ACTA gavner rockbandet og designeren

Af Pia Olsen Dyhr,
Handels- og investeringsminister (SF) 

Jeg har forståelse for de mange spørgsmål, der stilles til ACTA-aftalen. De skal naturligvis besvares - og det er altid godt med en god debat på et sagligt grundlag.

ACTA udbreder copyrighten
Lad mig komme med et par konkrete eksempler på ACTAs betydning for rockbandet, som skaber et verdenshit, og designeren, som udvikler et nyt verdensberømt produkt. Enten det er møbler, tøj eller andet vil de begge få gavn af ACTA. Hvis rockhittet bliver ulovligt kopieret og gjort gratis tilgængeligt på internettet i et ACTA-land, vil det være nemmere for rockbandet at få holdt krænkeren ansvarlig og få fjernet den ulovlige piratkopi fra internettet.

Grunden er, at ACTA udbreder håndhævelsen af immaterielle rettigheder såsom patenter, varemærker og ophavsrettigheder til en række lande uden for EU, bl.a. Korea og Mexico, hvor beskyttelsen af ophavsretten ikke tidligere har været ligeså effektiv, som den er i Danmark og EU. ACTA ændrer ikke på bandets muligheder for at håndhæve deres ophavsret inden for Danmarks grænser efter gældende dansk lovgivning, herunder retsplejeloven.

Samme gør sig gældende for designeren, hvis tøj bliver ulovligt kopieret og solgt i et andet ACTA-land. Designeren og tøjfabrikanten vil nu lettere end tidligere kunne få standset salget af det ulovligt kopierede tøj og få beslaglagt evt. ulovlige kopivarer, da procedurerne er ensartede i EU og det pågældende land.

Beskæftigelse skal beskyttes
ACTA handler om at sikre danske jobs og arbejdspladser. Danmark er netop kendetegnet ved at have relativt mange videnstunge virksomheder, som lever af at udvikle og designe produkter. Det gælder bl.a. vores verdensberømte møbler, design og f.eks. højteknologiske maskiner. Disse virksomheder kan ikke overleve uden en effektiv beskyttelse af deres rettigheder såvel i Danmark som uden for Danmark.

Investering i og udvikling af produkter fra modetøj til medicin og maskiner forudsætter, at virksomhederne har sikkerhed for, at de kan håndhæve deres rettigheder til produkterne. Regeringen arbejder derfor løbende for at styrke den internationale beskyttelse af virksomhedernes rettigheder til de produkter, de har udviklet og designet og også sikre en effektiv håndhævelsen af reglerne i EU og uden for. ACTA er et resultat af disse bestræbelser.

Målet med ACTA er udenom EU's grænser
I Danmark og EU har vi allerede en række regler, som effektivt beskytter virksomhederne mod kopiering og anden misbrug af immaterielle rettigheder. Traktaten udbreder denne beskyttelse til en række lande uden for EU, som er vigtige samhandelspartnere for Danmark og EU. Det bliver dermed lettere for virksomhederne at håndhæve deres rettigheder også uden for EU i lande som bl.a. USA, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og Schweiz. Og det vil være til gavn for såvel arbejdspladser og jobs i såvel Danmark som de øvrige EU-lande.

ACTA-aftalen skaber ikke nye beføjelser til at håndhæve immaterielle rettigheder, men sigter udelukkende på at sikre en mere effektiv udnyttelse af de allerede eksisterende regler på området. ACTA ændrer heller ikke på, hvad der er lovligt og ulovligt.

Illegal kopiering bremser vækstmotorerne
EU's toldmyndigheder vurderer, at den ulovlige kopiering er tredoblet i perioden fra 2005-10, og at de europæiske virksomheder årligt mister tocifrede milliardtab som følge af dette misbrug. Også i Danmark er antallet af beslaglæggelser som følge af piratkopiering og andre overtrædelser markant stigende. I den yderste konsekvens vil vi alle gå glip af vigtig kreativitet og innovation. Det er et kæmpeproblem både for virksomhederne og for væksten og beskæftigelsen. Og det er baggrunden for, at EU satte gang i arbejdet med aftalen i 2007.

Internetbrugerne skal ikke bekymre sig 
Debatten om ACTA-traktaten har beklageligvis fokuseret meget snævert på negative virkninger for ytringsfriheden på internettet. Lad mig slå fast, at aftalen IKKE indebærer nogen indskrænkning af borgernes grundlæggende rettigheder, bl.a. ytringsfriheden og retten til privatlivets fred. Respekten for disse rettigheder er klart indskrevet flere steder i ACTA-traktaten. ACTA's regler om rettighedshåndhævelse vedrører naturligvis også de situationer, hvor ophavsretten krænkes online, men går ikke på nogen måde ind og begrænser forbrugernes frihedsrettigheder, herunder forbrugernes ret til at færdes på internettet. ACTA ændrer heller ikke på, hvad der lovligt og ulovligt i Danmark.

For mig er det også væsentligt at fremhæve, ACTA ikke ændrer ved de muligheder, som gælder for at give udviklingslandene adgang til livsvigtig medicin på rimelige vilkår, så vi bl.a. kan hjælpe de mange HIV/aids-syge.

Lad mig afslutningsvis nævne, at ACTA-aftalen først træder i kraft for EU-landenes vedkommende, når den er godkendt af Europa-Parlamentet og ratificeret af alle EU's medlemslande, herunder Danmark.

debat@altinget.dk