Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgreb mod koranafbrændinger

Af Martin Mauricio | 25. august 2023 kl. 11:45 | Print

Regeringen har fredag præsenteret sit forslag til et lovindgreb, der skal forhindre afbrænding af hellige bøger som Koranen og Bibelen offentlige steder i Danmark.

Efter lige knap en måned i det juridiske maskinrum er regeringen klar med deres forslag til et lovindgreb, der skal sætte en stopper for koranafbrændinger i Danmark.

Fredag præsenterede justitsminister Peter Hummelgaard (S) regeringens lovudspil på et pressemøde flankeret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

"Når enkeltpersoner stiller sig op og afbrænder Koranen, er det en grundlæggende forhånende og usympatisk handling. Det skader Danmark og danske interesser, og det risikerer at skade sikkerheden for danskere ude i verden og herhjemme. Derfor har regeringen ønsket et afgrænset og præcist lovindgreb," indledte Peter Hummelgaard på pressemødet.

Konkret vil SVM-regeringen fremsætte et lovforslag, der forbyder "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund."

Ifølge justitsministeren "handler det ikke kun om koraner", og derfor vil lovforslaget også gøre det strafbart for eksempel offentligt at afbrænde Koranen, Bibelen eller Toraen.

Et brud på loven kan straffes med en bøde eller fængsel i op til to år.

Omfatter ikke muslimske tørklæder

Lovforslaget vil kun sigte mod "handlinger, der foretages et offentligt sted, eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds".

I sit lovforslag skriver regeringen, at "utilbørlig behandling" eksempelvis omfatter afbrænding, tilsøling og at der trampes på eller sparkes til genstanden. Det omfatter også at genstanden ødelægges ved for eksempel at blive revet i, klippet i eller stukket med en kniv.

Ifølge Peter Hummelgaard vil lovforslaget alene omfatte religiøse symboler med "en væsentlig betydning" for et trossamfund. Det vil sige hellige bøger eller "et krucifiks", forklarede han som eksempler.

"Men det er ikke afledte genstande eller symboler som af enten politiske eller kulturelle årsager bliver brugt i folks dyrkelse af religionen. Jeg synes generelt ikke, man skal brænde noget af, men vi gør det ikke strafbart at ødelægge et tørklæde, hvis måtte have lyst til det i sympati med det, som iranske kvinder gør på gaden i Tehran," uddybede Peter Hummelgaard.

Han understregede samtidig eksplicit, at indgrebet "selvfølgelig ikke omfatter religiøs satire". Og dermed lykkes regeringen med at undgå enhver tvivl om det spørgsmål, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

"Nu står det helt klart, at man fortsat kan lave satire-tegninger af Muhammed. Det lykkedes det ellers regeringen at så tvivl om undervejs," lyder det fra Erik Holstein.

Løkke: "Situationen er usikker og uforudsigelig"

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lagde på pressemødet særligt vægt på de skærpede sikkerhedsvurderinger fra PET.

"Lige nu er situationen rimelig rolig, men også usikker og uforudsigelig. Dels har vi set Al-Qaeda opfordre til angreb på vores ambassader, og så har vi i Danmark skærpet terrortrusselsvurderingen inden for det i forvejen høje niveau, vi befinder os på," sagde han.

De danske koranafbrændinger besværliggør samtidig Danmarks engagement og forhandlinger i udlandet, heriblandt i Afrika, lød det fra udenrigsministeren.

"Koranafbrændingerne står i vejen for den politiske indsats, som handler om at bygge alliancer op. Også af hensyn til Ukraine-krigen, men meget mere end det. De tjener ikke andet formål end at provokere, forhåne og skabe splittelse," lød fra det Lars Løkke Rasmussen.

mauricio@altinget.dk

Folkekirken gik tirsdag til valg. Men den slås med tomme stole og ubrugte stemmesedler

Tirsdag var der valg i flere end 1500 af landets menighedsråd. Her sidder medlemmerne tungt på både magten og pengene i folkekirken, men mange steder er det en hård kamp at tiltrække både kandidater og vælgere. Valget forløb forskelligt i Thy, Viborg og København.

Menighedsrådsformand til Pia Søltoft: Kærlighed til folkekirken kræver også vilje til forandring

Man kan godt både erkende at folkekirken halter bagud, uden at undergrave den store indflydelse den fortsat har i samfundet. Vi må turde indrømme, at folkekirken mangler at tilpasse sig tiden fremfor at vende det blinde øje til, skriver Mike Straarup.

Menighedsrådsvalget viser os, om vi har udliciteret ånd og eksistens fra vores liv

Uanset hvad man så i øvrigt tror eller ikke tror, vil også dette års valg til menighedsrådene sige os noget om, hvordan vi vægter det verdslige over for det åndelige – politikken og økonomien over for ånd og eksistens, skriver Christian Gorm Hansen.

Landsforeningen af Menighedsråd finder ny økonomichef

Landsforeningen af Menighedsråd har ansat Lars Thomey som ny økonomichef.

Tænketank om ansigtsovervågning: De velmenende politikere ved tydeligvis ikke, hvad de har besluttet

Politikerne, der har givet Rigspolitiet beføjelser til at bruge ansigtsgenkendelse, mangler en forståelse for teknologiens implikationer. Det kan have store konsekvenser for vores retssikkerhed og privatliv, skriver Klavs Birkholm.

Provst: Politikerskabt bureaukrati truer med at kvæle folkekirkens demokrati

Christiansborg og Holmens Kirke ligger et stenkast fra hinanden. Men en massiv mængde politikerskabt bureaukrati har skabt en demokrati-skadelig afstand mellem Folketinget og folkekirken. Det er sidste udkald, hvis ikke de menighedsråd, der vælges 17. september, skal gå til, skriver provst ved Holmens Kirke, Birgitte Kvist Poulsen.

Folkekirkens grønne initiativtagere vil have gransket benspænd for klimaomstillingen

Som landets tredjestørste jordejer er folkekirken ikke uvæsentlig, når det gælder grøn omstilling. Men der mangler overblik over regler, som risikerer at modarbejde kirkens klimafremskridt, mener projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.

Kristian Leth forfalder lidt for ofte til platheder i en ellers gedigen, velresearchet og imponerede bog om Bibelen

Kristian Leths ellers velbeskrevne bog tydeliggør, hvordan kristendommen unægteligt har formet mange af de ideer, vi bruger til at forstå og vurdere andre religioner og sekulære koncepter i dag. Men den forfalder til platheder i sine afslutninger, skriver Pia Søltoft.

Humanistisk Samfund: Kirken skal ikke være myndighed for alle borgere i Danmark

Danskerne er tvunget til at henvende sig til folkekirken ved to af de mest livsomvæltende begivenheder i et menneskes liv; fødsel og død. Det er paradoksalt, at Danmark praktiserer en sådan 400 år gammel ordning, skriver Kirstine Kærn.

Tro ikke på dem, der forsøger at tale folkekirken ned. Den har det langt bedre end sit rygte

Folkekirken er en vital medspiller mod den ensomhed og fremmedgørelse, som sekulariseringen har efterladt. Med moderne arrangementer, der nytænker samværet, taler folkekirken fortsat ind i tiden og udfylder en kernerolle som fællesskab for alle, der vil være med, skriver Pia Søltoft.

Tim Whyte: Ny aftale om bekæmpelse af antisemitisme skaber censur

Hvis regeringen vil undgå at begrænse ytringsfriheden og legitim kritik af staten Israel, må den genoverveje sin definition af antisemitisme, skriver Tim Whyte.

Regeringen vil skære ned på tilsyn med religiøse trossamfund. "Det virker mærkværdigt," siger ordfører

I sit finanslovsudspil lægger regeringen op til at afskaffe det såkaldte treårige tilsyn med anerkendte trossamfund. Det vil ikke svække kontrollen, siger kirkeminister Morten Dahlin. DF og Radikale er skeptiske.

Tænketanken Prospekt: Vi har brug for at genfinde etikken i politik

Tilliden til politikerne og folkestyret kan blive undergravet af en hård tone i den politiske debat. Derfor skal der skabes en forbindelse mellem etik og politik, der øger ordentligheden i den politiske kommunikation, skriver Søren Peter Hansen.

Menighedsrådsformand: Hvis folkekirken ikke gør sig relevant i vores samtid, mister den sit fodfæste

I en tilværelse, som fordrer en enormt indadskuende, navlepillende og performance-orienteret blik på sig selv som menneske, har folkekirken et modbudskab. Men hvis ikke kirken formår og forstår at få det budskab udover ramperne, vil den – ligesom så mange andre samfundsbærende institutioner – miste fodfæste, skriver Mike Straarup.

Se listen: I disse ministerier nedlægger regeringen flest stillinger

Regeringen har tidligere udmeldt, at de vil nedlægge 1.000 statslige årsværk. I forbindelse med regeringens finanslovsudspil står det nu klart, hvordan det rammer de enkelte ministerier. Altinget giver dig et overblik.

Eksperter ser behov for at ruske op i folkekirkens rammer

Der skal rokkes grundlæggende ved folkekirkens rammer, hvis de største udfordringer skal løses effektivt, mener lektor og professor. Folkekirken er nemlig hæmmet af en mere end 100 år gammel og utidssvarende organisationsform, lyder det.

Regeringen har fredag præsenteret sit forslag til et lovindgreb, der skal forhindre afbrænding af hellige bøger som Koranen og Bibelen offentlige steder i Danmark.

Omfatter ikke muslimske tørklæder

Løkke: "Situationen er usikker og uforudsigelig"

Fakta

Prøv etik og tro gratis i 14 dage

Tilmeld dig gratis nyhedsbrev fra Altinget