Handelsminister: Dumt at trække ISDS ud af frihandelsaftale

TV: Trods udbredt skepsis, synes handelsminister Mogens Jensen (S), at det er dumt at trække ISDS-mekanismen ud af frihandelsaftalen TTIP mellem EU og USA.

EU og USA forhandler stadig den stort anlagte frihandelsaftale, som har fået navnet TTIP. Forhandlingerne er ifølge handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) nu gået ind i en meget teknisk og detaljeret fase. En del af den planlagte aftale er et system, hvor investorer vil få mulighed for at benytte et voldgiftssystem i tvister med nationalsstaterne, det såkaldte ISDS system. 

Kan lamme beslutningsprocessen

ISDS-mekanismen, som på dansk har fået det mundrette navn "investor-stat-tvistbilæggelsen", og som efter planen skal indgå i den kommende frihandelsaftale med USA, er blevet mødt af skarp kritik fra flere lande og interesseorganisationer i EU. Der er blandt andet bekymring om, hvorvidt ISDS-mekanismen vil underminere nationalstaters suverænitet. Frygten går på, at ISDS vil lamme beslutningsprocessen på grund af bekymringen for potentielt set at skulle igennem en international voldgiftssag. ISDS-mekanismen, som den fremstår på tegnebrættet nu, vil nemlig give virksomheder ret til at indbringe sager imod nationalstater for en særlig international voldgift. Af denne grund er ISDS blevet mødt med modstand, senest fra kommisionsformand Jean Claude Juncker, som har udtrykt tvivl om, hvorvidt han overhovedet støtter en sådan mekanisme i den kommende aftale.

Det fik Mogens Jensen og 13 europæiske ministerkollegaer til at sende et brev til den nye handelskommissær Cecilia Malmström, hvori de tilsyneladende lobbyerede for at fastholde ISDS-delen i aftalen. læs mere her. 

Dårlig forhandlingstaktitk

Men Mogens Jensen berettede over for Europaudvalget, at målet med brevet blot var at rådgive den nye kommissær om ikke at trække ISDS-delen ud af forhandlingerne, da det strategisk ikke ville være smart at stå stejlt på et sådan krav på nuværende tidspunkt. 

Da handelsminister Mogens Jensen var i Europaudvalget i fredags, skulle han derfor forsvare sin position, som af særligt Enhedslisten og SF blev mødt med kritiske spørgsmål. Lars Barfoed (K) var primært interesseret i at høre, hvornår man kunne forvente, at TTIP vil kunne gennemføres. Imens Jakob Ellemann-Jensen syntes, at det fokus som offentligheden har haft på ISDS, er ganske ude af proportioner.

 

Se et længere sammendrag af debatten her:

 

 

 

 

Forrige artikel Eks-diplomat: EU-ministre melder sig ud af det politiske arbejde Eks-diplomat: EU-ministre melder sig ud af det politiske arbejde Næste artikel Europæisk enighed om indsats mod plastikposer Europæisk enighed om indsats mod plastikposer