Her er køreplanen for OK23 – og et lynkursus i overenskomstforhandlinger
De private overenskomstforhandlinger er på forhånd udråbt til at blive ekstremt vanskelige. Men hvem forhandler hvornår? Og hvornår skal vi hamstre gær, hvis det ender i storkonflikt? Få svarene i Altingets guide til OK23.
Hvad er et spydspidsforlig? Under hvilke omstændigheder kan der komme storkonflikt? Og hvornår?
Overenskomstsystemet rummer sin egen logik, som ikke altid er så logisk for andre end forskere, forligsmænd og fagbosser.
Læs denne lynguide, hvis du vil være på forkant med de vigtigste termer, nøgledatoer og scenarier for de private overenskomstforhandlinger (OK23).
Vi tør næsten med garanti love, at det ikke kommer til at gå stille af sig.
{{toplink}}
Startskuddet
Onsdag 4. januar indledes forhandlingerne på industriens område med et sættemøde mellem CO-Industri og Dansk Industri. Herefter er OK23 officielt fløjtet i gang.
Fredag den 6. januar lyder startskuddet til forhandlingerne på transportområdet, som omfatter knap 40.000 ansatte.
Torsdag 12. januar indledes forhandlingerne på byggeriets område, som omfatter knap 180.000 lønmodtagere. Herefter følger forhandlinger for de øvrige brancher.
De private overenskomstforhandlinger omfatter omkring 600.000 lønmodtagere, men resultaterne har en kraftig afsmittende effekt på det øvrige private arbejdsmarked samt den offentlige sektor, hvor lønniveauet følger den private sektor.
Spydspidsforliget
Parterne i industrien forsøger i løbet af februar som de første at nå et forlig, som er retningsgivende for ca. 230.000 medarbejdere på DI’s medlemsvirksomheder.
Forliget kaldes spydspidsforliget, fordi det sætter rammen for lønudviklingen, nye tiltag og goder på hele det såkaldte minimallønsområde, som omfatter omkring 80 procent af det private arbejdsmarked.
På minimallønsområdet fastsætter overenskomsten et minimumsniveau, som følges op af lokale lønforhandlinger på de enkelte arbejdspladser.
Gennembrud på normallønsområdet
Efter forliget på industriens område er turen kommet til transportområdet, som omfatter cirka 40.000 lønmodtagere. Her forhandles mellem DI og 3F Transport, som skaber gennembrudsforliget på normallønsområdet, hvor den faktisk løn aftales ved det centrale bord.
Transportens forlig baner vej for aftalerne for blandt andet slagteriarbejdere, ansatte i fødevareindustrien, rengøringsfolk og kantineansatte, som tilsammen udgør omkring 20 procent - eller over 100.000 ansatte i den private sektor.
Ketchupeffekten
Samlet vil de to gennembrudsoverenskomster udstikke rammen for cirka 800 overenskomster i DA-regi.
I perioden februar-marts forsøger de øvrige brancher at nå til enighed, herunder handel og service, slagteri, rengøring, hotel, restauration og byggeri.
Bagkanten
De nuværende overenskomster udløber 1. marts 2023, men forligsmanden har mulighed for at udskyde en konflikt med to gange 14 dage, hvis parterne endnu ikke er i mål med aftalerne til denne dato.
Sammenkædningsprincippet
Forligsmanden fremsætter typisk et samlet mæglingsforslag, som omfatter alle brancher, og som sendes til urafstemning blandt medlemmerne af de faglige organisationer. Hvis forhandlingerne på et eller flere områder er strandet, kan de blive "samlet op" i forligsmandens mæglingsforslag.
Det kan lade sig gøre på grund af de såkaldte sammenkædningsregler, som betyder, at stemmerne fra alle medlemmer på tværs af de faglige organisationer tælles samlet. Selv om flertallet på et enkelt overenskomstområde stemmer nej, kan et samlet flertal dermed trække resultatet hjem.
Det var det, der skete i 2017, hvor næsten 60 procent af 3F's medlemmer stemte nej, men resultatet blev sikret af en samlet ja-procent på 57 på grund af stort ja-flertal i andre store forbund som HK og Dansk Metal.
Urafstemningen
Når alle forlig er faldet på plads - eller hængepartier er samlet op i forligsmandens mæglingsforslag, sendes forslaget til urafstemning, som forventes afsluttet i april.
Storkonflikt
En storkonflikt kan opstå undervejs i overenskomstforhandlingerne, for eksempel hvis det ikke lykkes at aftale et spydspidsforlig på industriens område. Der kan også opstå delkonflikter, som kan udvikle sig til storkonflikt undervejs, for eksempel hvis transporten ikke kan nå frem til at gennembrud på normallønsområdet.
Det kan også være, at enten DA eller FH ikke vil nikke ja forligsmandens mæglingsforslag. Det kan ske, hvis parterne på et stort område - for eksempel byggeriet - ikke kan nå frem til en aftale, og enten DA eller FH vurderer, at forslaget risikerer at blive stemt ned af medlemmerne.
På grund af forligsmandens mulighed for at udsættelse vil en storkonflikt sandsynligvis udspille sig fra slut april og indover maj måned, hvis OK23 går i hårdknude.
Her kan fagforeningerne så vælge at udtage en mærkbar andel af deres medlemmer til strejke. Arbejdsgiverne kan omvendt vælge at lockoute andre grupper af ansatte for at øge presset på fagforeningernes strejkekasser.
Under en storkonflikt kan parterne enten vælge at genoptage forhandlingerne med forligsmanden som mægler, eller de kan køre linen ud og vente på et regeringsindgreb, hvor regeringen fremsætter et lovforslag, som typisk direkte eller med få variationer kopierer forligsmandens mæglingsforslag.
Det private arbejdsmarked har i mange år været sparet for storkonflikt. Senest var under 'gærkrisen' i 1998, hvor 450.000 privatansatte gik i strejke, og landet var lammet i 11 dage.
Dansk Industri efterlyser hurtig afklaring af helligdagsforslag fra regeringen
Musk, erhvervsfremme og jobcentre: Her er de fem mest læste debatindlæg på Altinget Erhverv
