EL: Frihandelsaftale med USA skal frem i lyset

Af Nikolaj Villumsen (EL)
EU-ordfører

Konsekvenserne af EU-USA frihandelsaftalen TTIP skal frem i lyset nu. Og det er alle politikeres ansvar at tage den debat.

Når EU taler om frihandel, så går det ikke på handel i traditionel forstand. Toldbarriererne for det meste af den globale handel med varer og tjenesteydelser befinder sig enten på et minimum eller er allerede stort set liberaliseret. I dag drejer frihandel sig snarere om at tilbagerulle meget af den lovgivning, som er sat i verden for at sikre vores fællesskabs og vores samfunds interesser og mål.

Det er klart, at det vil være langt billigere og nemmere for transnationale virksomheder at producere og eksportere varer, hvis de ikke skal overholde, hvad der i deres øjne er besværlige standarder og regler.

Frihandel er altså først og fremmest store transnationale selskabers frihed fra samfundets love og regler. Så de tilgodeser de transnationale selskabers interesser i stedet for befolkningens. Den dagsorden er desværre helt dominerende i EU/USA frihandelsaftalen. Det er blevet mere tydeligt i takt med de forskellige lækkede dokumenter, der er kommet frem i løbet af det seneste år om indholdet i de ellers hemmeligholdte TTIP-forhandlinger. 

Underminerer fællesskabets interesser 
Der er særligt to ting, der er bekymrende: på den ene side ISDS-mekanismen, og på den anden side, det Kommissionen har kaldt ’reguleringssamarbejde’.

Som TTIP-fortalerne helt åbent siger, så ligger den helt store gevinst for erhvervslivet i potentialet for at fjerne de såkaldte tekniske handelsbarrierer. Nu lyder 'teknisk' jo ret uskyldigt. Men det er langt fra tilfældet. Tekniske handelsbarrierer er de forskellige standarder og regler, vi har for varer, så de lever op til samfundets krav. Det er forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed og arbejdstagerrettigheder. Begrænsning af tekniske handelsbarrierer handler altså om at underminere fællesskabets interesser og mål. Det EU-Kommissionen mener, når de taler om ’reguleringssamarbejde’, går ud på at sikre en harmonisering i vores standarder imod den laveste fællesnævner – på begge sider af Atlanten.

Vores modstand i Enhedslisten bunder i en modstand mod at sætte de transnationale selskabers interesser over bredere samfundshensyn. Vi mener, at det er mere end rimeligt, at vi i fællesskab kan stille krav om skrappere miljøregulering eller specifikke krav til de varer, vi køber - bl.a. at vi ikke vil have hormoner i vores oksekød eller klorvaskede kyllinger. For slet ikke at nævne, at de mennesker, der udarbejder varerne, skal have ordentlige vilkår.

Går også ud over Danmark
TTIP trækker desværre i den modsatte retning. Og konsekvenserne, også i Danmark, er tydelige. Vi besluttede jo eksempelvis for nyligt at øge beskatningen af Nordsøolien og bruge pengene til at forbedre den kollektive trafik, men med ISDS-mekanismen i hånden vil det ikke være muligt, fordi udenlandske olievirksomheder kan kræve erstatning fra skatteborgernes lommer.   

I løbet af hele det seneste år har vi forsøgt at råbe regeringen og de andre partier op gennem samråd, forespørgselsdebat og spørgsmål om TTIP og dens mange slagsider. Nu rykker de grønne organisationer, forbrugerorganisationer og mange andre for at få debatten. Og det er meget velkomment, og nødvendigt, at der kommer pres på alle politikere om at tage kritisk stilling til EU-USA frihandelsaftalen og sikre en demokratisk, åben og offentlig debat. 

debat@altinget.dk