Slagen traktatkriger vil kæmpe videre i Bruxelles
EP-BOBLER: Efter fem års forgæves juridisk slåskamp for at få den seneste EU-traktat til folkeafstemning i Danmark vil Helge Rørtoft-Madsen fra Folkebevægelsen mod EU nu bokse videre med Unionen på dens egen hjemmebane.
BRUXELLES: Når ens mål-ambition er et fundamentalt opgør med det eksisterende EU-samarbejde, er det godt at have en vis portion udholdenhed.
Det har Helge Rørtoft-Madsen, der forud for sit EU-kandidatur har kæmpet forgæves i fem år for at få Lissabon-traktaten fra 2008 til folkeafstemning i Danmark.
Et projekt, der kuldsejlede sidste år, efter at han og gruppen Folkeafstemningskomite 2010 tabte et juridisk slagsmål ved Højesteret, hvor de gjorde et sidste forsøg på at sagsøge skiftende danske regeringer for brud på grundloven.
Det har dog ikke fået den 70-årige præst og tidligere gymnasielærer til at miste modet. Han har været kritiker af EU siden Danmarks indtræden i 1972, og blev aktiv EU-modstander i 1986. Her har han slået sine folder på nej-fløjen ved skiftevis Folkebevægelsen og Junibevægelsen.
De sidste fem år har han bekæmpet EU ved domstolen, men nu drømmer den slagne traktatkriger om at kunne føre kampen for folkeafstemninger om EU-integration videre i Bruxelles på vegne af Folkebevægelsen.
”Det er helt afgørende, at de parlamentarikere, vi får derned, arbejder og er på forkant med, hvad der sker i forhold til nye politiske tiltag i EU. At vi får oplyst befolkningen, sådan at de er demokratisk vågne til at sige, at nu kan EU-politikerne ikke bare gøre ting, uden at vi bliver hørt,” forklarer han.
De store linjer
Så helt grundlæggende, hvorfor vil du gerne i Europa-Parlamentet?
”Der er udsigt til store traktatændringer, som vi må forholde os til med henblik på at få dem til folkeafstemning. Vi ved jo, at Barroso (EU-Kommissionens formand, red) har noget i ærmet, som kommer op efter valget. Han har sagt, at han ønsker en styrkelse af den politiske union, og det er jo også signaleret, at man gerne vil have en økonomisk union.”
Hvilke konkrete sager vil du engagere dig i?
”En af mærkesagerne bliver at følge op på og være årvågen over for de nye tiltag, der sker. Et hvert nyt skridt i retning af udbygning af den politiske Union bør føre til afstemning i alle Europas lande. Det er store overordnede sager, som jeg er meget fokuseret på, fordi jeg mener, at udviklingen af Unionen er med til at opløse demokratiet. De nationale demokratier mister deres betydning, og vi får ikke tilsvarende demokrati på det europæiske plan.”
Hvordan kan du spille den rolle som europaparlamentariker?
”Det kan man gøre ved at oplyse befolkningerne, og dermed styrke det folkelige krav om folkeafstemninger. Og så kan man selvfølgelig markere det gennem Parlamentet. Tingene kommer jo på deres bord.”
Ser op til Søren Søndergaard
Hvad er dine egne erfaringer med EU's lovmaskineri?
”Jeg har fulgt med i, hvad der sker på en lang række felter, og helt akut har vi jo fået en øjenåbner, der viser, at EU tiltager sig uberettigede kompetencer til at regulere vores velfærdssystem og arbejdsmarkedssystem. Det gælder for eksempel diskussionen om børnechecken, der viser, at EU faktisk kan regulere vores velfærdsordninger.”
Hvem er din yndlingsparlamentariker?
”Søren Søndergaard (Folkebevægelsens parlamentariker fra 2007 til 2014, red) har gjort et fremragende stykke arbejde. Han har arbejdet med EU både overordnet og lavpraktisk. Vi ved mere om, hvordan de store budgetter hænger sammen, og han har arbejdet sig langt ind spørgsmålet om registrering af lobbyister og komplicerede sager om svindel. Samtidig har han arbejdet lavpraktisk mod for eksempel kødklister.
Frem mod valget taler Altinget.dk med en række mindre kendte kandidater og spørger dem, hvorfor netop de ønsker at være vælgernes repræsentanter i Bruxelles.
EU-spidskandidater er totalt ukendte for danskerne
Messerschmidt: Ja-partierne taler vælgerne efter munden
