Danmark kan miste parlamentariker
VALG: Nye medlemmer af EU og fremskrivning af befolkningstal betyder, at Danmark kun skal have 12 medlemmer af Europa-Parlamentet efter valget i 2014, lyder forslag. Men smertegrænsen er allerede nået, mener danske parlamentarikere.
Årsagen er, at Lissabontraktaten kræver, at antallet af parlamentarikere ikke skal overstige 751 - selvom Kroatien bliver nyt EU-medlem næste sommer. Andrew Duffs forslag forsøger dertil at tage hensyn til fremskrivningen i befolkningstal, så antallet af parlamentarikere svarer bedre til antallet af borgere i EU's medlemslande.
Smertegrænse er nået
Men forslaget får en meget kølig modtagelse hos de danske europaparlamentarikere.
"Jeg har meget sympati med ideen om, at man forsøger - én gang for alle - at finde en nøgle eller beregningsmodel for, hvordan antallet skal være fremover, når der også kommer nye medlemmer. Men det er ikke politisk spiseligt, at de små lande kommer til at lide under det," siger Venstres parlamentariker, Morten Løkkergaard, som sidder i den liberale gruppe sammen med Andrew Duff.
Han anerkender, at der er et problem, når EU optager nye medlemmer - for det er på ingen måde gavnligt at lade Europa-Parlamentet vokse til mere end de 751 medlemmer, som Lissabontraktaten kræver.
"Men det er politisk grotesk, hvis Danmark skal længere ned. I forvejen er vi danskere ikke for mange, og vores andel er blevet mindre og mindre med årene. Der er en smertegrænse, og den, synes jeg, vi har nået," siger Morten Løkkegaard.
Messerschmidt: demokratisk problem
I praksis vil forslaget betyde, at det bliver vanskeligere at opnå valg til Europa-Parlamentet, da spærregrænsen vil stige. I dag skal en politiker have omkring 7,5 procent af stemmerne ved parlamentsvalget for at blive valgt, men med forslaget skal man have over 8,3 procent for at blive valgt.
"Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at Danmark igen indstilles til at miste medlemmer af Parlamentet. Det kan godt være, at det forholdsmæssigt er højt, at Danmark har 13 medlemmer. Men det handler grundlæggende om, hvor høj spærregrænsen skal være. Og en spærregrænse på over otte procent er ikke noget demokrati værdigt," siger Morten Messerschmidt, som minder om, at EU har kritiseret Tyrkiet og Rusland for tilsvarende høje spærregrænser.
Han mener ikke, at forslaget på nogen måde skal accepteres.
"Ændringer kræver enstemmighed i Ministerrådet, og der mener jeg virkelig ikke, at Danmark skal give sig så meget som en centimeter. I stedet skal vi stå fast på, at antallet i dag er et absolut minimum," siger Morten Messerschmidt.
Andre alternativer
Folkebevægelsen mod EU's Søren Søndergaard er da også helt sikker på, regeringen vil afvise forslaget.
"Det her er fuldstændig uacceptabelt, og jeg går også ud fra, at europaministeren og regeringen vil komme med en klar melding om, at det her kommer ikke til at ske," siger Søren Søndergaard.
Men nogen skal vel miste et mandat, når nye lande kommer ind i EU, og vi ikke ønsker endnu flere medlemmer af Parlamentet?
"Jo, men det som ligger bag, er jo en diskussion om, om EU skal være en stat eller et samarbejde mellem en række lande. Ønsker man, at det skal være en stat, så bliver man jo nødt til at have én person, én stemme. Men ud fra vores synspunkt går det i den helt forkerte retning. Vi ønsker et ligeberettiget europæisk samarbejde mellem lande. Vi ønsker ikke at lave en europæisk statsdannelse, hvor hver gang Tyskland har 80 mio. stemmer, så har Danmark fem," siger Søren Søndergaard.
Han forestiller sig i stedet, at fremskrivningen imødegås ved at lave en "bund" og en "top" af antal parlamentarikere, som ligger tættere på hinanden. På den måde skal mindretal og mindre landes indflydelse sikres, mener han.
Politisk kamp, ikke matematik
I dag er der taget politiske hensyn til de mindre lande i sammensætningen af Europa-Parlamentet. Og det er ikke et resultat af matematik, mener Morten Løkkegaard.
"Det er resultatet af hårde politiske forhandlinger gennem årene. Og sådan må det være. Hvis vi ser på magt og indflydelse i et hus som Europa-Parlamentet, så kan man efter min opfattelse ikke tænke matematik. Det er en politisk afgørelse, hvor meget magt hvert land skal have," siger Morten Løkkegaard.
1. juli 2013 indtræder Kroatien i EU, og det vil få antallet af europaparlamentarikere op på 766 for resten af denne valgperiode. Efter valget i juni 2014 skal kroaterne dog inkluderes i de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, som Lissabontraktaten kræver.
Radikale: Husk fokus på ”kedeligt” budget
Jelved: Aldersgrænser er ikke for mig
