Forsker: Danmark har bevidst ikke levet op til EU-regler

Det tog mere end ti år, før danskere, der ville have sundhedsbehandlinger i andre EU-lande, fik de rettigheder, som EU giver dem. Og det er ikke et enestående eksempel.

Danmark har "overraskende store vanskeligheder" med at leve op til de regler, man selv har været med til lave i EU. Det konkluderer Dorte Sindbjerg Martinsen, professor på Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet, i en ny tidsskriftsartikel, hvor hun påpeger flere svagheder i måden, hvorpå danske regeringer har omsat EU-reglerne til danske forhold.

Konklusionen bygger hun på gennemgangen af to direktiver på miljø- og sundhedsområdet, hvor hun slår ned på, at forvaltningens handlemåde har båret præg af "lukkethed og vis grad af selvtilstrækkelighed", samt at "indenrigspolitiske og forvaltningsmæssige interesser gik forud for villigheden til at leve op til EU-forpligtelserne."

Dermed bryder hun med den gænge opfattelse af, at Danmark er en duks, når det handler om at implementere EU-politik, og hun mener, den manglende efterlevelse af reglerne kan gå ud over EU's legitimitet.

"Det er et problem, hvis loven ikke efterleves. EU-reguleringen er ligeså forpligtigende som den fra et nationalt system. Derfor er det vigtigt, at det får den tilsigtede effekt. Det er hæmmende for systemets legitimitet, hvis reglerne ikke er så meget værd, når de skal efterleves," siger professoren.

Hun slår i sin analyse ned på, at Sundhedsministeriet har ignoreret kritik af den danske fortolkning af reglerne om grænseoverskridende sundhedsbehandlinger, som sikrer danskeres rettigheder til behandling i andre EU-lande.

"Der er mere slinger i valsen i implementeringen af EU-lov, end den gængse opfattelse gør gældende. Når EU-landene får et direktiv, og det skal implementeres, kan der være en række uklarheder. Det fortolkningsrum benytter Danmark sig af. Det har indflydelse på, hvor detaljeret implementeringen bliver. Der er ligeledes muligheder for at lægge politiske afvejninger ind i det," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun peger på, at forskellige regeringer kan have forskellige afvejninger og interesse for forskellige områder. Sådanne mærkesager kan have indflydelse på, om det for eksempel er hensyn til landbruget eller miljøet, der bliver vægtet i implementeringen.

V: Implementeringen skal være korrekt
Jakob Ellemann-Jensen (V), EU-ordfører, mener ikke, at det er i orden, at Danmarks håndtering af EU-politik ikke er på plads.

"Vi skal leve op til vores forpligtigelser og hverken mere eller mindre. På den måde sikres ensartede konkurrencevilkår for danske og andre europæiske virksomheder. Venstre er glade for, at der er oprettet et kontor i Finansministeriet, som skal se på implementeringen," siger han.

Finansministeriet bekræfter, at de blandt andet arbejder med EU-implementering på deres såkaldte 7. kontor, men at håndteringen af EU ligger spredt i flere kontorer.

Jakob Ellemann-Jensen mener ikke, det nytter noget, hvis der tages en masse nationale hensyn.

"Vi skal i lighed med de andre europæiske lande leve op til de fælles regler, som vi er med til at aftale. Det indebærer, at vi implementerer korrekt og til tiden. Det skal vi leve op til. Hvis vi ikke gør det, underminerer vi hele tanken om at have fælles regler," siger han.

Hurtig eller grundig implementering
Der skal være et spillerum til nationale hensyn, mener EU-ordfører fra Socialistisk Folkeparti Lisbeth Bech Poulsen.

"Det er rigtigt, at der skal være fokus på, om vi i Danmark implementerer rettidigt og grundigt og i den ånd, der er lagt op til. Men vi skal også gøre det ordentligt og med respekt for den situation, der er i det pågældende land," siger hun.

I forhold til, om Danmark er god nok til at implementere EU-lov effektivt og tilstrækkeligt, mener Lisbeth Bech Poulsen, det er vigtigt at sondre, om effektiv også betyder hurtigt.

"Lovgivningen skal kunne holde i lang tid. Derfor går grundighedsprincippet nogle gange ud over hurtighedsprincippet for at lave lovgiving, som passer ind i det pågældende land og er gennemarbejdet," siger hun.

Parlamentarisk debat mangler
Et andet problem omkring implementeringen af EU-politik i Danmark er ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, at der mangler parlamentarisk kontrol.

"Det ser ud, som om Folketinget er mere tilbageholdende med at involvere sig. Der er ikke den samme grad af kontrol og dialog omkring, at det bliver implementeret tilstrækkeligt, når det er en EU-regulering, sammenlignet med national lovgivning," siger hun.

Hun påpeger, at engagementet mere ligger i, når der gives mandat til ministeren til at forhandle i Rådet, end når lovgivningen kommer tilbage og skal implementeres.

Lisbeth Bech Poulsen godtager dog ikke helt denne præmis, men peger i stedet på, at det handler om interessen for implementeringen.

"Det er forskelligt fra gang til gang. Det kommer an på partierne i Folketinget, og hvor det politiske perspektiv ligger henne. Hvis man er enig i implementeringen, er der selvfølgelig et større incitament for at presse på. Hvis man politisk er modstander af det, som skal implementeres, vil man ikke lægge det pres," siger hun.

Ifølge Jakob Ellemann-Jensen er der en forklaring på, hvorfor den politiske interesse ligger på at påvirke, inden reglerne er blevet besluttet i EU.

"EU-regulering udmønter sig i national lovgivning. Der, hvor vi som nationalt parlament har mulighed for at påvirke reglerne, er inden ministeren og regeringen drager til Bruxelles for at lave de fælles spilleregler. Det er klart, at politikerne har det primære fokus der," siger han.

EL: EU bestemmer for meget
Hos Enhedslisten er meldingen, at EU-reguleringen ofte er kompliceret, og at beslutningerne bliver taget langt fra de nationale politikere. EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL) mener, at det er et grundlæggende problem med EU.

"Det er svært at engagere danske politikere i noget, de i meget lille grad har indflydelse på. Det er meget forståeligt. Det er med til at fremmedgøre folketingsmedlemmer, at man langt mere bliver en administrator af EU-beslutninger, end man bliver politiker. Det er trist for folkestyret, siger han og fortsætter:

"EU bestemmer for meget. Folketinget burde have mere at sige. Det er den forkerte vej at gå at stræbe efter en fuldstændig blind og tankeløs implementering af ethvert direktiv fra EU uden hensyn til folkestyret."

Dorte Sindbjerg Martinsens artikel "Danmarks implementering af EU-politik" offentliggøres i næste udgave af tidsskriftet Politica.

red@altinget.dk