Internationale aviser: Krisen viser EU´s sande ansigt(er)

Mens EU´s regeringsledere er begejstrede for Lissabon-traktaten, har flere internationale medier en helt anden opfattelse af det nye europæiske fællesskab. Her mener man, at den økonomiske krise, problemerne i Grækenland og en uklar institutionel struktur viser et usammenhængende EU, der er ved at miste international status.

Et europæisk problem
Finanskrisen blev i 2008 udløst af en amerikansk bankkrise, og blev af den tyske forbundskansler Angela Merkel kaldt et amerikansk problem. Men noget tyder på krisestemningen er flyttet til Europa. Ihvertfald skriver det ansete tidsskrift The Economist i en leder, at den næste finanskrise meget vel kan blive udløst af europæiske nationale kriser:

”Last year it was banks; this year it is countries.”

Det er man også opmærksom på i USA, hvor New York Times i en leder bruger betegnelsen ”The Not-So-Safe Euro Zone”. Her kalder man det for Euroens værste krise i sin 11-årige levetid. Og ifølge avisen kan den næste finanskrise meget vel blive et europæisk problem, da kimen denne gang ligger i de europæiske staters voksende gæld.

Denne bekymring bakkes op i en artikel i The Economist, der forudser, at recessionen vil fortsætte: Mens de fleste udviklingsøkonomier har klaret sig godt igennem krisen via deres eksportmarkeder, så er situationen langt mere dyster for de rige lande, hvor man ikke har været i stand til at øge den private efterspørgsel, hedder det.

Lissabon-traktaten har skabt splittelse
EU er derfor fanget i et dilemma, hvor der både skal tages højde for en voksende gæld samt en mangel på efterspørgsel. The Economist hæfter sig ved, at det kan blive den svækkede euro, der på sigt kan redde euro-zonen, da en svækket euro vil øge efterspørgslen fra udlandet. En svækket euro vil dog betyde et markant nederlag for EU`s aspirationer om at blive en ny stormagt. Ifølge The Economist er det vigtigste dog, at der bliver taget beslutninger, så usikkerheden omkring euroen forsvinder.

Den store usikkerhed er ifølge den sydafrikanske avis Mail and Guardian ikke blevet mindre med Lissabon-traktaten. Avisen skriver, at traktaten ikke har skabt mere sammenhæng men derimod mere splittelse. Der er ifølge avisen ikke klarhed over, hvem der egentlig repræsenterer EU. Avisen skriver ligefrem, at et svagt og fragmenteret Europa langsomt men sikkert er ved at blive en 2-divisions verdensmagt.

Ifølge den sydafrikanske avis blev dette illustreret med forløbet under COP15. Ifølge Mail and Guardian viste dette forløb, at EU`s betydning og indflydelse er faldende, og den nuværende situation understreger blot denne pointe. Avisen skriver, at EU sidder fast i interne konflikter om, hvordan man skal løse problemerne samt magtkampe mellem de forskellige topposter i EU om at være unionens ansigt udad til.

Krisen udstiller et svagt EU
Det ironiske er ifølge The Economist, at EU samlet set ikke er værre stillet end resten af den rige verden. Problemet er, at hvis EU ikke kan samarbejde om at løse problemet, er der risiko for, at de hårdest ramte lande, som for eksempel Grækenland, vil gå konkurs, hvilket vil ramme hele kontinentet.

Den betragtning er New York Times enig i. I en leder hedder det, at problemet i højere grad er politisk, end det er økonomisk. Der er ifølge avisen simpelthen ikke vilje til at gøre det, der er nødvendigt. Krisen viser ifølge New York Times, hvor meget national identitet og suverænitet betyder i Europa, og hvor lidt europæisk sammenhold der er.

The Economist er enig i, at der ikke bliver gjort nok. De kalder indsatsen for halvhjertet, og peger på den stigende folkelige skepsis i Tyskland. Tilsvarende fokuserer New York Times i omtalte leder netop på den tyske skepsis, som de mener er udtryk for en opfattelse af, at eurosamarbejdet et langt stykke hen af vejen har vist sig at være en økonomisk byrde for Tyskland.

EU mangler værktøjer
New York Times skriver, at krisen har været nødvendig for at vise de mangler, som præger det europæiske fællesskab. Særligt hæfter avisen sig ved det paradoksale i at have et valutasamarbejde uden en tilsvarende fælles finanspolitik.

Avisen skriver, at der er en indbygget fejl i eurosamarbejdet, som flere års økonomisk vækst har holdt skjult. Problemet er, at nu hvor krisen kræver pro-aktive foranstaltninger, har EU ikke de nødvendige redskaber, som for eksempel USA´s forbundsregering har det.

Avisen Boston Herald understreger, at EU´s stormagtsambitioner afhænger af, hvorvidt de er i stand til at hjælpe Grækenland og stabilisere den europæiske økonomi. Avisen skriver, at problemet er, at de nationale regeringer fortsætter med at forfølge deres egen udenrigspolitik, selv efter at Lissabon-traktaten etablerede en EU-præsident og en fast udenrigspolitisk repræsentant. Ifølge avisen insisterer hvert land desuden på at føre sin egen finanspolitik, hvilket umuliggør dén finansielle disciplin, der er nødvendig for at skabe stabilitet.

red@altinget.dk