Topforhandlere i højt spil om store bededag

Søndagens pressemøde i Industriens Hus i København mindede på lange stræk om det pressemøde, der blev afholdt samme sted den 4. januar i år, da overenskomstforhandlingerne blev skudt officielt i gang.

Ikke alene var deltagerne det samme firkløver af topfolk fra Dansk Industri (DI) og industriens fagforbund med Dansk Metal og 3F i spidsen.

Fælles for de to pressemøder var også, at en god del af spørgsmålene fra den fremmødte presse kredsede om et helt andet emne end det, forhandlerne gerne ville tale om.

Mens DI-topchef Lars Sandahl Sørensen og Metal-bossen Claus Jensen forsøgte at få pressemødet til at handle om økonomi, inflation og realløn, ville flere journalister vide besked om store bededag.

Den nu så omstridte forårsfridag indgik nemlig på ingen måde i den toårige overenskomstfornyelse, som parterne præsenterede søndag. Her blev vægten lagt på højere løn i et forsøg fra lønmodtagersiden på at genoprette den tabte realløn. Derimod var der ingen udsigt til ekstra fridage, som ellers tidligere er blevet forhandlet hjem ved netop overenskomstforhandlinger.

Ved pressemødet borede ikke mindst chefredaktøren for fagmediet A4, Kristian Madsen, i, hvorfor afskaffelsen af store bededag ikke blev behandlet ved forhandlingsbordet i Industriens Hus. Madsens eget medie har selv undervejs i forhandlingerne rapporteret, at en ny fridag var på bordet.

Fra Dansk Metals Claus Jensen lød svaret, at en af de største bekymringer blandt lønmodtagerne netop nu er den høje inflation og den deraf tabte realløn.

”Jeg mener, det havde været en fejlvurdering, hvis vi var begyndt at bruge alle vores kræfter på en store bededag, som vi grundlæggende ikke kunne gøre noget ved. I hvert fald ikke i det hus her. Det kunne vi derimod i forhold til reallønsudviklingen,” argumenterede Jensen.

Alt andet end normalt forløb

Normalt kan lønmodtagernes forhandlere vide sig rimeligt sikre på, hvad deres medlemmer ønsker at opnå ved overenskomstforhandlingerne.

Forud for selve forhandlingerne går således på lønmodtagersiden et langt forløb, hvor fagforbundene fra deres medlemmer indsamler ønsker til den nye overenskomst. Metal-formand Claus Jensen og 3F-gruppeformand Mads Andersen var allerede i efteråret på rundtur hos tillidsrepræsentanterne for at drøfte med dem, hvad der skulle stå øverst på listen over krav ved forhandlingerne.

Forløbet siden da har imidlertid været alt andet end normalt. Kort før jul, da der gerne skulle have været ro frem mod forhandlingerne, kom den nye SVM-regering ud fra de langstrakte regeringsforhandlinger med et politisk grundlag, der indeholdt det overraskende og stærkt omdiskuterede forslag om at sløjfe store bededag. Det fik organisationer på både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden til at kritisere lovindgrebet, der tilsidesætter dele af det, arbejdsmarkedets parter selv har forhandlet sig frem til i overenskomsterne.

Ved pressemødet søndag forsøgte Claus Jensen et kort øjeblik at bruge de indsamlede krav fra baglandet som argument for at fokusere på lønnen.

”I øvrigt indsamler vi jo krav,” sagde han, før han selv tilføjede, at det var en anden tid dengang.

”Man kan godt grine lidt af, at der var ikke nogen, der havde sendt et krav ind om, at vi skulle genoprette store bededag. Der var ingen, der vidste, at den forsvandt,” sagde Claus Jensen.

Med valget om ikke at adressere store bededag opnår industriforhandlerne, at de så vidt muligt holder helligdagsballaden adskilt fra overenskomstfornyelsen. Og de kan håbe på, at flertallet af lønmodtagere ved den senere urafstemning vil sige ja, fordi der trods alt er udsigt til højere løn og en genopretning af den tabte købekraft i løbet af to til tre år.

På den anden side har de selv samme lønmodtagere gennem den seneste halvanden måned fået tudet ørerne fulde af fagbevægelsens budskab om, at det er for galt, at regeringen vil sløjfe en fridag. Det er sket med demonstrationen på Christiansborg Slotsplads for to uger siden, en underskriftindsamling med knap 500.000 underskrifter og FH-fagbevægelsens opfordring om en folkeafstemning.

Kampagnen vil alt andet lige betyde, at netop frihed er kommet højt op på dagsordenen hos lønmodtagerne. Og det spørgsmål adresserer den nye industrioverenskomst altså ikke. Derfor er der en risiko for, at mange lønmodtagere vil stemme nej.

Ikke alene var de allerede sure over, at de står til at miste en fridag på grund af regeringens lovforslag. Nu kan de så også konstatere, at den nye overenskomst ikke giver nogen ret til at holde fri en anden dag.

Næppe noget andet valg

Lønmodtagernes forhandlere havde næppe noget andet valg. Forstået på den måde at det også ville være vovet at sætte sig ud over de krav, de selv har indhentet fra medlemmerne under optakten til overenskomstforhandlingerne.

Ved at bruge forhandlingskapitalen på lønnen kan Claus Jensen, Mads Andersen og de andre fagbosser argumentere for, at de har forhandlet det hjem, som medlemmerne formelt set har efterspurgt.

Jensen og Andersen har selvfølgelig også, ikke mindst hen over weekenden, konsulteret det forretningsudvalg i forhandlingsfællesskabet CO-Industri, der udgør deres umiddelbare bagland ved forhandlingerne. I udvalget sidder også fagbosser fra eksempelvis HK/Privat, Dansk El-Forbund og Teknisk Landsforbund. Og forhandlingsudvalget har selvsagt bakket op om aftalen – ellers var den aldrig indgået.

Men i sidste ende kan ej heller forhandlingsudvalget med sikkerhed vide, hvordan medlemmernes krav til den nye overenskomst ville se ud, hvis kravene var blevet indsamlet, efter at forslaget om store bededag blev kendt. Ville mere frihed så have stået højere på agendaen hos lønmodtagerne?

Claus Jensen & co. har indgået en overenskomst, som de kan håbe lever op til medlemmernes forventninger. Reelt ved de det ikke, og svaret kommer først, når vi kender resultatet af urafstemningen senere på foråret.

Bliver det samlet set et nej, havner landet i storkonflikt for første gang siden 1998.

red@altinget.dk