, som forfalder samme dag. Betales de ikke, er der stor sandsynlighed for, at Grækenland går fallit.

Spænding til det sidste
Den græske premierminister mødtes i nat med cheferne for EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Eurogruppen og Den Internationale Valutafond for at arbejde videre mod en aftale.

Eurolandenes finansministre samles igen kl. 13 – kun et par timer før stats- og regeringschefernes ankomst – for at forsøge at holde det betændte emne væk fra topmødedagsordnen.

Lykkes det ikke, vil spørgsmålet med stor sandsynlighed kapre eurolandenes opmærksomhed.

Pres på EU’s grænser
Topmødets vigtigste punkt er planlagt til at være håndteringen af det migrationspres på Europas grænser, som er det største siden krigene på Balkan i starten af 90’erne.

EU-cheferne blev allerede i slutningen af april hidkaldt til hastetopmøde om emnet, efter at over 1000 migranter omkom på Middelhavet i løbet af meget få dage.

Nu vender lederne tilbage til emnet, efter EU-Kommissionen er kommet med en omfattende plan for migration, der indebærer et kontroversielt forslag om tvungen omfordeling af flygtninge mellem landene. I første omgang af 40.000 af de over 100.000, der er ankommet til de såkaldte frontlinjestater Grækenland og Italien i årets første måneder.

Forslaget er blevet taget ekstremt ilde op af et flertal af EU-landene, der ser det som utidig indblanding. Det tegner dog til, at der kan findes en ordning, hvor de 40.000 kan fordeles efter en frivillig model, men det lover ilde for Kommissionens forsøg på at skabe en permanent omfordelingsmekanisme.

Ikke kun Middelhavet
EU-cheferne vil også skulle diskutere, hvad man gør med de migranter, der kommer til Europa uden at have ret til asyl. Her lægges der op til et større samarbejde om udsendelser og et større pres på de lande, hvor migranterne kommer fra. Herunder at gøre udviklingsbistand til landene betinget af, at de indgår hjemsendelsesaftaler med Unionen.

Lande som Bulgarien og Ungarn ved Unionens sydøstlige grænse forventes at kræve, at der ikke kun fokuseres på tilstrømningen over Middelhavet, efter de også har oplevet en massiv stigning i antallet af asylansøgere over ganske kort tid. Ungarn truede tidligere på ugen med helt at suspendere det såkaldte Dublin-system, der forpligter EU-landene til at behandle asylansøgere i det land, hvor de først ankommer til. Ifølge landets asylmyndigheder har man ikke kapacitet til at tage folk tilbage, der har søgt videre ud i Europa.

Camerons planer
Et andet politisk sprængfarligt punkt  på mødet er det britiske ønske om en genforhandling af landets EU-medlemskabet forud for en folkeafstemning senest i 2017. Her vil premierminister David Cameron for første gang forklare sine EU-kolleger, hvad det er for ændringer, han vil have ud af EU-systemet for at kunne støtte et ja til at blive i klubben.

Cameron forventes dog ikke at komme med detaljerede krav eller sige noget, som han ikke allerede har sagt til de 20 af de europæiske stats- og regeringschefer, som det er lykkedes ham at holde møde med om sagen siden det britiske valg 7. maj i år.

EU-Kommissionen har forsøgt at udvise lydhørhed over for den britiske situation ved onsdag at oprette en særlig task force, der skal afprøve realismen i de britiske krav, i takt med at de dukker op.

Mange EU-lande har dog reageret kraftigt mod briternes ønske om at trække sig fra dele af samarbejdet.

”Jeg forstår ikke, hvordan det er muligt at sige, at 'vi i Storbritannien vil have alle de positive aspekter af Europa, men vil ikke dele nogen af risiciene med andre medlemsstater',” sagde den franske økonomiminister Emmanuel Macron onsdag til BBC.

Helle T.s sidste møde
Også fremtiden for EU’s økonomiske samarbejde, det digitale indre marked samt forsvarssamarbejdet vil være på dagsordenen for EU-cheferne.

Danmark bliver ved topmødet repræsenteret af fungerende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der dog vil arbejde ud fra et meget snævert mandat, som hun fik tildelt ved et møde med formændene for partierne i Folketinget onsdag.

Det betyder, at hun vil være meget tilbageholdende og kun blande sig i diskussionerne i det omfang, de berører Danmark i særlig grad.

rikke@altinget.dk