To veje til mere EU

I de sidste 10 år har flertallet på Christiansborg villet af med de danske EU-forbehold. Politikerne har sagt det, skrevet om det, og de har sågar bestilt en stor rapport, som dokumenterer det: De danske forbehold begrænser den danske indflydelse i EU.

Mødet med vælgerne har dog ikke været mere attraktivt, end at politikerne op gennem 00'erne afstod fra en afstemning om forbeholdene. Men ideen om en afstemning er op til valgkampen igen blevet aktuel: De mest optimistiske partier vil have forbeholdene væk, inden Danmark overtager EU-formandskabet fra januar 2012.

Den optimisme deles dog ikke helt i de store partier, Venstre og Socialdemokraterne, som mener, at tanken om en afstemning skal modnes hos befolkningen i længere tid. Vinder Socialdemokraterne og SF valget, vil en afstemning om forsvars- og retsforbeholdene komme allerede i den første valgperiode. Det fremgår af partiernes fælles europapolitiske udspil.

Euroen deler
Med den melding har de signaleret samling i europapolitikken, og samtidig håber de, at de undgår at skubbe EU-skeptiske SF-vælgere væk, fordi en afstemning om euroen udskydes på ubestemt tid. Socialdemokraterne har ellers altid ønsket, at Danmark skulle tilslutte sig euroen, så parløbet med SF har gjort EU-debatten mindre bekvem for Socialdemokraterne, mens SF til gengæld ikke længere står isoleret.

Venstre og Konservative holder til gengæld fast i, at euroen skal tages med på stemmesedlen, når der skal stemmes om forbeholdene. Partierne siger, at de ønsker en hurtig afstemning, men en dato lader stadig vente på sig. Finanskrisen og det efterfølgende fokus på økonomisk genopretning i EU har desuden givet ny næring til en afstemning.

Det er en dagsorden, som VK-regeringen har engageret sig i, og som åbner for væsentlig mere koordinering mellem landene på det økonomiske område. Skal Danmark deltage fuldt i dette arbejde, og det ønsker Venstre og Konservative, så er et opgør med euroforbeholdet nødvendigt.

Mere EU
Vi får altså mere EU, uanset hvem der vinder. Hvordan det i praksis bliver, er mere uklart. For lige meget hvilken fløj der vinder folketingsvalget, vil den blive afhængig af "EU-partierne" på de store spørgsmål om det europæiske samarbejde.

Dansk Folkeparti og Enhedslistens holdning til mere EU er et klokkeklart nej. Derfor ender de store EU-beslutninger traditionelt også med et bredt flertal hen over midten i Folketinget.

Den kommende statsminister vil derfor fortsat blive nødt til at orientere sig bredt for at opnå et solidt flertal af partierne bag en afstemning om forbeholdene. I praksis kan det betyde, at alle EU-venlige partier vil stå bag udkastet til en folkeafstemning. Bliver forbeholdene ikke afskaffet i første forsøg, kan en ny afstemning nemlig have lange udsigter.

Sidst politikerne forsøgte sig med en forbeholdsafstemning, er nu mere end 10 år siden.

mj@altinget.dk