Regering og fagbevægelse kaldte det en sejr: Men højere dagpenge kan let falde på gulvet efter valget
De tre måneders højere dagpenge, som regeringen fik vedtaget i juni, vil kun træde i kraft, hvis en ny beskæftigelsesminister udsteder en bekendtgørelse om det efter valget.
Under overskriften ”Tryghed styrket i dagpengesystemet” udsendte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) før sommerferien en pressemeddelelse om, at ledige nu kan få op til 23.000 kroner i dagpenge i de første tre måneders ledighed.
En række fagforeninger og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har også beskrevet lovændringen som en sejr og peget på, at det vil træde i kraft efter et valg.
Men det er langt fra sikkert.
{{toplink}}
Kræver ny bekendtgørelse
Loven træder nemlig ikke automatisk i kraft efter valget. En ny regering skal først udstede en bekendtgørelse om dagpenge-ændringen.
Og da det er tvivlsomt, om de partier, som ønsker en højere dagpengesats - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, DF og Radikale - får flertal, kan det altså ende med ikke at blive til noget.
Det kan betyde, at et nyt flertal i Folketinget kan få mulighed for at bruge de midler, som skulle finansiere de højere dagpenge – en lavere dimittendsats på – til noget helt andet. Hidtil har dimittendsatsen været bundet af et forlig, men det bliver nu opsagt i forbindelse med valget.
Og det er ikke småpenge. Det offentlige vil samlet set spare godt en milliard kroner på at sænke dimittendsatsen med ca 4.000 kroner og forkorte den med et år, når det er fuldt indfaset i 2026, og arbejdsudbuddet vil stige med omkring 8.000 personer.
Samtlige blå partier - med undtagelse af DF - har tidligere meldt ud, at de er imod de højere dagpenge, som formelt set kaldes beskæftigelsestillægget. Senere har også Danmarksdemokraterne erklæret sig enige i, at det skal rulles tilbage.
I fagbevægelsen har formand for FH, Lizette Risgaard dog tillid til, at de højere dagpenge bliver en realitet.
"På grund af forligsbindinger kan loven først træde i kraft efter et valg, men det er jo demokratiets spilleregler. Så det vil jeg naturligvis opfordre vælgerne til at tage med i deres betragtninger, når de skal ned og stemme, så flertallet består efter et valg," skriver hun i et svar og uddyber:
"Jeg synes ikke, vi skal tage sorgerne på forskud. Jeg har tillid til, at vælgerne ønsker et trygt dagpengesystem, der hjælper os gennem arbejdsløshed og videre i job."
Venstre bekræfter, at partiet ikke ønsker at indføre de højere dagpenge, men vil beholde den lavere dimittendsats.
"Udover de højere dagpenge vil vi også afskaffe det forhøjede fradrag til fagforeningskontingent, som regeringen også ville indføre i sin reformaftale," siger han.
{{toplink}}
Dansk Erhverv kritiserer gasledning til Lolland-Falster: "Vi siger nej til hele finansieringsmodellen"
DF vil føre blå erhvervspolitik: "Det er et kardinalpunkt for os rulle skatten på generationsskifte tilbage"
