Bødskov: Retsforbeholdet skader dansk erhvervsliv
DEBAT: Det er ikke kun politiet og den kriminalpræventive indsats, der bliver hæmmet af EU-retsforbeholdet. Også dansk erhvervsliv vil opleve store negative konsekvenser, hvis ikke forbeholdet afskaffes, skriver Morten Bødskov (S).
Af Morten Bødskov (S)
EU-ordfører
Man skal efterhånden ret langt ud på venstrefløjen for at finde folk, der ikke ser bare lidt fordele ved EU’s indre marked. For dansk erhvervsliv er EU’s indre marked derimod en guldåre. Hvert år sikrer fri bevægelighed og konkurrence milliarder og atter milliarder i omsætning. Og tusindvis af danske arbejdspladser er direkte afhængige af vores adgang til EU’s indre marked.
Retsforbeholdets konsekvenser er efterhånden kendte, når det gælder Danmarks fremtidige muligheder for deltagelse i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Får vi ikke forbeholdet afskaffet, skal vi forlade det europæiske politisamarbejde (Europol), og så er der kun én vinder; de kriminelle. Resultatet vil være, at Danmark bliver det svage led i EU-samarbejdets fælles kamp mod grænseoverskridende kriminalitet.
Hvad der ikke har fået den store opmærksomhed er, at retsforbeholdet også har store negative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Det er nemlig ikke kun politiet og den kriminalpræventive indsats, der bliver hæmmet af vores forbehold. Økonomisk kan retsforbeholdet få store konsekvenser for danske virksomheder. Ligesom forbeholdet svækker danske virksomheders retsstilling og konkurrencemuligheder i forhold til europæiske konkurrenter.
Står i vejen for fair og lige vilkår
Lytter man til interesseorganisationen Dansk Erhverv, siger de, at retsforbeholdet forringer danske virksomheders konkurrencevilkår og retsstilling, så de ikke kan agere på fair og lige vilkår med deres europæiske konkurrenter. Problemerne for danske virksomheder udspringer navnlig om løsning af juridiske tvister på tværs af grænser og samarbejde på det strafferetlige område.
Men også på det civilretlige område giver forbeholdet anledning til problemer. EU's indre marked bygger på, at virksomheder handler, indgår aftaler og etablerer datterselskaber på tværs af grænserne. Men indimellem går det galt, og virksomhederne går konkurs eller bliver uenige om indgåede aftaler. Og hvilket lands regler gælder så?
EU-samarbejdet gør det muligt at fastsætte fælles regler og procedurer i forbindelse med juridiske tvister på tværs af EU-grænserne. Hvis virksomheder undlader at overholde kontrakter eller betale deres regninger til tiden, kan man i kraft af EU-reglerne finde en hurtig løsning på problemet. Men det danske retsforbehold står i vejen.
Et godt eksempel er den europæiske kontosikringskendelse. Baggrunden for forslaget var at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti, således at en debitor ikke kan flytte eller hæve indeståender på sine bankkonti i EU for at undgå at betale sin gæld. Forslaget blev vedtaget før sommerferien, men på grund af forbeholdet er Danmark ikke med i denne ordning.
Besværligt, tidskrævende og dyrt
Også konkursforordningen illustrerer retsforbeholdets konsekvenser for erhvervslivet. Den drejer sig bl.a. om konkursbehandling i tilfælde, hvor skyldnerens aktiver befinder sig i flere EU-medlemsstater. I forordningen er der bestemmelser om kompetence, lovvalg og gensidig anerkendelse af retsafgørelser om konkurs, samtidig med at den bidrager til en koordinering af de foranstaltninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver. Danmarks forbehold betyder helt overordnet, at det er mere besværligt at gennemføre en konkursbehandling af en virksomhed, der har aktiver i både Danmark og i et eller flere andre EU-lande.
En dansk konkursbehandling vil ikke nødvendigvis blive anerkendt i andre EU-lande. Dette betyder, at kreditorerne for at få del i aktiver i et andet EU-land kan være nødt til at tage skridt til en særskilt konkursbehandling i det pågældende land. En sådan særskilt konkursbehandling vil typisk være både besværlig, tidskrævende og dyr. I forhold til konkursbehandlingen, der foregår i et andet EU-land, omfatter behandlingen på grund af retsforbeholdet ikke skyldnerens aktiver i Danmark.
Danske virksomheder skal have de bedste muligheder i konkurrencen med europæiske konkurrenter. Retsforbeholdet svækker danske virksomheders muligheder for konkurrence, betyder en svækket retsstilling for virksomhederne og er dermed en kæp i hjulet for kampen om vækst og arbejdspladser. Derfor skal retsforbeholdet fjernes.
Tænketank: Dansk Folkeparti ude af trit med egne vælgere
Tørnæs: Junckers vitaminindsprøjtning kræver politisk initiativ
