EU-enighed skader debatten
INTERVIEW: EU skal fylde meget mere i den danske debat. Det kræver mod fra politikerne, der skal turde være mere uenige på EU-politikken, lyder det fra den radikale folketingskandidat Sofie Carsten Nielsen.
Ordene er den radikale folketingskandidat og tidligere spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsens. Hun mener, at EU-debatten bliver simplificeret til et "for eller imod"-spørgsmål, og det bliver dermed også det, som videreformidles til vælgerne. Partierne skulle hellere tage stilling til de konkrete EU-politikker. Og så er der brug for politikere, der prioriterer EU højt.
"De behøver ikke at være EU-begejstrede og gå rundt med Uffe Ellemanns EU-strømper. Men vi har brug for politikere, som har en mission om, at man også tager stilling til og formidler de europapolitiske emner," siger Sofie Carsten Nielsen.
Det er nødvendigt, for ellers forbliver vi i den lomme, vi har været i de sidste 30 år, hvor EU kun handler om, det går ud over Danmark, mener hun.
Politikerne skal turde EU-uenighed
En måde at få europapolitikken mere integreret i den almindelige politiske debat, er ved at nedlægge Europaudvalget. Det er tidligere foreslået af SF's Holger K. Nielsen. Og den idé kan Sofie Carsten Nielsen godt lide, selvom hun advarer mod, at det ikke må ende helt uden nogen koordination af EU-politikken.
"Man kan jo ikke vide alt i Europaudvalget. For at være bare lidt ned i substansen, koordinerer medlemmerne i udvalget jo også i dag meget med deres fagordfører. Men hvis vi skal have debatten og politiseringen rigtigt i gang, så er vi nødt til at flytte hele behandlingen af sagerne ud i fagudvalgene, sådan som Holger K. Nielsen foreslår," siger Sofie Carsten Nielsen.
Og så skal politikerne turde være uenige. For hvis EU skal fylde mere i debatten, så bliver politikerne nødt til at være modige nok til at politisere EU-politik og åbent vise, hvor de f.eks. er uenige i de konkrete forslag fra Kommissionen. Det vil også gøre, at Christiansborg-journalisterne begynder at interessere sig for det europapolitiske, mener Sofie Carsten Nielsen, som er overbevist om, at vælgerne er klar til noget mere nuanceret EU-journalistik.
"Vi politikere er nødt til at vise vores uenigheder. Jeg tror, at vi i ja-partierne i 30 år har været alt for konsensussøgende på europapolitikken. Det har vi været i frygt for vælgerne, fordi vi jo skulle have alle de her folkeafstemninger igennem. Der er en stor skepsis, også blandt vælgere der ellers stemmer på ja-partier, og det har vi selv bidraget til ved at foregive enighed," siger den radikale kandidat.
Mindre indflydelse til DF
Uenigheden skal dyrkes meget mere, og medfører det en endnu større skepsis hos befolkningen, så må man tage konsekvensen af det. Det er demokratiets vilkår, mener Sofie Carsten Nielsen.
Oppositionen står til at vinde valget 15. september, og resultatet bliver højst sandsynligt en S-SF-R-regering med Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Selvom SF og de Radikale ikke er kendt for at være helt enige om europapolitikken, så Sofie Carsten Nielsen er overordnet positiv.
"Det bliver ikke særlig let, men det bliver en kæmpe lettelse. For er der noget, der har sat EU langt ned på dagsordenen og gjort EU til syndebuk, så er det de sidste 10 års politik, hvor DF har været i førersædet, og hvor borgerlige europabegejstrede ikke har turdet sige fra eller til," siger Sofie Carsten Nielsen.
Europapolitikken vil få et løft
Selvom hun gerne havde set en mere ambitiøs europapolitik fra de nuværende oppositionspartier, så er hun overbevist om, europapolitikken vil få et løft med en ny regering.
"Helle Thorning-Schmidt vil være en bedre leder under formandskabet end Lars Løkke Rasmussen. Hun kender det europæiske game indefra, hun har selv siddet der. Jeg har tillid til, at hun er europæer, og det er ikke mit indtryk, at Lars Løkke er særligt interesseret i det," siger hun.
Desuden ser hun meget positiv på udsigten til, at Danmark efter valget sandsynligvis får en EU-minister - ihvertfald for tiden under det danske formandskab.
"De lande, som har en EU-minister, har en stærkere og klarere profil. Jeg synes, erfaringerne er gode, og det kunne jeg godt tænke mig, vi også prøvede i Danmark. Udenrigsministeren har i forvejen ret meget at se til, og derfor vil det være rigtig godt, hvis der bliver en EU-repræsentant. Det samme gælder jo på længere sigt. At vi fastholder den her dagsordenen, og i øvrigt fordeler opgaverne lidt bedre. At der faktisk er en minister, som vi kan tage de debatter op imod eller med. Det tror jeg, vil gavne debatten om EU og EU's indhold," siger hun.
Vækst, ja selvfølgelig. Men HVILKEN vækst?
